Udland

Verden holdt vejret, da den kolde krig blev udkæmpet på 64 felter i Reykjavik

Bobby Fischer endte med at vinde verdensmesterskabet i 1972. Billedet her er fra semifinalen i 1971.

Millioner følger med i verdensmesterskabet i skak, der kan blive afgjort i dag. Men i en historisk finale i 1972 var der mere end brikker på spil.

Bobby Fischers stol var tom.

Minutterne gik, mens den regerende sovjetiske verdensmester, Boris Spasskij, ventede på at starte andet parti i finalen.

Vejen fra den iltre Bobby Fischers hotel hen til hallen i Reykjavik, der dannede scene for verdensmesterskabet i skak 1972, var ellers spærret af.

Amerika har brug for, at du tager over og slår de russere

Henry Kissinger

En politibil stod også klar til at transportere ham direkte hen til lokalet.

Men den unge amerikaner nægtede at tage af sted og spille.

Forinden havde Bobby Fischer tabt det første parti, og det var der en god grund til, mente han.

De islandske arrangører af finalen havde solgt rettighederne til at tv-transmittere finalen til en mand ved navn Chester Fox.

Og hans kameraer larmede.

De to skakmestre blev hyldet som helte for deres spil og måtte modstå et enormt pres under partierne i 1972.

De larmede så meget, at det havde indflydelse på det første parti, som Bobby Fischer endte med at tabe.

Derfor havde amerikaneren klaget over støjen.

Nu var han ikke dukket op, og til sidst måtte kamplederen, Lothar Schmid, tage konsekvensen og erklære Boris Spasskij for vinder af partiet uden kamp.

Det udløste med det samme store protester fra amerikanerne, og pludselig var hele finalen i fare.

Nu handlede det ikke længere om, hvorvidt Bobby Fischer ville dukke op til tredje parti. I stedet frygtede man, at han nu ville forlade landet og helt droppe finalen.

Det ville ikke alene være et stort nederlag for skakgeniet. Det ville også påvirke dynamikken i Den Kolde Krig. 

Og det ville USA for alt i verden undgå.

Den Kolde Krigs front i Atlanterhavet

Beskrivelsen ovenfor kommer fra bogen 'Bobby Fischer Goes to War', hvor de to britiske journalister David Edmonds og John Eidinow har optrevlet dagene, hvor hele verdens øjne hvilede på den islandske hovedstad og kampen mellem de to skak-virtuoser fra hver sin supermagt.

I de her dage følger millioner af skakinteresserede igen med stor spænding med i en finale i verdensmesterskabet i skak. 

Den her lille ting mellem Spasskij og mig er et mikrokosmos af den politiske situation på verdensplan

Bobby Fischer

Onsdag mødes den forsvarende norske verdensmester, Magnus Carlsen og hans amerikanske udfordrer, Fabiano Caruana, til omkamp, efter alle 12 kampe ved dette mesterskab for første gang nogensinde er endt uafgjort. 

Derfor skal de to finalister onsdag spille fire partier hurtigskak, hvor hver spiller har 25 minutter plus ti sekunders tillægstid per træk.

Magnus Carlsen og Fabiano Caruana skal onsdag spille omkamp, efter alle 12 partier er endt i remis.
Det er aldrig før sket, at samtlige 12 partier er endt i remis.

Men skakfinalen i 1972 var ikke kun et spil mellem to brillante spillere.

Den var også en front i Den Kolde Krig mellem USA og Sovjetunionen.

- Den her lille ting mellem Spasskij og mig er et mikrokosmos af den politiske situation på verdensplan. Man foreslår altid verdens ledere, at de burde afgøre det mand mod mand, det er det, vi gør – ikke med bomber, men på brættet, udtalte Bobby Fischer ifølge Politiken under verdensmesterskabet.

Og selvom skakmatchen fandt sted samtidig med, at Watergate-skandalen blev rullet op, Vietnamkrigen rasede, og OL i München var i gang, var mange mest optaget af de to skakgeniers træk.

I flere uger fulgte millioner af tv-seere med og lod sig fascinere af begreber som gambit og forgiftet bonde.

Bobby Fischer og Boris Spasskij var i 1972 i cemtrum af Den Kolde Krig mellem USA og Sovjetunionen. De to mødtes til en storslået skakfinale i Reykjavik, Island. Video: Lasse Pedersen Underbjerg

Men de lod sig i høj grad også fascinere af de to finalister. 

På den ene side var den belevne, flotte og erfarne sovjetiske stormester, Bors Spasskij, der fremstod poleret og høflig og var en dreven skakspiller, der kendte spillets systemer ud og ind.

Over for ham var den 29-årige skakkomet Bobby Fischer, der allerede som 13-årig imponerede hele det internationale skaksamfund med en stor sejr over den på det tidspunkt bedste amerikanske spiller. 

Han blev senere beskrevet som en mand, der var lige dele gal og genial. Bobby Fischer havde valnøddebrune øjne og lange smidige fingre, og han havde en stemmeføring, der gav mindelser om skuespilleren Christopher Walken.

