Dobbeltdrab i Marokko

Simi Jan: De vil knuse vores hjerter

Selvom IS er på tilbagetog i Syrien og Irak, er krigen mod terror langtfra ovre. Og medierne er blevet et af terroristernes stærkeste våben.

- Hvorfor ikke tage til Italien på ferie i stedet for, spørger min veninde og kigger på mig.

- Jeg har aldrig haft den slags eventyrlyst, og efter det, der er sket i Marokko, skal jeg aldrig til nogle af de lande.

Jeg kigger lidt forundret på hende. Men forstår godt reaktionen. Det brutale drab på de to veninder fra Danmark og Norge er rystende. Ikke mindst fordi, der florerer en video, der muligvis viser selve drabshandlingen. 

Men min venindes reaktion er jo netop formålet med drabene. At sprede frygt. Angst. Afstand. At give næring til 'dem og os'. At få vestlige turister til at holde sig væk. Og at skade majoriteten af de ellers venlige og gæstfrie marokkanere. Der i øvrigt er i chok over drabet. Lige så chokeret som min veninde og mig. Det bekræfter den danske ambassadør, Nikolaj Harris, i Marrakesh.

- Der er en stemning af chok her i Marokko, siger han.

Undskylder drab

På de sociale medier flyder det med kondolencer, medfølelse og hårde fordømmelser af gerningsmændene. Især fra marokkanere. De undskylder overfor os danskere.

I morgen er der varslet en sympatidemonstration i Marrakesh.Fordi de menige marokkanere også er kede af, at blive sidestillet med terrorister. At blive skåret over en kam med ekstremister.

Fordi de også ved, at drabene kan få konsekvenser. Når turisterne holder sig væk af frygt, går det ud over chaufføren, guiden, tjeneren og alle dem, der elsker at byde gæster velkommen til deres land. Hvis gæstfrihed har fået flere af mine venner til at tage tilbage på ferie til Marokko.

I en video sværger gerningsmændene tilsyneladende troskab til terrororganisationen Islamisk Stat. Videoen er ved at blive verificeret af PET og Rigspolitiet. Men uanset hvad, så er dette en propagandasejr for IS. Fordi de spreder frygt. Og det er en sag, der ikke begrænser sig til Marokko. Fordi videoerne med drabet og troskabet også kan motivere og inspirere IS sympatisører i hele verden, især Europa. Til at gøre det samme. At knuse vores hjerter. For det er netop formålet. At knuse vores hjerter.

Terrorens stærke våben

I september sagde den selvudnævnte leder af terrororganisationen Islamisk Stat Abu Bakr al-Baghdadi i en propagandatale netop:

- Udfør angreb, der knuser deres hjerter og flår dem fra hinanden.

Og så fortsatte han med at opmuntre til at bruge skydevåben og knive.

Så fordi terrororganisationen mister territorium i Syrien og Irak, er krigen mod terror langtfra ovre. Den fortsætter, med nye taktikker, nye metoder. Med knive og droner. På vores territorium. I vores hjem. Og gennem medier; for terrorens stærkeste våben er medierne. At få opmærksomhed, få spredt deres propagandasejre, brande dem selv.

Det er markedsføring på højt plan, og innovativ tænkning for at bibeholde nyhedsværdien. Det er spin på højt plan; at udvise styrke, selvom man er svag. Så potentielle støtter bliver inspireret.

De 'ensomme ulve' skal mobiliseres, blive blodtørstige, føle sig fristet. Til at gå til angreb. Det er den store frygt blandt myndighederne i Europa. De sovende celler, der langtfra alle er i myndighedernes søgelys eller har strejfet deres radar, og som mere eller mindre spontant kan operere på egen hånd eller i ledtog med andre. Uden at skulle organisere en lastbil, ammunition og andet, der er nemmere, at blive opdaget. Og alligevel kan angrebene ske.

Vi skal stå sammen

Vi husker alle, hvordan Frankrig, Belgien og Storbritannien blev udsat for store terrorangreb. Men vi må ikke glemme, at vi dengang valgte at stå sammen og tage afstand. Vi ville ikke tillade nogle mørkemænd at ændre vores levevis. Vores bevægelsesfrihed. De angreb gik ikke ud over turismen i de lande, fordi vi var enige om, ikke at lade os skræmme.

Men det er også menneskelig natur, at frygten bliver større jo længere væk og jo mere fremmed kulturen er. Det har vi set i forhold til både Egypten og Tunesien, hvor terrorangreb har skræmt turisterne væk. Derfor er vores stærkeste modsvar til de brutale drab i Marokko, at vi alle står sammen. Mod ondskaben. Og ikke lader et par syge hoveder definere et helt land, en hel befolkning. Ikke straffer alle marokkanere. Ligesom Peter Madsen ikke repræsenterer alle danskere.