Billedet her kan m√•ske forklare indf√łdtes drab p√• amerikaner

16x9
Maurice Vidal Portman var en britisk fl√•deofficer, der havde kommandoen over Andamanerne fra 1879 til 1901. Her er han fotograferet blandt √łernes indf√łdte. Foto: Anthropological Survey of India

Hvorfor er de indf√łdte p√• trope√łen North Sentinel Island fjendtlige over for alle fremmede? Svaret kan ligge gemt i en bunke 120 √•r gamle fotos.

De hvide mænd bar våben, da de trængte gennem junglen.

Portmans asketiske homoerotik var både en ejendommelighed og en ulovlighed

Satadru Sen, professor ved Queens College

Deres anf√łrer var en h√łj kn√¶gt p√• 19 √•r, og hans gruppe var p√• jagt efter mennesker.

Et bjerg af grisekranier afsl√łrede bopladsen mellem tr√¶erne foran dem.

Men hytterne var tomme.

De indf√łdte var forsvundet som dug for¬†tropesolen, og det skulle vise sig at v√¶re rigtig sv√¶rt at fange dem.

Den 19-√•rige eventyrer og hans m√¶nd var g√•et i land¬†p√• North Sentinel Island langt ude i Det Indiske Ocean. Han skrev¬†selv om bes√łget nogle √•r senere.

Det er¬†meget l√¶nge siden, men lige nu udspiller der sig et andet drama p√• den samme √ł.

Et drama, der igen g√łr den 19-√•rige eventyrer og hans ekspedition relevant.

Stammens hukommelse 

Dramaet i 2018 handler om, at de indiske myndigheder fors√łger at bj√¶rge liget af den 27-√•rige amerikanske mission√¶r John Allen Chau fra en gruppe fjendtlige indf√łdte.

John Allen Chau ville omvende beboerne på North Sentinel Island til kristendommen.
John Allen Chau ville omvende beboerne på North Sentinel Island til kristendommen. Foto: Social Media / Ritzau Scanpix

√ėens beboere¬†slog mission√¶ren ihjel, selvom han fors√łgte at vinde deres tillid med gaver og vers fra Bibelen.

Sentineleserne, som stammefolket kaldes, har i årtier haft ry for at angribe alle, der nærmer sig. Nu viser det sig, at der måske findes en forklaring på deres fjendtlighed.

Den hedder Maurice Vidal Portman og hænger sammen med den ekspeditionen i junglen for meget længe siden.

Mere end nogen andre havde han indianertække

Nekrolog over Maurice Vidal Portman i The Times

I dag kommunikerer sentineleserne kun med omverdenen ved hj√¶lp af¬†bue og pil, s√• vi kan ikke sp√łrge dem, om de stadig fort√¶ller historier om den h√łje hvide mand, der gik i land p√• √łen, da deres tipoldefor√¶ldre var b√łrn.

Men m√łdet med ham er den mest omfattende kontakt, stammefolket har haft med omverdenen, s√• det er ikke usandsynligt, at han stadig sp√łger i¬†deres legender.

Maurice Vidal Portman blandt de indf√łdte p√• Andamanerne.
Maurice Vidal Portman blandt de indf√łdte p√• Andamanerne. Foto: Anthropological Survey of India

For at forst√•, hvordan¬†historien om Maurice Vidal Portman kan have gjort sentineleserne s√• mistroiske over for fremmede, at de sl√•r bes√łgende ihjel den dag i dag, er vi n√łdt til at se et godt stykke tilbage i tiden.

Tilbage til dengang der stadig var træskibe, opdagelsesrejsende og koloniherrer med interesse for homoerotiske kunstfotografier.

Stammefolk på Andamanerne omkring år 1870.
Stammefolk på Andamanerne omkring år 1870. Foto: Wikimedia Commons

En koloniherre på 19 år

Maurice Vidal Portman blev f√łdt i 1860 som tredje s√łn i en britisk adelssl√¶gt. Han stak til s√łs allerede som 16-√•rig og steg hurtigt i graderne - if√łlge hans biografi p√• hjemmesiden¬†George Weber's¬†Lonely Islands.

Inden han var fyldt 18,¬†fik han ansvaret for den yacht, der tilh√łrte Indiens vicekonge.

√Öret efter blev han udn√¶vnt til officer med ansvar for √łgruppen Andamanerne.

North Sentinel Island ligger blot 40 kilometer fra hoved√łen i Andamanerne.
North Sentinel Island ligger blot 40 kilometer fra hoved√łen i Andamanerne. Foto: TV 2

Det var i 1879, og den unge mand stod pludselig med ansvaret for et √łrige, der strakte sig over 750 kilometer fra nord til syd.

Andamanerne var dengang en del af det britiske imperium, og √łgruppens hovedstad, Port Blair, blev brugt som koloni for straffefanger.

Men det var ikke straffefangerne, den 19-årige koloniherre var interesseret i.

I stedet kastede han sin opm√¶rksomhed p√• de indf√łdte.