Han blev ifølge flere kilder målt til at have en IQ på omkring 180.

Archilleus uden arkilleshæl

Inden finalen blev styrkeforholdet mellem de to kandidater målt på adskillige måder.

Umiddelbart havde Boris Spasskij en fordel, da han havde vundet tre kampe, fået to uafgjorte og ikke tabt en eneste kamp til Fischer.

Men et nyt system målte også spillernes øjeblikkelige form, og her var der dårligt nyt for den sovjetiske forsvarende mester. Bobby Fischer var i formidabel kampform.

Verdensmesterskabet i 1972 blev afgjort i den islandske hovedstad Reykjavik.

Og selvom den unge amerikaner aldrig havde slået den sovjetiske stormester, talte man i Rusland om en ”Archilleus uden arkillehæl”.

Bobby Fischer havde da også vundet 20 kampe i træk, inden han stillede op mod Boris Spasskij.

Men finalen var i fare, allerede inden den startede.

Da den officielle åbningsceremoni for verdensmesterskabet blev skudt i gang, var den første amerikaner, der kunne vride titlen som verdensmester fra Sovjetunionen i et kvart århundrede, ikke til stede.

Han var i New York, fordi han ikke mente, der var nok penge på spil til finalen.

Fischer og Spasskij giver hinanden hånden under deres sidste kamp i 1992.

Det fik til sidst USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Henry Kissinger, til at ringe til det 29-årige skakgeni for at få ham af sted.

- Dette er verdens værste spiller, der kalder verdens bedste. Amerika har brug for, at du tager over og slår de russere, sagde Henry Kissinger.

Det opkald kombineret med en større pengepræmie var tilsyneladende nok til at overbevise Bobby Fischer, og en uge forsinket kunne finalen i verdensmesterskabet begynde i Reykjavik.

Du er vores mand mod ’kommierne’

Henry Kissinger

Men det skete først, efter at arrangørerne indvilligede i at skifte brættets farve, og en speciel stol blev fløjet ind hele vejen fra USA.

Kravene kom fra Bobby Fischer, og arrangørerne havde ikke andet valg end at føje ham.

Overraskende træk ender i sejr

Og så er vi tilbage ved de anspændte timer efter det andet parti, hvor Bobby Fischer blev taberdømt for ikke at dukke op.

Kun endnu et personligt opkald fra USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Henry Kissinger, afværgede den lurende katastrofe.

- Du er vores mand mod ’kommierne’, sagde sikkerhedsrådgiveren til Bobby Fischer.

Bobby Fischer spillede i 1992 igen mod Boris Spasskij.

Og det virkede tilsyneladende.

Bobby Fischer vendte efter betænkningstid tilbage til finalebordet.

Han fik dog flyttet tredje sæt til et lille, afsidesliggende lokale, hvor der normalt blev spillet bordtennis.

Efter mere virak og panik spillede de to skakmestre omsider igen.

Men sættet skulle blive skæbnesvangert for den sovjetiske forsvarende mester, for med sit 11. træk overraskede Bobby Fischer så meget, at Boris Spasskij efter noget tid måtte se sig slået og opgive partiet.

Topopgør udmagrede forsvarende verdensmester

Finalen mellem Bobby Fischer og Boris Spasskij blev i november 2018 kåret til den mest spændende skak-finale nogensinde af hjemmesiden Chess.com.

Men topti-listen over de mest spændende opgør domineres ellers af de sovjetiske skakmestre Garry Kasparov og Anatolij Karpov.

Finalen i 1984-1985 tog mere end fem måneder.

Og særlig finalen mellem de to i Moskva i 1984-1985 bliver hos eksperter fremhævet som en af de største nogensinde.

I løbet af næsten et halvt år spillede de to stormestre hele 48 partier skak for at finde en vinder.

For at vinde skulle en af finalisterne vinde seks partier.

Men det virkede som en umulig opgave.

Garry Kasparov vandt første gang verdensmesterskabet i 1975. Han var forsvarende verdensmester 1985-2000.

Igen og igen måtte den forsvarende mester, Anatolij Karpov, og den unge udfordrer Garry Kasparov, afslutte spillene som uafgjorte, og det tog hårdt på dem.

Særligt på Karpov, der tabte sig otte kilo i løbet af de strabadserende måneder.

Til sidst blev finalen afbrudt ved stillingen 5-3 til Karpov, fordi der var bekymring for de to spilleres helbred. Særligt Karpov syntes tæt på et nervøst sammenbrud.

Afbrydelsen skabte store protester, da begge spillere udtalte, at de ønskede at fortsætte med at spille.

Senere i 1985 mødtes de to igen, hvor Kasparov til sidst vandt og kunne kalde sig verdensmester.

To døde fluer og en skruetrækker

Tilbage i kulden på Island imponerede Bobby Fischer i sjette parti så meget med sit spil, at selv hans modstander bagefter klappede af ham.

De nervepirrende partier endte skiftevis uafgjort og med sejr til den unge amerikaner.

Men i det 16. parti kogte temperamenterne over igen.

