Udland

Merkel og Macron kræver sømænd løsladt fra Rusland

I en fælles udtalelse sender Emmanuel Macron og Angela Merkel en kraftig opfordring til Rusland og Vladimir Putin. Pool / Ritzau Scanpix

Samtidig forlanger de to statsledere, at alle skibe kan sejle uhindret gennem området, hvor ukrainske sømænd blev angrebet.

Rusland bliver nu udsat for fornyet internationalt pres i sagen om 24 ukrainske besætningsmedlemmer, der har været tilbageholdt siden 25. november.

Her blev tre ukrainske militærskibe beskudt, da de forsøgte at sejle ind i Azovhavet via Kertjstrædet ved halvøen Krim. Siden har såvel skibe som besætningsmedlemmer været tilbageholdt.

Fredag kræver Tysklands kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Emmanuel Macron, at Rusland løslader ukrainerne. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi kræver sikker, fri og uhindret gennemfart for alle skibe gennem Kertjstrædet og omgående og betingelsesløs frigivelse af alle ulovligt tilbageholdte ukrainske søfarere, udtaler Merkel og Macron i en fælles udtalelse.

Den russiske aggression i forbindelse med hændelsen i november har tidligere også mødt international fordømmelse fra blandt andre FN og USA.

Retter anklager mod hinanden

Russerne har forklaret, at de tre ukrainske flådefartøjer ulovligt krydsede den russiske grænse med kurs mod Kertjstrædet.

- De reagerede ikke på russiske toldbåde og både fra Sortehavsflåden, som opfordrede dem til at bevæge sig normalt gennem Kertjstrædet. Som jeg sagde, var det en overtrædelse af FN-pagten og normerne for international lov, forklarede den russiske FN-viceambassadør, Dmitry Polyanskiy, på et hastemøde i FN's Sikkerhedsråd i november.

Ukraine hævder omvendt, at de havde givet Rusland besked om fartøjernes sejlads gennem strædet. De valgte som konsekvens af sagen at indføre 30 dages undtagelsestilstand.

- Det indføres med det ene formål at styrke Ukraines forsvar i lyset af den stigende aggression fra Rusland, forklarede præsident Petro Porosjenko.

Anspændt forhold

Forholdet mellem Rusland og Ukraine har været højspændt siden den russiske annektering af Krim-halvøen i 2014.

I lyset af episoden i november har FN’s politiske chef, Rosemary Dicarlo, udtalt, at FN er dybt bekymret over eskaleringen af spændingerne mellem de to lande.

EU-præsident Donald Tusk har meldt ud, at EU er på Ukraines side i konflikten, og han opfordrer begge parter til at besinde sig og deeskalere konflikten.

I fredagens udtalelse fra Emmanuel Macron og Angela Merkel lover de to statsledere at fastholde presset for at få implementeret en fredsaftale for det østlige Ukraine fra 2015.