Italien på vej mod frontalt sammenstød med EU, og det kan koste Danmark dyrt
I sidste måned afviste EU-Kommissionen italienernes budget. Nu er deadline nået for et nyt, men italienerne vil ikke bøje sig.
EU holder vejret.
Tirsdag har regeringen i Rom nemlig fremlagt sit endelige budgetforslag for 2019. Det sker efter EU afviste det forrige for en måneds tid siden.
Italiensk økonomi ligger i ruiner, og budgetforslaget lever ikke op til EU's krav. Men Italien bøjer sig ikke.
- Vi ændrer ikke de væsentlige punkter i budgettet, siger økonomiminister Luigi DI Maio tirsdag aften.
Da viceministerpræsident Matteo Salvini bliver spurgt om finansloven bliver ændret, ryster han på hovedet.
Derfor er der lagt op til en konfrontation mellem Italien om EU. Det fortæller TV 2s korrespondent Eva Ravnbøl fra Rom:
- Der er lagt op til et frontalt sammenstød. For Italiens de facto ledere – Matteo Salvini fra LEGA, samt lederen af Femstjernebevægelsen, Luigi Di Maio – vil ikke bøje sig, siger hun.
Og tovtrækkeriet mellem Italien og EU kan komme til at koste dyrt - også for Danmark. For Italien kan ikke reddes ud af økonomisk ruin af EU, som det ellers er sket med Grækenland.
- Italien er for stort til, at man kan redde Italien, siger TV 2s internationale korrespondent Svenning Dalgaard.
Borgerløn og lav pensionsalder
EU-Kommissionen afviste Italiens første budgetudkast, fordi man ikke mente, det var bæredygtigt.
Stik imod EU's anbefalinger valgte Italiens regering nemlig at præsentere et finanslovsforslag, hvor statsunderskuddet bliver øget til 2,4 procent af bruttonationalproduktet (BNP).
Forslaget vil betyde en markant stigning i de offentlige udgifter, som blandt andet skal gå til en såkaldt borgerløn, flad skat og en lavere pensionsalder.
Og da Italien i forvejen har en meget høj statsgæld på over 130 procent af BNP – mere end dobbelt så meget, som er tilladt i EU – vakte forslaget bekymring i unionen.
Resultatet blev, at EU-Kommissionen for første gang nogensinde valgte at afvise et statsbudget.
Italiens regering fik indtil 13. november til at revidere budgettet, så det lever op til EU’s krav. Men den italienske regering har altså ikke været parat til markante ændringer.
- Deres ræsonnement er, at man er nødt til at bruge nogle flere penge, fordi det vil skabe vækst og beskæftigelse og give økonomien noget at køre videre på. De siger, at nu har vi prøvet EU’s strammepolitik, og at det overhovedet ikke har virket. Så derfor siger de, at nu må vi prøve noget nyt. Og de har altså utrolig stor opbakning i befolkningen, fortæller Eva Ravnbøl.
EU’s sparepolitik og migrationskrisen har skabt et markant skift i folkestemningen, siger hun:
- Italienerne er på ganske få år gået fra at være de mest EU-begejstrede i fællesskabet til at være de mest skeptiske.
Sanktioner eller slagsmål
Spørgsmålet er så, hvad EU har tænkt sig at gøre, når Italien ikke retter ind.
EU’s finansministre kan i Ministerrådet vælge at uddele bøder – både for ikke at fjerne det underskud, landet har på finansloven, men også hvis Italien ikke gør noget for at komme af med landets enorme statsgæld. Det store spørgsmål er selvfølgelig, om EU vælger at give Italien bøder. Det fortæller TV 2s internationale korrespondent, Svenning Dalgaard:
- Tør ministrene gå til den og true med de gigantiske bøder, eller ender det hele med et skænderi på EU-topmødet i december? Jeg tror nok i første omgang, at der bliver ballade på topmødet.
Renter på himmelkurs
Den usikre økonomiske situation i Italien er allerede blevet straffet af finansmarkederne. Den ledende italienske rente er streget til knap 3,5 procent, hvilket er ti gange niveauet for den tilsvarende danske rente.
Og da Italien er EU’s fjerdestørste økonomi, er der ikke nogen let løsning, hvis det går galt. Derfor er det kritisk for hele unionen – inklusiv Danmark – hvis landet ikke får økonomien på ret køl.
- Man kunne redde Grækenland, men det kan ikke lade sig gøre at redde Italien, hvis Italien ikke selv vil reddes, siger Svenning Dalgaard.