Verdensbanken afsætter 1300 milliarder til klimaet: - Vi er den sidste generation, der kan ændre kursen
Investeringerne sender et signal om, at klimaudfordringerne skal tages alvorligt. Følgerne af klimaforandringerne har aldrig været værre, siger FN.
Verdensbanken annoncerer mandag, at man vil afsætte 200 milliarder dollar - svarende til 1300 milliarder danske kroner - til nye klimainvesteringer fra 2021 til 2025.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Dermed fordobler Verdensbanken et allerede afsat beløb til klimatiltag de næste fem år.
Tiltaget skal "øge ambitionerne betragteligt" i forhold til at håndtere klimaudfordringerne, lyder det i en pressemeddelelse fra Verdensbanken.
Og så skal det "sende en tydelig opfordring til verdenssamfundet om at gøre det samme".
133 millioner klimamigranter
Meldingen kommer samtidig med det igangværende klimatopmøde i den polske by Katowice, COP24, hvor omkring 200 lande er repræsenteret.
Målet for klimakonferencen er at færdiggøre den praktiske implementering af Paris-aftalen fra 2015 og forsøge at begrænse udslippet af farlige klimagasser, der øger den globale opvarmning.
- Hvis ikke vi reducerer udledningen (af drivhusgasser, red.) og opbygger vores tilpasningsevne nu, vil vi have 100 millioner personer mere, som vil leve i fattigdom i 2030, siger John Roome, der er leder af Verdensbankens afdeling for klimaforandringer, til AFP.
- Og vi ved også, at hvis ikke vi adresserer dette emne aktivt i tre regioner - Afrika, Sydasien og Latinamerika - så vil vi få 133 millioner klimamigranter.
En stor del af de 1300 milliarder kroner skal bruges til at reducere udledningen af drivhusgasser.
Kræver handling nu
FN's årlige klimakonference blev officielt indledt i går i kulbyen Katowice - der er en af de mest forurenede byer i Europa - og varer indtil 14. december.
På COP21 i Paris i 2015 blev det vedtaget, at man senest i 2018 skulle have vedtaget en plan for, hvordan man holder den globale temperaturstigning nede på højst to grader celsius over det niveau, der fandtes inden industrialiseringen.
Og det er derfor målet, at topmødet i Polen gerne skulle munde ud i en sådan plan.
At klimatopmødet er yderst vigtigt, blev i går slået fast med syvtommersøm. Det anses som det vigtigste siden Paris-aftalen på COP21, og det blev indledt med en advarsel om, at det er nu, der skal handles, hvis ikke den globale opvarmning skal få katastrofale følger.
- Vi er helt klart den sidste generation, der kan ændre kursen for klimaforandringerne, men vi er også første generation, der mærker dens konsekvenser, lød det fra Verdensbankens direktør, Kristalina Georgieva, ifølge The Guardian.
Varmeste år nogensinde
Advarslen fra Verdensbanken kommer på bagkant af, at de seneste fire år er de fire varmeste år, der nogensinde er målt.
Det viser en opgørelse, som World Meteorological Organization, WMO, står bag.
Store dele af Europa oplevede i 2018 ekstraordinær varme og tørke igennem slutningen af foråret og sommeren, og flere større naturbrande i både Grækenland, Sverige og ikke mindst USA har sat sine spor.
I Californien omkom 88 mennesker, og 18.000 bygninger blev ødelagt som resultat af de omfattende skovbrande.
Klimaet venter ikke
FN's klimachef, Patricia Espinosa, er enig med Verdensbanken i, at det er på høje tid at foretage en dybtgående omlægning af vores økonomier og samfund.
- Virkeligheden fortæller os, at vi må gøre meget mere. Følgerne af klimaforandringerne har aldrig været værre, lyder det fra klimachefen ved topmødets indledning.
Den danske energi- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), mener også forud for COP24-topmødet, at der er brug for handling.
- Det var en flot og god aftale, der blev lavet i Paris. Nu er der behov for, at der bliver handlet og lagt ovenpå. Klimaet venter ikke, siger Lilleholt.
Temperaturstigning skal begrænses
FN's klimapanel, IPCC, offentliggjorde i oktober en rapport, der viste, at det stadig er muligt at nå klimamålet fra Paris-aftalen fra 2015, der sigter mod at begrænse den globale opvarmning til mellem 1,5 og 2 grader med udgangen af dette århundrede.
Men rapporten slog samtidig fast, at det vil kræve hurtige og omfattende ændringer, hvis det mål skal nås.
Udfordringen for at opfylde de ambitiøse klimamål er ikke mindst, at USA's præsident, Donald Trump, har trukket sit land ud af klimaaftalen fra Paris.
Præsidenten sagde for nylig, at han "ikke tror på" konklusionerne i en klimarapport fra hans egen regering.
Vil bekæmpe årsagen
Klimatilpasning bliver fremover også en høj prioritet, da mange millioner mennesker allerede lever under konsekvenserne af klimaforandringerne, lyder det fra Verdensbanken.
Investeringerne i klimatilpasning skal nemlig for første gang vægtes ligeså højt, som investeringerne i nedsættelse af drivhusgasser.
- Vi må bekæmpe årsagen, men også tilpasse os konsekvenserne, som oftest er mest dramatiske for verdens fattigste, siger John Roome.
Omkring halvdelen af beløbet vil blive finansieret direkte af Verdensbanken. De øremærkede penge udgør omkring 35 procent af Verdensbankens samlede investeringsbudget.