Brexit

Uenighed om seks kvadratkilometer kan sætte en stopper for brexit-møde

I 1713 afgav Spanien det seks kvadratkilometer store område Gibraltar til Storbritannien.

En kompliceret hårdknude.

Formentlig ikke en gordisk af slagsen. Men et lille stykke britisk territorium på seks kvadratkilometer og 32.000 indbyggere har udviklet sig til en alvorlig knude forud for søndagens EU-topmøde om brexit.

For topmødet kan blive aflyst, hvis der ikke er enighed om den britiske halvø i Sydspanien, Gibraltar.

Det siger den spanske premierminister, Pedro Sanchez:

- Der gives ikke tilstrækkelige garantier i den aftale, der forhandles i Bruxelles. Så Spanien står stadig ved sit veto.

Han kræver garantier for, at Gibraltar - som Spanien gør krav på - ikke bliver omfattet af en kommende handelsaftale, uden at Spanien først har godkendt det.

Spanierne står lidt isoleret, og det er endnu uvist, hvor meget opbakning de har fra de øvrige EU-lande

Divya Das, korrespondent

- Hvis der ikke kommer en aftale (om Gibraltar, red.), vil der med stor sandsynlighed ikke være et topmøde, siger Sanchez ifølge nyhedsbureauet AFP på en pressekonference i Cubas hovedstad, Havana, hvor han er på besøg.

Vil have åbnet aftale igen

I 1713 afgav Spanien det seks kvadratkilometer store område Gibraltar til Storbritannien.

Siden da har der været stor uenighed om, hvilket land de godt 32.000 indbyggere tilhører.

Og da udkastet til en brexit-aftale på 585 sider blev godkendt, blev der i aftalen lavet en klausul, der sikrer, at Gibraltar i fremtiden vil høre under en handelsaftale med EU.

Den spanske viceudenrigsminister med ansvar for EU, Marco Aguiriano, beskyldte torsdag Storbritannien for at have underløbet Spanien i forhandlingerne med EU netop på grund af dette.

- Vi er bekymrede, fordi denne paragraf, der blev tilføjet på forræderisk vis og i ly af mørket, kan blive brugt af Storbritannien til i fremtiden at argumentere for, at en aftale mellem EU og Storbritannien vil dække over Gibraltar uden nødvendigvis at have en aftale med Spanien, sagde Marco Aguiriano.

Men det kan blive svært at få ændret, siger TV 2s korrespondent Divya Das.

- Holdningen er, at de her 585 siders skilsmisseaftale er på plads, og den skal ikke genåbnes. Men det er det, som Spanien gerne vil have. De vil have, at der enten kommer noget nyt eller et tillæg, så de er sikre på, at de også bliver taget med på råd, når det handler om Gibraltars fremtid, siger hun.

- Briterne siger omvendt, at det nok skal gå, og at de nok skal tage spanierne med på råd. Men spanierne vil gerne have det ind i teksten, så det står sort på hvidt. Derfor står spanierne lidt isoleret, og det er endnu uvist, hvor meget opbakning de har fra de øvrige EU-lande.

Kan blive eneste nej-siger

Striden om det lille stykke land går flere hundrede år tilbage.

Derfor har Spanien på forhånd truet med at afvise brexit-aftalen, hvis landet ikke får stærkere garantier, når det gælder Gibraltars fremtid.

Regeringen i Madrid kræver, at alle aftaler, der vedrører det omstridte område, skal godkendes af Spanien.

- Spanierne kan gå hen og blive det eneste land, der stemmer imod. Men det er klart, at efter det her lange forhandlingsforløb, hvor alle har været med på den - også Spanien - vil det være en ærgrelse, hvis det ikke er sådan her, at teksten kommer til at se ud. Kan man komme videre uden Spanien? Ja, det kan man i princippet godt, siger Divya Das.

I 1713 afgav Spanien det seks kvadratkilometer store område Gibraltar til Storbritannien. Siden da har der været stor uenighed om, hvilket land de godt 32.000 indbyggere tilhører. Video: Kasper B. Andreasen

Fredag sagde viceudenrigsminister Marco Aguiriano ifølge Financial Times, at der arbejdes på at finde et kompromis inden topmødet søndag.

Foruden debatten om Gibraltar er der i øjeblikket også en rynken på næsen over, at selve skilsmisseaftalen fylder 585 sider, mens der kun foreligger 26 sider, der beskriver fremtidens forhold mellem Storbritannien og EU.

Det skriver TV 2s EU-korrespondent Svenning Dalgaard i en blog på TV 2 fredag.

- De 26 siders aftale om, hvordan Storbritannien og EU skal have det sammen i fremtiden er en hul affære. Groft sagt er der lagt op til, at man først skal forhandle om fremtiden, når briterne har sagt farvel den 29. marts næste år. Så der er nogle principper for, hvordan man skal forhandle. Plus nogle få fixpunkter, skriver Svenning Dalgaard og henviser til en detaljeret analyse fra Institute for Government, der er den førende britiske tænketank, når det handler om regeringsførelse.

Søndag skal EU's 27 regeringsledere mødes til topmøde. De skal her diskutere den aftale om brexit, som forhandlere fra Storbritannien og EU er nået frem til.

Lørdag mødes EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og Storbritanniens premierminister, Theresa May, for netop at diskutere fremtiden efter et exit.