Udland

- Det er meget alvorligt, siger Stoltenberg om russiske skud mod tre ukrainske skibe

Ukraines præsident har underskrevet et dekret, der indfører undtagelsestilstand under krisen med Rusland.

Tre ukrainske militærskibe blev søndag beskudt af den russiske flåde. Det skete, da flådefartøjer forsøgte at sejle ind i Azovhavet via Kertjstrædet ved halvøen Krim.

Ifølge den ukrainske flådes pressetjeneste er seks ukrainske besætningsmedlemmer kommet til skade, og derudover har de russiske myndigheder beslaglagt i alt tre ukrainske flådefartøjer.

Det fik mandag aften Nato's generalsekretær, Jens Stoltensberg, til på vegne af alle Nato-lande at udtrykke fuld støtte til Ukraine.

På en pressekonference opfordrede han Rusland til omgående at frigive de ukrainske skibe og søfolk, der er tilbageholdt.

- Det, vi så i går (søndag, red.), er meget alvorligt, siger Jens Stoltenberg ifølge Reuters.

Undtagelsestilstand svarer til krigstilstand

Uffe Dreesen, Rusland-korrespondent, TV 2

Den russiske efterretningstjeneste FSB oplyser, at ingen personer er kritisk sårede efter angrebet.

Præsident vil indføre undtagelsestilstand

Mandag eftermiddag underskrev Ukraines præsident, Petro Porosjenko, et dekret, der indfører nødret, det vil sige undtagelsestilstand, under krisen med Rusland. 

Meddelelsen om dekretet blev offentliggjort på Porosjenkos hjemmeside og mandag aften stemte Ukraines parlament for at indføre militær undtagelsestilstand. Det skriver Reuters. Valget i Ukraine den 31. marts finder sted som planlagt.

Det vil i så fald være et stort træk, vurderer flere korrespondenter, der dækker Ukraine. For eksempel skriver korrespondent Alec Luhn fra avisen The Telegraph på Twitter, at Ukraine på intet tidspunkt har været i undtagelsestilstand under den femårige krig i Østukraine, som indtil videre har kostet over 10.300 mennesker livet.

EU støtter Ukraine

I en udtalelse opfordrer EU begge parter til at besinde sig og deeskalere konflikten i området.

EU-præsident, Donald Tusk, sagde mandag eftermiddag, at han har drøftet situationen med Ukraines præsident, Petro Porosjenko. Og EU er på Ukraines side i konflikten, lover Tusk.

- Jeg fordømmer den russiske brug af magt i Azovhavet. De russiske myndigheder skal frigive de ukrainske søfolk og flådefartøjer samt afstå fra yderligere provokationer... Europa vil være forenet i støtten til Ukraine, lyder det.

Ekstraordinært hastemøde i FN

FN reagerede natten til mandag dansk tid også på den tilspidsede situation ved Krim-halvøen.

FN's Sikkerhedsråd er blevet indkaldt til et ekstraordinært hastemøde mandag klokken 17 dansk tid i New York for at drøfte søndagens russisk-ukrainske konfrontation.

Ifølge nyhedsbureauet AFP, som citerer diplomatiske kilder, er det både Ukraine og Rusland, der har bedt om at få behandlet den optrappede situation hurtigst muligt.

Den amerikanske FN-ambassadør, Nikki Haley reagerede efter et hastemøde i FN's Sikkerhedsråd om krisen mellem Ukraine og Rusland i skarpe vendinger.

- USA ville byde et normalt forhold til Rusland velkommen. Men lovløse handlinger som denne gør det fortsat umuligt, siger Haley ifølge nyhedsbureauet dpa.

Blokering af stræde ophævet

Rusland blokerede søndag for al skibstrafik gennem strædet, da de russiske myndigheder hævder, at de tre ukrainske marinefartøjer sejlede gennem russisk farvand. Der er tale om de ukrainske flådefartøjer Berdjansk, Nikopol og slæbebåden Jany Kapu.

Mandag morgen klokken otte dansk tid var blokeringen af Kertjstrædet ophævet, så skibsfarten igen kunne genoptages.

Det siger øjenvidner til nyhedsbureauet Reuters.

Søndag aften bekræftede den russiske sikkerhedstjeneste, FSB, at man havde affyret skud for at stoppe ukrainske skibe, og at skibene derefter blev beslaglagt, skriver AP. Der er ifølge Reuters ingen tegn på, at de tre ukrainske fartøjer er blevet beskadiget.

Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), skriver på Twitter, at Rusland har handlet "aggressivt":

- Farlig hændelse i dag i Det Azovske Hav på grund af russisk aggression. Rusland må genetablere fri passage ved Kertjstrædet. Det er vigtigt at deeskalere situationen nu.

Svarer til krigstilstand

TV 2s Ruslands-korrespondent Uffe Dreesen kalder hændelsen ved Krim-halvøen for en "optrapning" af konflikten mellem Ukraine og Rusland.

- Heldigvis er der ikke sket mere i løbet af natten, men det er en alvorlig situation, som man gerne vil gøre verden opmærksom på. Ukrainerne føler sig ladt i stikken i konflikten, hvor landet og Rusland kæmper om retten til at sejle igennem Kertjstrædet, siger Uffe Dreesen mandag morgen til TV 2.

Vælger Ukraine at indføre undtagelsestilstand i landet, vil det være et drastisk skridt, mener Ruslands-korrespondenten. For det er ikke sket under den langvarige konflikt med Rusland, der begyndte med landets annektering af Krim i 2014.

- Undtagelsestilstand svarer til krigstilstand, men Ukraines præsident, Petro Porosjenko, og myndighederne vil dermed få en masse beføjelser. Petro Porosjenko har brug for at føre sig frem og vise sig som 'hård negl' over for russerne, siger Uffe Dreesen.

Video viser sammenstød

I løbet af søndagen har der været øvrige sammenstød mellem de to landes skibe. Ukraines indenrigsminister, Arsen Avakov, har lagt en video på Twitter. Ifølge ham dokumenterer videoen, at et fartøj fra den russiske kystvagt tidligere på dagen søndag påsejlede slæbebåden Jany Kapu.

- Videoen vil være bevis ved internationale domstole! skriver han på Twitter, hvor han tilføjer, at han ser frem til reaktioner fra Ukraines allierede. Ifølge ministeren er videoen optaget af russerne.

Det smalle stræde forbinder Det Azovske Hav med Sortehavet og ses som en yderst vigtig passage for begge lande.

Tidligere på året åbnede Rusland en 19 kilometer lang bro over strædet, som forbinder Krim med russisk fastland.

Strædet blev søndag blokeret med et fragtskib, som blev lagt for anker under broen.

Her ses tankskibet, der blokerer passagen under broen. Billedet er taget tidligere søndag.

Krim blev annekteret af Rusland fra Ukraine i 2014 og har siden været et diplomatisk stridspunkt mellem de to lande. Derudover har flere organisationer, herunder EU og Nato, fordømt Ruslands annektering af halvøen, som man i Vesten mener tilhører Ukraine.