Macron efter brande i Paris' gader: - Vi vil ikke acceptere vold

Mindst 224 personer er blevet anholdt. Politi anvender tĂĄregas mod demonstranter.

Omkring 5500 aktivister iført gule veste, hvoraf mange kaster med sten mod politiet, demonstrerer lørdag ved Triumfbuen i Paris.

Det har været sceneriet gennem det meste af dagen og det har ført til eskalerende sammenstød mellem politi og demonstranter.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron har pĂĄ afstand som udsendt til G20-topmødet i Argentina mĂĄtte høre om de voldsomme uroligheder i Paris lørdag. Men til Reuters siger Macron til aften, at det er uacceptabelt.

- Intet kan retfærdiggøre, hvad der er sket i Paris og vi vil ikke acceptere vold, men er altid villige til at diskutere alvorlige klagepunkter, siger han.

Mindst 80, heraf mange politifolk, meldes tilskadekommet. Der er mindst 224 anholdte lørdag ved 18-tiden, hvor byen stadig ulmer af uro og brandstiftelser, oplyser de internationale nyhedsbureauer.

Samme indtryk gør sig gældende for Selma Ravn, der er præst ved Den Danske Kirke i Paris, til TV 2.

- Det har været meget voldsomt. Nærmest krigslignende tilstande i den gade, vi bor i tæt på Triumfbuen, fortæller hun.

Den højspændte atmosfære i den franske hovedstad har lagt dæmper pĂĄ tradition fra den danske institution i Paris.

- Udover at måtte lukke kirkens julebazar tidligere end planlagt grundet urolighederne i området, har Den Danske Kirke også måttet tage sig af gæster påvirket af politiets tåregas og ude af stand til at komme hjem, fordi gaderne var spærret af, lyder der.

- Politiet har været massivt til stede for at dæmme op for urolighederne. Der er blevet hevet brosten op af gaden og biler er stukket i brand, fortæller den danske præst. 

Truende situation lukker butikker

Billedet bekræftes af en række episoder andre steder i byen. Brandfolk er i gang med at slukke en brand i en bygning pĂĄ hovedgaden Champs-ÉlysĂ©es i det centrale Paris og det har fĂĄet flere stormagasiner til at lukke ned som følge af den truende situation. 

Et øjenvidne oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at demonstranter rundt omkring i byen bruger nødblus og raketter mod politiet. I forvejen brænder et større antal biler flere steder i byen. 

Flere andre bygninger er truet af flammerne, oplyser øjenvidner. To store varehuse, Galeries Lafayette og Printemps, har lørdag eftermiddag lukket dørene pĂĄ grund af de voldsomme uroligheder i det centrale Paris, oplyser talspersoner for de to varehuse.

Der meldes om protestaktioner mange andre steder i Frankrig, hvor i alt 36.000 menes at aktionere. Lørdag aften meldes der om lignende aktioner og sammenstød i større byer som Nantes, Toulouse, Avignon og Puy-en-Velay. 

Flere nyhedsbureauer skriver, at politiet udover at anvende tĂĄregas mod demonstranterne i Paris ogsĂĄ har været bevæbnet med automatvĂĄben.

Protesterne foregĂĄr for tredje weekend i træk i den franske hovedstad og der er tale om politisk aktive fra bĂĄde højre- og venstrefløjen, som her har fundet en fælles sag.

Macron afviser at give efter for krav

Præsident Emmanuel Macron sagde tidligere på ugen, at han har hørt, hvad demonstranterne i de franske byer har sagt.

Men han vil ikke skrotte nye afgifter pĂĄ benzin og diesel. 

- Jeg sammenblander ikke borgere og deres krav med bøllernes. Jeg vil ikke give efter over for dem, der ønsker ødelæggelser og uro, sagde Macron. 

Protesterne har trængt regeringen baglæns. Den har svaret igen ved at anklage elementer tæt pĂĄ den højreradikale Marine Le Pens parti for at stĂĄ bag de voldelige protester. 

Men Macron lover at være mere opmærksom på, at stigende energipriser har forskellig vægt i byerne og ude i de franske landområder.

Derfor mĂĄ regeringen handle smartere for at undgĂĄ "et Frankrig i to hastigheder".