Først forlangte Bobby Fischer, at adskillige af de forreste rækker blev ryddet for tilskuere.

Og efter partiet anklagede Spasskij-lejren deres modstandere for at påvirke kampen med ”elektronisk udstyr eller kemiske stoffer”.

Ifølge sovjetterne kunne en påvirkende genstand være gemt i Bobby Fischers stol.

Jeg anser ham for en slags mytologisk størrelse, en kentaur, om man vil, en syntese mellem mand og skak

Garry Kasparov

Arrangørerne tog udmeldingen seriøst og gik endda så langt, at de fik stolen røntgenfotograferet.

Der blev ikke fundet nogle skjulte genstande i stolen – til gengæld fandt arrangørerne to døde fluer og en skruetrækker.

Det fik en af de tilstedeværende til at komme med det ironiske forslag, at man burde "foretage en obduktion af fluerne for at se, om de døde af naturlige årsager". 

Rematch

Partierne fortsatte derefter under uformindsket bevågenhed.

Men det gik kun én vej – Bobby Fischers.

Efter 40 træk i det 21. parti gik parterne hver til sit for at holde pause til dagen efter.

Men der blev ikke nogen næste dag ved skakbrættet, for dagen efter ringede Boris Spasskij til sin modstander og erklærede sit nederlag.

Boris Spasskij søgte i 1992 revanche for sit nederlag i 1972.

Bobby Fischer vandt med cifrene 12½-8½ og blev nummer 11 i rækken af verdensmestre i skak.  

Efter nederlaget måtte Boris Spasskij rejse hjem i skam. Han nåede aldrig det samme niveau igen.

Det gjorde Bobby Fischer heller ikke.

Bare tre år efter den store bedrift i Reykjavik mistede han sin titel som verdensmester uden kamp, fordi han ikke kunne enes med det internationale skakforbund, FIDE, om forholdene under hans titelforsvar i 1975.

Mange mente, at Bobby Fischer var en skygge af sig selv under rematchen i 1992.

Og lige så hurtigt som han havde sat sig på skakkens ubestridte kongetrone,  lige så hurtigt forsvandt Bobby Fischer igen.

Han blev mere og mere sær og holdt sig ude af offentlighedens søgelys.

Derfor hørte man ikke meget til den brillante skakspiller før i 1992.

Her blev der sat fem millioner dollars på højkant, og både Boris Spasskij og Bobby Fischer vendte  kortvarigt tilbage til skakscenen.

De mødte hinanden til en revanche-match i det krigshærgede Jugoslavien.

I sine sidste år var Bobby Fischer meget kritisk over for den amerikanske regering.
Bobby Fischer blev fængslet, da han blev forsøgte at rejste på ugyldigt pas. Her ankommer han til Island, der tilbød ham statsborgerskab.

Det skete på trods af, at de amerikanske myndigheder havde advaret Bobby Fischer om, at han ville blive sat i fængsel, hvis han brød FN-boykotten og rejste ind i Jugoslavien.

Det afskrækkede på ingen måde den excentriske skakspiller, der gav sit tydelige svar ved at spytte på brevet med advarslen fra USA foran et stort opbud af journalister.

Kampen blev spillet, men selvom Bobby Fischer igen slog sin rival, var det ifølge flere eksperter tydeligt, at han kun var en skygge af sig selv.

Udstødt særling

Efter kampen kom Bobby Fischer aldrig tilbage til USA. I stedet boede han ifølge forskellige meldinger i blandt andet Ungarn, Filippinerne og til sidst i Island.

I sine sidste år blev han tiltagende paranoid og sær.

Han udtrykte glødende antisemitiske holdninger og var også stadig indædt modstander af alt, der smagte af kommunisme.

Men i 2001 blev hans vrede også rettet mod USA. På filippinsk radio råbte han ”Død over USA” og jublede, da USA blev ramt af terrorangrebet den 11. september 2001.

Det gav ham et ry som en udstødt særling på flugt.

Bobby Fischer boede sine sidste år i Island. Her er et billede af hans islandske pas

Alligevel tilbød Island ham i 2005 statsborgerskab i anerkendelse af, hvad hans store sejr i 1972 havde betydet for landet.

Bobby Fischers korte tid på verdenstoppen og hans chokerende exit hjemsøgte skakverdenen i årtier.

For da han ikke tabte sin titel på skakbrættet, har mange siden stillet sig selv spørgsmålet: Var han bedre end sin efterfølger som verdensmester, Anatolij Karpov? Og var han også bedre end den senere verdensmester Kasparov?

- Jeg anser ham for en slags mytologisk størrelse, en kentaur, om man vil, en syntese mellem mand og skak, har Garry Kasparov siden skrevet om Bobby Fischer, der var et stort idol.  

Bobby Fischer døde i 2008 og er begravet på Island.

Helt slippe for skak kunne Bobby Fischer imidlertid ikke.

Da han døde den 17. januar 2008 i Island, var det ikke uden en smule talmæssig ironi – Bobby Fischer blev lige så mange år, som et skakbræt har felter – 64.