År 536 var et af de værste år at leve i, og nu ved forskerne hvorfor

16x9
Pestofre omkring år 541. Efter flere års mørke blev verden ramt af den hidtil største pestepidemi i verdenshistorien. Foto: Wikimedia Commons

Hvorfor var år 536 et af de værste år i verdenshistorien? Et 72 meter dybt hul i en gletscher højt oppe i Alperne har nu givet os svaret.

Det er tågen og mørket, som folk husker.

Det var begyndelsen på en af de værste perioder at leve i

Michael McCormick, historiker

Solen blev bleg, og selv om dagen skinnede den ikke meget mere, end fuldmånen plejede at gøre.

Og det var ikke kun et enkelt sted på jordkloden eller i et kort øjeblik.

Tusmørket varede i månedsvis, og det gjorde så stort et indtryk, at der blev skrevet om det i Rom, Byzans og Kina.

Selv ved middagstid kastede solen ikke en skygge, skrev romeren Flavius Cassiodorus.

Året var 536, og i Kina havde de frost om sommeren.

Om vinteren lå der halvanden meter sne i Syrien - og selv om det er meget længe siden, var det ikke helt normalt.

På billedet her er solen sløret af forurening i Kuala Lumpur.
På billedet her er solen sløret af forurening i Kuala Lumpur. Foto: Mohd Rasfan / Scanpix Denmark

Et af vidnerne var den østromerske historiker Procopius.

Han skrev, at solen hele året igennem skinnede "uden kraft, men kun som månen. Det var næsten som en solformørkelse, for dens lys var ikke klart, eller som det plejer at være".

Det koldeste årti i 2300 år

Hvordan vinteren var i Danmark og de øvrige nordiske lande, har ingen skrevet ned, men den svenske arkæologiprofessor Bo Gräslund har en teori om, at fænomenet fandt vej til den nordiske mytologi under navnet Fimbulvinteren.

Altså den vinter, der indvarsler verdens undergang.

Årtiet mellem 536 og 545 var da også det koldeste i 2300 år, skriver forskere i tidsskriftet Science.

Sommertemperaturerne var mellem 1,5 og 2,5 grader koldere end normalt.

Videnskabsfolk har undersøgt kuldeperioden efter 536 i årevis, og analyser af årringene i gamle træstykker bekræfter, at der var usædvanligt dårlige vækstbetingelser over store dele af verden sidst i 530'erne.

I Sydamerika, Nordamerika, Europa og Kina var der misvækst. 

- Det var begyndelsen på en af de værste perioder at leve i, hvis ikke det værste år, siger historikeren Michael McCormick fra Harvard University til det videnskabelige tidsskrift Science.

Solen formørkes her af en askesky fra vulkanen Eyafjellajøkull på Island.
Solen formørkes her af en askesky fra vulkanen Eyafjellajøkull på Island. Foto: Halldor Kolbeins / Scanpix Denmark

Også menneskene blev ramt - en artikel i magasinet Nature kædede tidligere i år manglen på D-vitamin hos mennesker i perioden sammen med et enormt pestudbrud i år 541.

Sygdommen - Justinians Pest - kan have slået helt op mod 50 millioner mennesker ihjel, eller hvad der svarede til 25 procent af jordens befolkning dengang.

At en eller anden form for klimaforandring fandt sted, er åbenlyst, men videnskabsfolkene har været i tvivl om, hvad det præcis var, der gjorde solen bleg.

En fransk kunstners idé om, hvordan sygdommen i 541 så ud. Den fik navnet Justinians Pest efter den østromerske kejser Justinian.
En fransk kunstners idé om, hvordan sygdommen i 541 så ud. Den fik navnet Justinians Pest efter den østromerske kejser Justinian. Foto: Ritzau Scanpix

Støv eller røg i den øverste del af atmosfæren må have dæmpet sollyset, men hvor kom det fra?

Hvad isen gemte

Et meteornedslag eller et vulkanudbrud har været nævnt som de mest sandsynlige årsager, men hvor finder man aske, der med sikkerhed er fra år 536?

Det gør man dybt nede i isen på Gnifetti-gletscheren i Schweiz.

Historikeren Michael McCormick og glaciologen Paul Mayewski ville egentlig undersøge, hvordan produktionen af guld og sølvmønter havde forurenet atmosfæren med bly, bismuth og svovl i det første årtusinde efter Kristus.

Derfor gav de sig til at analysere en 72 meter lang iskerneboring fra gletscheren, hvor hver eneste vinter har afsat et lag af sne.

Iskernen blev skåret i skiver med en laser.

Hver skive var på tykkelse med to hårstrå, så de stod med cirka 3,6 millioner frosne skiver i alt.

Hver skive repræsenterede kun få dage eller uger med snefald, og de dækkede en periode, der gik over to tusind år tilbage i tiden.

Skiverne blev analyseret en for en, og forskerne kunne se, hvordan sølvproduktionen i Europa allerede omkring år 640 forurenede så meget, at det satte spor i isen.

Det har de udgivet en artikel om i tidsskriftet Antiquity, men undersøgelsen af mønternes historie bragte også en anden opdagelse med sig.

I sammenpresset sne fra foråret 536 fandt forskerne to mikroskopiske stykker vulkansk glas.

De to partikler blev analyseret, og det viser sig, at de to støvkorn sandsynligvis stammer fra Island.

Den islandske vulkan Bardarbunga i udbrud. Forskerne er endnu i tvivl om hvilken vulkan, der formørkede solen.
Den islandske vulkan Bardarbunga i udbrud. Forskerne er endnu i tvivl om hvilken vulkan, der formørkede solen. Foto: Bernard Meric / Scanpix Denmark

Så fimbulvinteren i 536 og det kolde vejr, der fulgte i årene efter, var altså resultatet af en askesky fra et enormt vulkanudbrud, som sandsynligvis fandt sted på Island. 

Forskerne arbejder nu på at finde flere støvkorn af samme type for at fastslå, præcis hvilken vulkan der var tale om.