Udland

Topadvokater lægger tusindvis af gratis timer for at bekæmpe Trump

Advokathusene bliver beskyldt for at være politisk motiverede, men kritikken mod præsidenten rækker bredere ud i den amerikanske elite.

Deres priser ligger på omkring 6500 kroner i timen, men flere af USA’s førende advokathuse lægger tusindvis af gratis arbejdstimer i at gå imod Donald Trumps immigrationspolitik.

Det skriver The New York Times.

Trump har nemlig lagt en benhård linje over for immigranter, også dem der har været i landet i flere årtier og skabt sig et liv dér.

Men når statens embedsmænd, der skal håndhæve regeringens politik, træder ind i retslokalerne, står de oftere overfor advokatbranchens elitetropper.   

Der er tale om advokathuse, hvis klientel tæller selskaber som Facebook, Uber og storbankerne Citigroup og JPMorgan Chase.

- Store advokatfirmaer er virkelig trådt til, siger Becca Heller, der er administrerende direktør hos organisationen International Refugee Assitance Project til avisen.

Gør det gratis

Disse selskaber kan have alt fra en snes advokater ansat til et par tusind. Fælles for advokaterne er, at de er håndplukkede til at være blandt de bedste inden for deres felt.

I USA er det dog ikke unormalt for advokatfirmaer at lave gratis arbejde ved siden af. Det bliver kaldt for pro bono og ydes typisk til borgere, der ikke selv har pengene til at føre en omfattende retssag.

Til gengæld er det ikke normalt, at de store advokathuse stiller sig i så skarp konfrontation overfor en siddende regering. Især ikke på immigrationsområdet, der indtil videre ikke er er blevet set som et sprængfarligt emne, da der har været relativt bred politisk og juridisk konsensus om linjen.

Derfor er det også en noget uventet modstander for Trump-administrationen, skriver The New York Times.

De sager, de tager, handler typisk om statens forsøg på at sætte spørgsmål ved immigranters opholdstilladelse eller adskillelse af familier, hvor eksempelvis forældre sendes tilbage til deres oprindelsesland, mens deres børn fortsat sidder i opholdelsescentre i USA.

Og sagerne er en betændt og omdiskuteret del af amerikansk politi.

Så sent som torsdag har præsidenten truet med at lukke grænsen til Mexico helt, hvis situationen med de mange migrantkaravaner kommer ud af kontrol. Og hvis situationen kræver det, har de amerikanske soldater fået grønt lys til at skyde for at dræbe.

Obama slog også hårdt ned på immigranter

Trump var imidlertid ikke den præsident, der satte gang i en langt mere aggressiv immigrationspolitik. Det var Obama, som gennem en række præsidentielle dekreter begyndte at massedeportere illegale immigranter .

I 2012 blev der hjemsendt 400.000, og i 2016 var tallet 240.000. Under Trumps første år i 2017 blev der anholdt flere immigranter end under Obamas sidste. 155.000 mod 110.000. Men kun 215.000 blev sendt ud af landet.  

Obama var ifølge det faktatjekkende medie Politifact meget imod familieadskillelse og gik udelukkende efter illegale indvandrere, hvorimod Trump også gerne vil hjemsende immigranter med opholdstilladelse.

Advokathusenes aktivisme overfor massedeportationerne begyndte således under Obama, men her blev den af alle anset som et ret ukontroversielt og filantropisk anliggende. Men under Trump er advokaternes motiver blevet ”mere polemiske og kontroversielle”, skriver The New York Times.

- Forskellen her er, at det nu gælder advokatfirmaer over en bred kam, og som i høj grad udfordrer Det Hvide Hus’ adfærd, siger juraprofessor Stephen Gillers ved New York University til avisen.  

Liberale advokater

Ifølge The New York Times påstår advokathusene selv, at de blot prøver at forsvare lovens ord og ikke har til hensigt at modsætte sig Trump.

Men det tvivler man på hos den konservative tænketank Heritage Foundation.

- Jeg kan nærmest garantere dig, at hvis Hillary Clinton havde vundet Det Hvide Hus, ville du ikke se disse utallige søgsmål i lovens navn mod hendes administration fra de her advokatfirmaer, er beskeden til The New York Times fra en af tænketankens juridiske rådgivere Hans von Spakovsky.

Han får følgeskab af andre kritikere, som har påpeget, at optegnelser over private bidrag til politikere viser, at store advokathuse og jurastuderende på eliteuniversiteterne har en tendens til at støtte demokraterne og altså en mere liberal agenda.

Øget pres på Trump

Topadvokaterne er blot de seneste, der har meldt sig i geledderne af prominente kritikere af Trump blandt den amerikanske elite.

Blandt de rige og berømte i Californien er mange venstreorienterede, og der har derfor længe lydt en åbenmundet kritik derfra. Men nu får de i stigende grad følgeskab af den del af eliten, som ellers helst vil operere i magtens kulisse via store donationer og lobbyister.

Flere store virksomheder og erhvervsorganisationer er således trådt frem med offentlig kritik af Trump. Amazon-stifteren og verdens rigeste mand, Jeff Bezos, er en af dem, bilindustrien er en anden og landbruget – hvor 70 procent stemte på den republikanske præsident - er en tredje gruppe.  

For bøndernes vedkommende stod de i første række, da præsidenten lancerede sin handelskrig mod Kina. Derfor var de også blandt de første, der mærkede konsekvensen, da eksporten af deres produkter tog et dyk. Det Hvide Hus havde ellers lovet dem en kompensation på 12 milliarder dollars, men til dato er der kun blevet udbetalt 840 millioner dollars.

Bekymrede kapitalister

Hvor advokathusene mest er optaget af Trumps immigrationspolitik, er det netop handelskrigen, som har rystet det brede erhvervsliv og lokket dem ud af busken, forklarer Henrik Drusebjerg, chefstrateg hos Carnegie Investment Bank.

- De er begyndt at blande sig, og det er også på høje tid, når man tænker på, hvilke konsekvenser der venter dem rundt om hjørnet. 

USA har i løbet af 2018 lagt en told på ti procent på importerede varer fra Kina for 250 milliarder dollars. Det er knap halvdelen af hele importen. Og hvis ikke Kina har lagt en løsning på bordet, som Trump er tilfreds med, inden 1. januar, vil han lægge told på de resterende 267 milliarder dollars og hæve toldsatsen til 25 procent.

Og jo nærmere vi kommer den dato, desto mere dunder vil der komme fra erhvervslivet, lyder vurderingen fra Henrik Drusebjerg:

- Indblandingen vil tage til de kommende uger. For den her handelskrig begynder at have alvorlige konsekvens for de amerikanske virksomheder. Vi taler omlægning af produktion, vi taler vækst, vi taler investeringer og arbejdspladser.