Derfor er Ukraine og Rusland i konflikt med hinanden

Ukraine er et land i Østeuropa med 44,83 millioner indbyggere (2017-optælling). 

Landet grænser op til Rusland, Polen, Hviderusland, Slovakiet, Ungarn, Rumænien og Moldova. 

I den sydlige del af landet støder det op til Sortehavet, hvor den omdiskuterede halvø og autonome republik Krim ligger. 

I den østlige del ligger Donbass-regionen, der er i oprør og på venlig fod med Rusland.

Ukraine er det næststørste land i Europa efter Rusland, og det var en delstat i Sovjetunionen frem til 1991.

Hovedstaden i Ukraine hedder Kijev (kan også staves Kyiv eller Kiev). Der bor cirka 2,6 millioner indbyggere i byen.

Ukraine er en enhedsstat. Det vil sige, at den består af én statslig enhed. Landet er dog delt op i 24 regioner, som kaldes 'oblaster'. 

Ukrainsk er det dominerende sprog i oblasterne i det vestlige og centrale Ukraine, mens russisk ofte er det dominerende sprog i oblasterne i det østlige og sydlige Ukraine - herunder Krim.

Det hele startede som en indenrigspolitisk krise. 

I slutningen af 2013 droppede de ukrainske myndigheder – med den daværende præsident Viktor Janukovitj i spidsen - en associeringsaftale med EU til fordel for tættere økonomiske bånd til Rusland.

Det skete, fordi EU krævede, at den tidligere regeringsleder og oppositionspolitiker Julia Timosjenko blev løsladt fra fængslet.

Den droppede aftale førte til store demonstrationer i hovedstaden Kijev, hvor flere hundrede tusinde protesterede i gaderne.

Masseprotesterne udviklede sig dramatisk i Kijev. 

I grove træk bakkede Rusland op om Janukovitj, mens USA og EU bakkede op om demonstranterne. 

Protesterne kulminerede i februar måned, hvor 88 personer blev dræbt i løbet af 48 timer. Demonstranterne blev blandt andet beskudt af snigskytter.

Mellem 22. og 23. februar blev Viktor Janukovitj afsat af parlamentet i Kijev. Inden da var han flygtet fra Ukraine.

Rusland har annekteret den tidligere ukrainske halvø Krim, efter prorussiske oprørere gennemførte en folkeafstemning i marts 2014.  

Afstemningen, der ikke er internationalt anerkendt, viste et russisk flertal, og herefter blev Krim ifølge russerne en del af Rusland.

Efter indlemmelsen af Krim-halvøen har Rusland bygget en bro over Kertj-strædet for at skabe en direkte forbindelse mellem Krim og det russiske fastland.

Strædet er imidlertid også den eneste søvej ind til flere ukrainske havnebyer, og derfor er det konfliktfyldt, når russerne blokerer strædet. 

Rusland er også involveret i konflikten i det østlige Ukraine, hvor prorussiske separatister forsøger at løsrive Donbass-regionen.

Ifølge russerne selv er Rusland ikke militært til stede i Østukraine, men ifølge Det Atlantiske Råd har russerne sendt tusindvis af soldater til området.  

Styret i Ukraine betragter sig selv som i direkte konflikt med Rusland.

Ukrainerne anerkender ikke den russiske besættelse af Krim-halvøen, og i januar 2018 vedtog landets parlament desuden, at den østlige del af landet er besat af Rusland.

Rusland erkender ikke at have invaderet Østukraine. Ifølge russerne er det en uafhængighedsbevægelse af prorussiske separatister, der udkæmper krigen.

Der er flere eksempler på, at separatisterne i Østukraine bliver støttet af Rusland, og der er fortsat kampe mellem separatisterne og den ukrainske hær i området.

Befolkningen i såvel den østlige del af Ukraine som på Krim-halvøen havde en stor andel af etniske russere, inden konflikten begyndte.

I september 2014 blev der indgået en våbenhvile og i februar 2015 en fredsaftale mellem den ukrainske regering og de prorussiske separatister.

Fredsaftalen bestod af en række punkter, der blandt andet gik ud på dialog om lokale valg, ny forfatning og tilbagetrækning af tunge våben.  

Aftalen kom på plads i den hviderussiske by Minsk, hvor repræsentanter fra EU, Rusland og Ukraine var til stede ved møderne. Aftalen fik navnet ’Minsk-aftalen’. 

Men fredsaftalen var tilsyneladende ikke det papir værd, den blev skrevet på.

Det stod hurtigt klart, at kampene fortsatte, og at punkterne i aftalen ikke blev opfyldt.

Siden har der på trods af internationalt pres og gentagne forhandlinger været fortsatte kamphandlinger og tusindvis af overtrædelser af fredsaftalen.

Efter USA og EU mente at have tilstrækkeligt med dokumentation for, at Rusland havde annektereret Krim-halvøen, indførte de en række sanktioner.

EU indførte sanktioner mod politikere, virksomheder og militærfolk i Rusland og på Krim. 

USA indførte sanktioner mod store, russiske energivirksomheder og banker.

Senere begrænsede EU også handelsaftaler med Rusland i forhold til energi- og forsvarssektorerne.

Rusland har svaret igen med sanktioner mod blandt andet navngivne amerikanere og forbud mod import af landbrugsvarer fra lande, der har indført sanktioner mod Rusland. 

Vestens sanktioner har ramt den russiske økonomi hårdt, og det har lagt pres på den russiske præsident, Vladimir Putin.

Det forhindrede ham dog ikke i at blive genvalgt i foråret 2018. Han er nu præsident indtil 2024.