Få det store overblik: Sådan endte midtvejsvalget
Midtvejsvalget i USA er overstået, og vælgerne har talt. Her giver vi et foreløbigt overblik over de vigtigste resultater.
Stemmerne er stadig ved at blive talt op i Guds eget land, men de amerikanske vælgere har talt:
Demokraterne vinder flertallet i Repræsentanternes Hus, mens Republikanerne udbygger deres flertal i Senatet.
Det skriver en lang række amerikanske og internationale medier.
Efter en lang nat med flere meget tætte valgresultater er der efter alt at dømme sket et magtskifte i den lovgivende forsamling i USA, Kongressen, der de kommende to år kommer til at være delt mellem de to partier.
Dermed kan de amerikanske vælgere og landets præsident ifølge politiske analytikere forvente en mere handlingslammet Kongres, hvor demokraterne formentlig vil bruge den nyvundne magt til at blokere lovgivning fra republikanerne.
Demokraterne får nu flertallet og formandsposterne i udvalg i Repræsentanternes Hus.
Det kan de blandt andet bruge til at stævne medarbejdere i Det Hvide Hus og muligvis til at indlede en rigsretsproces mod Donald Trump.
Det kræver blot et simpelt flertal, og flere demokrater har allerede luftet muligheden i forlængelse af Ruslands-undersøgelsen.
At vælte præsidenten ved en rigsret kræver dog to-tredjedels flertal i Senatet – mindst 67 stemmer – og den slags pladser kommer Demokraterne ikke i nærheden af i denne omgang.
Kongressen består af to kamre, og lad os tage dem ét af gangen:
I Repræsentanternes Hus, hvor samtlige 435 sæder var på valg, tyder alt på, at Demokraterne får flertallet.
Blandt de opsigtsvækkende vindere er Sharice Davids (D), der vinder en plads i Repræsentanternes Hus i Kansas' 3. distrikt.
Sharice Davids bliver det første kvindelige kongresmedlem med indiansk afstamning.
Hun bliver også den første åbent homoseksuelle politiker valgt til Kongressen fra konservative Kansas. Og så er hun tidligere MMA-fighter.
Derudover bliver Alexandria Ocasio-Cortez den yngste kvinde i Kongressen nogensinde.
Hun er 29 år gammel - valgt i New Yorks 14. distrikt.
Hun er en del af den progressive venstrefløj i Det Demokratiske Parti og argumenterer blandt andet for en statslig sundhedsforsikring til alle og afskaffelse af immigrationspoliti-korpset ICE.
I Senatet, hvor godt en tredjedel af de 100 pladser var i spil, udbygger Republikanerne efter alt at dømme flertallet. Inden midtvejsvalget havde Republikanerne 51 sæder mod Demokraternes 49.
Et af de største politiske slag i senatet stod i staten Texas. Her har det demokratiske stjerneskud og mediedarlingen Beto O'Rourke efter alt at dømme tabt senatsvalget i Texas til republikaneren Ted Cruz.
De historiske 70 millioner dollars i kampagnebidrag, det lykkedes Beto O'Rourke at samle ind, var ikke nok til at vippe den tidligere præsidentkandidat af pinden.
I flere timer tydede stemmeoptællingerne ellers på, at Beto O'Rourke ville skabe en sensation og vinde, men i sidste ende måtte han se sig slået.
Udover valgene til de to kamre i Kongressen har midtvejsvalget også budt på en lang række guvernørvalg, valg til lokale delstatsparlamenter og til poster som statsanklager, til borgmester, til sherif, til landkommissær og en hel række andre politiske funktioner.
Flere steder har borgerne desuden stemt om lovliggørelse af marihuana, adgang til abort og minimumsløn.
Også blandt guvernørvalgene blev der skrevet historie.
I Colorado vandt demokraten Jared Polis guvernørvalget.
Han bliver dermed den første åbent homoseksuelle mand, der bliver valgt til guvernør i USA nogensinde.
Midtvejsvalg kan give 'handlingslammet Kongres'
Hvad kan præsident Trump så se frem til med et demokratisk flertal i Repræsentanternes Hus?
TV2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster udlægger det således:
For det første kan præsidenten se frem til en splittet og dermed handlingslammet Kongres.
Lovgivningsarbejdet kommer til at gå yderligere i stå, og vi skal forvente, at præsidenten i høj grad kommer til at regere via præsidentielle dekreter.
Trump og hans administration kan ydermere se frem til at blive undersøgt i hoved og røv, for nu at sige det, som det er.
Demokraterne kommer til at overtage formandskabet i alle Husets komiteer, og de vil bruge deres nyvundne magt til at undersøge og stævne medarbejdere i Det Hvide Hus.
Og sidst, men ikke mindst, så er der mulighed for, at præsidenten vil blive stillet foran en rigsret. Der er ingen chance for, at Demokraterne får samlet det nødvendige flertal i Senatet til at få afsat Trump.
Men det betyder ikke, at de ikke kan blive presset af dele af deres base til at foretage den symbolske handling alligevel.
Det største tema i valgkampen har været sundhed.
I en måling foretaget af Edison Research for flere amerikanske medier siger 41 procent af vælgerne, at det amerikanske sundhedssystems tilstand har været deres vigtigste prioritet, da de stemte tirsdag.
Derudover har immigration, økonomien, dommerudnævnelser, uddannelse og våbenkontrol været dominerende emner.
Derimod har klima- og miljøpolitik ikke spillet en stor rolle i den overståede valgkamp.
Men valget har ikke kun handlet om politik, det har ifølge en lange række medier og analytikere også været et valg for eller imod den siddende præsident, Donald Trump.
På forhånd var dette midtvejsvalg udset til at blive et af de mest skæbnesvangre og betydningsfulde i årtier.
Og allerede for tre dage siden stod det klart, at rekordmange havde afgivet deres stemme.
Men knap er de sidste politiske sværdslag slået, inden amerikanerne har fået det næste fikspunkt for politiske slagsmål.
For der er mindre end to år til, at amerikanerne skal vælge deres præsident de næste fire år.