TV 2 ECHO

Børn i Afrikas største slum danser ballet i Frost-kjoler og skrald

32-årige Mike Wamaya vil have de kenyanske børn til at glemme hverdagen i slummen.

Når Mike Wamaya tre gange om ugen åbner blikskuret, bliver luften hurtigt tung og fugtig, når over 80 børn fra alt mellem 2 og 16 år samles for at lære ballet.

Det tager ham tre klap, og så er alle 80 børn klar til at lytte.

- Jeg lærer børnene ballet. Men vigtigst af alt så lærer jeg dem at være stolte af sig selv. De vil sjældent hjem efter balletten, der er et frirum for dem, siger han.

Vejen til blikskuret, hvor børnene får dansetræning, snor sig igennem Kibera, som er Afrikas største slum. Et område domineret af jordveje med skrald, afføring, geder og et lille hjemmelavet vandløb med brunt vand.

Kibera er et sted, der har trukket overskrifter i mange år. Kenyas regering lovede allerede i 1990'erne at forbedre forholdene, men projektet blev både kaldt korrupt og ineffektivt, har The Guardian fortalt. Så sent som i sommer blev 30.000 hjem ryddet, da man ville anlægge en stor vej. Beboerne fik to uger til at pakke deres ejendele, og Amnesty fordømte indgrebet.

Der er både drenge og piger, der danser. Eneste regel er, at de ikke må have jeans på.

Et frirum til at udtrykke sig

32-årige Mike Wamaya er manden bag balletprojektet, der skal få børnene i Kibera til at glemme dagligdagen med trange kår og bulldozernes larm. 'Project Elimu Kenya' er et tilbud til børnene, hvor de kan komme og udtrykke sig og bruge deres kreative evner på en måde, de ikke er vant til at kunne derhjemme.

Hjemme er overskuddet hos familierne ofte ikke stort. Deres forældre er ude at lede efter jobs, så børnene må selv tage sig af deres små søskende, og Mike Wamaya oplever, at børnene må opføre sig som voksne langt tidligere.

Et af Mike Wamayas formål er derfor at bruge en del af tiden med børnene til at fortælle dem, at de er stærke, smukke og dygtige til, hvad de laver. Noget, han ikke mener, forældrene selv har overskud til at minde børnene om til daglig.

En af Mike Wamayas strategier er, at han aldrig ville slå børnene for at lære dem disciplin, som mange af dem er vant til derhjemme. Det siger i stedet "klap, klap, klap" i rummet, og så knytter han hånden. Børnene kopierer og tier. Det virker til ballettræningen. 

Kibera-slummen er en af de største i verden.

Fokus på de gode ting

I lokalet er der fyldt med nervøse grin, som hurtigt forsvinder, når man træder ud af blikskuret. Børn løber rundt - nogle med babyer på ryggen - på et lag af skrald, mens der konstant lugter af brændt plastik. 

Hver anden beboer er arbejdsløs, og kun hver femte har strøm, lyder de officielle tal fra Kibera.org.

Slummen Kibera har længe været i fokus globalt, og så sent som i sommer kom Kibera igen i søgelyset, da regeringen begyndte et boligprojekt for at skabe 3000 nye boliger. Men det betød, at over 30.000 mennesker fik to uger til at forlade deres hjem, inden de blev revet ned, fortalte BBC.

Mike Wamaya synes, det er ærgerligt med de mange negative historier, for der er også håb og glæde i området.

Der var skrald over alt man trådte i slummens stier.

Balletten er hurtigt vokset i Kibera, og fra at undervise 30 børn kommer der nu gerne 80 børn til hver ballettræning. Børnenes balletkostumer er designet lokalt, og børnene har selv kunnet ønske designet - tit er det ud fra, hvad de har set i tv og drømt sig væk i, som når nogle af børnene har motiver fra Frost-tegnefilmen på maven.

- Mange ser ballet som en dans, kun rige børn fra Vesten kan dyrke. Men jeg tænker, at det er noget, alle kan gøre. Alle skal have mulighed for at blive, hvad de ønsker at blive, siger Mike Wamaya.

Han er selv vokset op i slummen i Nairobi og har undervist børnene i snart ti år. 

Over 80 børn samles tre gange om ugen for at danse ballet.

Drømmene stopper ikke her

Med hjælp fra sponsorer har Mike Wamaya bygget lokalerne, børnene danser ballet i, som også fungerer som skole. I fremtiden drømmer han om at bygge et gymnasium, der skal være åbent for alle, og som bedømmer børnene på kreative kompetencer frem for det klassiske karaktersystem.

Ifølge Mike Wamaya er det lige nu et problem, at stedet, børnene kommer fra, styrer deres liv og gør det svært at komme ud af slummen.

- Lige nu definerer den grundskole, du kommer fra, hvilken high school du kan gå på. Og den definerer universitetet og så videre.

Drømmen bag skolen lægger sig op ad Mike Wamayas drømme med balletbørnene.

- Jeg ønsker, at børnene kan komme på en skole, hvor de ikke dømmes på, hvor de kommer fra, men på deres talenter og styrker. Hvis der kan ske gode ting her, kan de ske alle steder.