Maurice Vidal Portman var nemlig meget interesseret i antropologi, og dengang handlede¬†antropologi i h√łj grad om st√łrrelser.¬†

Da den unge adelsmand fik kommandoen over Andamanerne, var North Sentinel Island blot en uudforsket plet på landkortet.

På eventyr i junglen

I 1771 registrerede et europ√¶isk skib for f√łrste gang, at de indf√łdte t√¶ndte b√•l¬†p√• kysten, og bortset fra et skibsforlis i 1867¬†er der ingen rapporter om, at europ√¶ere er g√•et i land p√• √łen.

Maurice Vidal Portman havde kun v√¶ret kommandant over Andamanerne i f√• m√•neder, da han arrangerede sin f√łrste ekspedition til √łen.

Hans hold bestod af officerer, en gruppe betroede¬†straffefanger og venligtsindede indf√łdte fra nogle af de andre √łer.

Ekspeditionen var ikke en succes

Maurice Vidal Portman,¬†officer og amat√łrantropolog

Hvor de end kom, var de indf√łdtes hytter forladte, men han fortsatte st√¶digt jagten p√• nogle eksemplarer af denne¬†g√•defulde stamme.

Eventyrerne spredte sig ud i en halvm√•neformet formation¬†og bev√¶gede sig gennem underskoven i h√•b om at finde nogle indf√łdte.

En kvinde m√•les op af Maurice Vidal Portmans antropometer, der kunne bruges til at fastl√¶gge de indf√łdtes kropsm√•l.
En kvinde m√•les op af Maurice Vidal Portmans antropometer, der kunne bruges til at fastl√¶gge de indf√łdtes kropsm√•l. Foto: Maurice Vidal Portman / Creative Commons / British Museum

Pludselig stod den 19-√•rige anf√łrer og en af hans officerer ansigt til ansigt med en¬†indf√łdt mand, en kvinde og et lille barn.

Manden havde en pil på buen og skulle til at skyde, da han blev grebet bagfra af en af straffefangerne.

Den lille families skæbne var beseglet.  

På et splitsekund gik de fra at være frie folk til at være forskningsobjekter.

Jagtselskabet fangede yderligere tre¬†b√łrn, inden ekspeditionen var slut.

De kom alle om bord på Maurice Vidal Portmans skonnert og blev sejlet til Andamanernes hovedby, Port Blair.

Her blev¬†de indkvarteret i eventyrerens hus, men de to √¶ldre indf√łdte blev hurtigt syge og d√łde.

Unge mænd fra de andamesiske stammefolk var blandt Maurice Vidal Portmans yndlingsmotiver.
Unge mænd fra de andamesiske stammefolk var blandt Maurice Vidal Portmans yndlingsmotiver. Foto: Maurice Vidal Portman / Creative Commons / British Museum

B√łrnene forblev i britisk varet√¶gt, hvor¬†Maurice Vidal Portman observerede dem.

Og det er netop disse fire b√łrn, der kan rumme¬†svaret p√•, hvorfor sentineleserne er s√• skeptiske over for omverdenen. Mere om det senere.¬†

De grundige unders√łgelser

Maurice Vidal Portman beskrev, hvordan det tilfangetagne stammefolk havde et "m√¶rkv√¶rdigt idiotisk ansigtsudtryk og m√•de at opf√łre sig p√•".

Hvad briterne pr√¶cis foretog sig med de fire b√łrn, ved vi ikke i dag, men den unge¬†amat√łrantropolog har efterladt sig et rigt materiale af b√łger og billeder¬†om, hvad han gjorde ved de indf√łdte fra Andamanerne.

Maurice Vidal Portman var¬†en ivrig fotograf,¬†og han fik travlt med at beskrive √łboernes racetr√¶k.

Et af hans instrumenter var et rejseantropometer, der kunne bruges til at fastsl√• ting som skulderbredde og kraniest√łrrelse.¬†

P√• billedet herunder ses instrumentet blive anvendt p√• en af de indf√łdte b√łrn.

Maurice Vidal Portman bortf√łrte uden bet√¶nkeligheder b√łrn fra deres for√¶ldre i videnskabens navn.
Maurice Vidal Portman bortf√łrte uden bet√¶nkeligheder b√łrn fra deres for√¶ldre i videnskabens navn. Foto: Maurice Vidal Portman / Creative Commons / British Museum

- At sm√• b√łrn optr√¶der p√• disse billeder understreger elementerne af vold og overgreb. Ikke blot fordi det er b√łrn, men ogs√• fordi det er andres b√łrn, skriver antropologiprofessor Satadru Sen fra¬†Queens College i New York om billederne¬†130 √•r senere.

Men Maurice Vidal Portman n√łjedes ikke med at m√•le kranier p√• b√łrn.

‚Äč En pige p√• Andamanerne bliver m√•lt op af Maurice Vidal Portman.
‚Äč En pige p√• Andamanerne bliver m√•lt op af Maurice Vidal Portman. Foto: Maurice Vidal Portman / Creative Commons / British Museum

De indf√łdtes k√łnsdele blev ogs√• unders√łgt.

