Forsker hævder at have skabt genredigerede babyer
Universitetet siger, at man intet vidste om, at forskeren eksperimenterede med at ændre børnenes gener.
Det vakte international opsigt og forargelse, da den kinesiske forsker He Jiankui søndag offentliggjorde en video på Youtube, hvor han fortæller, at han har gennemført et forsøg, hvor han har redigeret generne hos fostre – og at de første børn med redigerede gener nu er født.
De nyfødte tvillingepiger, som bliver kaldt for Lulu og Nana, skal have fået ændret deres gener, så de ikke kan smittes med HIV.
Hvis det passer, er det første gang i verdenshistorien, at der er blevet født børn, som i fosterstadiet har fået redigeret deres gener.
Og der er gode grunde til, at man ikke har prøvet det tidligere.
”Monstrøst”
He Jiankuis eksperiment er blevet kritiseret bredt i videnskabelige kredse.
Det universitet, som han er tilknyttet - Southern University of Science and Technology i den kinesiske by, Shenzhen, – kalder forsøget for en “alvorlig overtrædelse af akademisk etik og standarder”.
Universitetet oplyser, at man ikke kender til projektet, og at He Jiankui har været på ubetalt orlov siden februar. Han har også selv fortalt, at universitetet ikke kendte til hans forskning.
Universitetet vil nu undersøge sagen.
Og det er ikke bare He Jiankuis eget universitet, der er forargede over eksperimentet. En lang række forskere verden over har kritiseret det.
- Hvis det er sandt, er dette eksperiment monstrøst, siger etikprofessor ved Oxford universitet, Julian Savulescu.
Genredigering er stadig på sit eksperimenterende stadie, og det kan være forbundet med store risici, forklarer han.
- Eksperimentet udsætter raske og normale børn for risikoen ved genredigering, uden der er nogen virkelig fordel ved det, siger han til BBC.
Ukendte konsekvenser
He Jiankui forklarer, at han har brugt genredigeringsmetoden CRISPR til at manipulere med genet CCR5 for at forhindre, at børnene kan blive inficeret med HIV senere i livet.
De to piger er blevet undfanget ved kunstig befrugtning, og genredigeringen foregik på det befrugtede æg, inden det blev opsat i moderens livmoder.
CRISPR bliver i dag brugt til at behandle voksne patienter. Men det er dybt kontroversielt at bruge metoden til at ændre på fostre. Genredigering kan nemlig være forbundet med uønskede mutationer som for eksempel kræft.
Og samtidig vil de mennesker, der kommer ud af de genredigerede fostre, give deres redigerede gener videre i arv til de næste generationer. Og forskerne har intet overblik over, hvilke konsekvenser, det kan have på lang sigt.
George Daley, der er dekan på Harvard Medical School er da også dybt skeptisk overfor brugen af CRISPR på fostre.
- Vi ved, at teknologien er meget effektiv. Det er i bund og grund en molekylær saks. Vi kan skære i DNA og lave ændringer. Men det er uvist, hvor præcise klippene er, så bekymringen er, at man skærer steder, hvor man ikke vil skære og gør meget vigtige gener inaktive, eller at man ændrer udtrykket i gener, der kunne prædisponere andre problemer, som for eksempel kræft, siger han til nyhedsbureauet AP.
Designermennesker
Men der er også en anden grund til, at ideen om genredigering af fostre skaber debat. Potentielt kan det nemlig også bruges til at ”designe” mennesker, så de for eksempel får en bestemt øjenfarve eller en høj IQ.
- Bør det være en teknologi, som vi bruger til at påvirke et barns endelige højde, deres hudfarve eller måske deres forskellige andre træk? Det er det, som mange af vores drøftelser baserer sig på, siger George Daley.
He Jiankui forsikrer selv, at hans projekt kun handler om at hjælpe mennesker til at undgå at blive syge – ikke at designe dem til at se ud eller være på en bestemt måde.
- Jeg forstår, at mit arbejde er kontroversielt. Men jeg tror på, at familier har brug for denne her teknologi, og jeg er villig til at tage kritikken for dem, siger han i videoen.
Stolt af sit arbejde
He Jiankui forsvarede tidligere i dag sit forsøg. Det skete i et tætpakket auditorium ved en konference om genredigering i Hong Kong.
Her sagde han, at han er stolt af sit arbejde.
Han forsikrede også, at forældrene, som har deltaget i forsøget, har været fuldt ud klar over, hvad de har sagt ja til. Der var i alt otte par, som frivilligt havde meldt sig til forsøget. Et par har senere forladt det igen.
Alle parrene består af en HIV-positiv far og en HIV-negativ mor, forklarede han.
- Vi bør vise medfølelse overfor de millioner af familier, der har arvelige sygdomme, sagde han.
- Hvis vi har teknologien, så kan vi gøre den tilgængelig tidligere. Så kan vi tidligere hjælpe dem, der har brug for det.