Her er de tre største stridspunkter for Brexit - og planerne for at løse dem

16x9
Big Ben spejler sig i en vandpyt i London. Foto: Isabel Infantes / Ritzau Scanpix

Storbritannien er på vej til at forlade EU 29. marts 2019. Forhandlingerne om skilsmisseaftalen har været besværlige - her er de værste knaster.

Der gik 872 dage fra briterne sagde ja til at forlade EU, og til der lå et udkast til en aftale om Brexit, som både EU og den britiske premierminister kan leve med.

Udkastet, der er på over 500 sider, blev præsenteret tirsdag aften, og det skal godkendes af den britiske regering, medlemslandene i EU, det britiske parlament og EU-parlamentet, før det kan gennemføres.

Dermed er der stadig mange faldgruber forude på aftalens vej til virkelighed, men der tegner sig en løsning på de største stridspunkter mellem EU og Storbritannien.

Det er især tre spørgsmål, der har optaget parterne: Hvem skal betale for briternes EU-exit? Hvilke rettigheder skal EU-borgere i Storbritannien - og britiske borgere i EU - have? Og hvordan skal grænsen mellem Irland og Nordirland fungere i fremtiden? 

Spørgsmålet om Nordirland har været den største knast her i slutfasen, men der ser nu ud til at være enighed om alle tre punkter - i hvert fald blandt de chefforhandlere og embedsmænd, der har forhandlet aftalen på plads.

Her kan du danne dig et overblik over stridspunkterne, og over hvordan EU og briterne har tænkt sig at løse det.

Regningen:

Storbritanniens og EU's forhandlere blev i december 2017 enige om, at briterne skal betale en "skilsmisseregning" på mellem 35 og 39 milliarder pund - eller hvad der svarer til et sted mellem 295 og 330 milliarder kroner.

Hvis Brexit-aftalen med EU gennemføres, kommer briterne til at betale, hvad der svarer til flere hundrede milliarder kroner til EU.
Hvis Brexit-aftalen med EU gennemføres, kommer briterne til at betale, hvad der svarer til flere hundrede milliarder kroner til EU. Foto: Paul Ellis / Scanpix Denmark

Regningen, der skal betales over de næste årtier, var den helt store knast i begyndelsen af forhandlingerne.

Storbritanniens premierminister, Theresa May, mente til at begynde med, at briterne slet ikke skulle betale for at forlade unionen.

Men efter forhandlingerne i efteråret 2017 accepterede Storbritanniens forhandlere, at landet skal opretholde de finansielle forpligtelser, som det har påtaget sig i EU.

Så selv om Storbritannien forlader EU, går landet ikke fra de regninger, det hænger på i EU-regi. 

Borgernes rettigheder:

De to grupper af mennesker, der bliver mest berørt af Brexit, er britiske borgere i EU og EU-borgere, der opholder sig i Storbritannien.

Aktivister demonstrerer mod Brexit i Bruxelles.
Aktivister demonstrerer mod Brexit i Bruxelles. Foto: Emmanuel Dunand / Scanpix Denmark

Spørgsmålet om, hvilke rettigheder de to grupper skal have, når Storbritannien forlader EU, blev der forhandlet om i efteråret 2017, og der blev fundet et kompromis i december.

Aftalen betyder, at EU-borgere i Storbritannien og briter i EU-lande har ret til at blive boende. Rettigheder for deres børn og partnere i ”faste forhold” er også garanteret.

Aftalen sikrer også, at EU-borgere i Storbritannien og briter i EU-lande får rettigheder som adgang til velfærds- og sundhedsydelser efter Brexit.

Desuden vil Storbritanniens domstole kunne afgøre sager om EU-borgeres rettigheder i Storbritannien, men tvivlsspørgsmål afgøres ved EU-domstolen i en periode på otte år efter Brexit.

Nordirland:

Den største knast i forhandlingerne mellem Storbritannien og EU har været grænsen mellem Irland og Nordirland.

Grænsen til Nordirland har været en af de helt store knaster i forhandlingerne.
Grænsen til Nordirland har været en af de helt store knaster i forhandlingerne. Foto: Tune Kruse / TV 2

Nordirland er britisk, og området var i årtier plaget af en blodig konflikt mellem protestanter med britiske sympatier og katolikker med irske sympatier.

Konflikten har været under opblødning i årevis, og fraværet af grænsebomme og kontrolposter har været med til at fremme freden i området.

Derfor har det været vigtigt at finde en løsning på, hvordan Nordirlands grænse skal se ud efter Brexit.

Løsningen på det problem ser ud til at være forhandlet på plads 13. november 2018. Den færdige aftale er endnu ikke fremlagt, men det følgende er, hvad TV 2 Nyhederne og en række internationale medier har erfaret: 

Både Storbritannien og EU ønsker en løsning, hvor der ikke bliver en såkaldt "hård grænse" mellem det britiske Nordirland og EU-landet Irland. 

Når briterne træder ud af EU i marts næste år, er der aftalt en overgangsperiode, hvor briterne forbliver i EU's toldunion og indre marked, formentlig frem til udgangen af 2020. 

Dermed bliver der ingen hård grænse mellem Irland og Nordirland i den periode.

Hvis en ny handelsaftale mellem briterne og EU ikke er på plads til den tid, så er det nu aftalt, at briterne inklusiv Nordirland indgår i en midlertidig toldunion med EU, når overgangsperioden udløber.  

Denne såkaldte backstop- eller garantiaftale gælder for hele Storbritannien, men der vil også være nogle særlige regler for Nordirland, som går lidt dybere end for resten af briterne. 

Der er ingen fast udløbsdato på den midlertidige toldunion, men der er en aftale om, at man løbende tager aftalen op til revision og vurderer, hvor længe den skal vare.

Hvis det lykkes at forhandle den nye permanente handelsaftale på plads, ophører den midlertidige toldunion.