Grundigt.

I en af¬†Maurice Vidal Portmans beskrivelser st√•r der, at en indf√łdt mand har:

- Skrumpede testikler.¬†Begge testikler er h√•rde, og p√• st√łrrelse med en jernspurvs √¶g.

En del af Maurice Vidal Portmans billeder er i dag doneret til British Museum.
En del af Maurice Vidal Portmans billeder er i dag doneret til British Museum. Foto: Maurice Vidal Portman / Creative Commons / British Museum

Samme mand har:

- Lille penis med moderat st√łrrelse forhud.

Et andet individ har:

- St√łrre penis end normalt, skriver¬†Maurice Vidal Portmans.

Der er mange af sådanne beskrivelser.

S√• mange, at der i 2009 blev udgivet en videnskabelig artikel om den unge amat√łrantropologs k√¶rlighed til asketiske homoerotiske fotos.

Han fik for eksempel n√łgne indf√łdte til at posere som¬†gr√¶ske atleter foran sit kamera.

Billedet her bærer titlen
Billedet her bærer titlen "Tre Atleter". Foto: Maurice Vidal Portman / Anthropological Survey of India

Af og til blev de fotograferet med moderne genstande som cykler og champagne.

B√łrnene vender hjem

Hvis de indf√łdte modeller ikke opf√łrte sig ordentligt, fik de prygl.

- Portmans asketiske homoerotik var både en ejendommelighed og en ulovlighed, skriver antropologiprofessor Satadru Sen fra Queens College i New York om sagen i 2009.

De fire b√łrn, den britiske koloniherre havde bortf√łrt fra deres for√¶ldre p√• North Sentinel Island, blev kun hos ham i kort tid.

Maurice Vidal Portmans beskriver i sin bog 'En historie om vores forhold til andamaneserne',¬†at b√łrnene blev sejlet tilbage til √łen med gaver som et plaster p√• s√•ret.¬†

Selv om amat√łrantropologen sendte¬†b√łrnene¬†tilbage, var han nok godt klar over, at selv primitive naturfolk elsker¬†deres afkom.

- Ekspeditionen var ikke en succes, skriver han.

Billedet her er taget i 2004, hvor de indf√łdte p√• North Sentinel Island sk√łd efter kystvagtens helikopter.
Billedet her er taget i 2004, hvor de indf√łdte p√• North Sentinel Island sk√łd efter kystvagtens helikopter. Foto: Handout / Ritzau Scanpix

- Vi kan ikke siges at have gjort andet¬†end at √łge deres generelle frygt for og fjendtlighed mod fremmede, skriver Maurice Vidal Portmans.

I dag kan vi kun gisne om, hvad de bortf√łrte b√łrn m√• have fortalt de voksne i stammen, da de kom tilbage.

Maurice Vidal Portman rejste til North Sentinel Island flere gange i √•rene, der fulgte, men selv om han pr√łvede, havde han¬†ikke held til at bortf√łre flere.

√ėen der blev glemt

Sidste bes√łg p√• √łen var i 1896, hvor en straffefange flygtede til √łen p√• en t√łmmerfl√•de.

Det skulle han ikke have gjort.

Liget af ham var gennemboret af pile, og de indf√łdte havde sk√•ret halsen over p√• ham.

Derefter blev √łboerne i store tr√¶k¬†overladt til sig selv i 70 √•r.

I 1981 forliste fragtskibet Primrose ud for √łen. Bes√¶tningen blev angrebet af de indf√łdte, men slap med livet i behold. Vraget ligger stadig ved kysten.
I 1981 forliste fragtskibet Primrose ud for √łen. Bes√¶tningen blev angrebet af de indf√łdte, men slap med livet i behold. Vraget ligger stadig ved kysten. Foto: Google Earth / TV 2

Maurice Vidal Portman fortsatte med at styre Andamanerne frem til 1901.

Da han d√łde i 1935, skrev avisen The Times:

- Mere end nogen andre, havde han indianert√¶kke. Denne sj√¶ldne mystiske gave, der tiltr√¶kker og √łjeblikkelig skaber venner hos de indf√łdte.

N√¶ste gang, antropologer bes√łgte sentineleserne, var i 1967, da inderen¬†Triloknath Pandit fors√łgte at skabe kontakt til dem.

Det tog ham 25 √•rs bes√łg og overr√¶kkelse af gaver, f√łr de var villige til at m√łde ham uden at g√• til angreb.

Det var i 1991, og derefter blev stammen igen overladt til sig selv.

Hver gang fremmede siden har n√¶rmet sig √łen, er de blevet m√łdt af pile.

Nu fors√łger de indiske myndigheder at bj√¶rge den amerikanske mission√¶r John Allen Chaus lig, men de indf√łdte holder vagt¬†over det.

Organisationen Survival International, der kæmper for klodens oprindelige folks rettigheder, opfordrer til, at lade liget blive liggende, så stammen kan fortsætte med at leve uden indblanding fra den omkringliggende verden.