KOMMENTAR: Tre forudsigelser om det amerikanske midtvejsvalg

16x9
V√¶lgere i Florida st√•r i k√ł for at s√¶tte deres kryds ved midtvejsvalget. Foto: Joe Skipper / Ritzau Scanpix

TV 2s USA-analytiker tror, Demokraterne vinder Repræsentanternes Hus, mens Republikanerne bevarer flertallet i Senatet.

Natten til onsdag dansk tid m√łder USA's pr√¶sident, Donald Trump, og Det Republikanske Parti for f√łrste gang i st√łrre stil v√¶lgerne siden det overraskende udfald af det amerikanske pr√¶sidentvalg i 2016.

Som analytiker bliver man ikke kun regelm√¶ssigt afkr√¶vet svar p√•, hvorfor tingene mon har udviklet sig p√• en bestemt m√•de. Mindst lige s√• ofte bliver man bedt om at vurdere, hvad der mon kommer til at ske fremadrettet. For hvem elsker ikke at kaste sig ud i kongedisciplinen, hvor man kommer med sit bud p√• udfaldet af et amerikansk valg?

S√• med alle forbehold og usikkerheder in mente ‚Äď og der er mange ved dette midtvejsvalg¬†- kommer her tre forudsigelser om udgangen af det amerikanske midtvejsvalg. Men husk: Jeg har taget fejl f√łr!

Demokraterne vinder flertallet i Repr√¶sentanternes Hus ‚Äď men mere sn√¶vert end forventet

Langt de fleste analytikere og m√•linger anser det for v√¶rende overvejende sandsynligt, at Demokraterne vinder flertallet i Repr√¶sentanterne Hus. Partiet skal vinde 23 pladser i forhold til sidste valg¬†og kan dermed i princippet n√łjes med at forsvare alle pladser fra sidste valg plus vinde de 25 republikanske distrikter, som Hillary Clinton vandt ved pr√¶sidentvalget i 2016.

Det er med andre ord nok prim√¶rt et sp√łrgsm√•l om st√łrrelsen af Demokraternes sejr. Her forventes det, at Demokraterne kommer til at hive omkring de 34-39 ekstra pladser hjem i Repr√¶sentanternes Hus. Igen alt sammen forbundet med stor usikkerhed og mange √•bne sp√łrgsm√•l, da mange valg fortsat er √•bne.

Men af samme årsag forventer mange analytikere, at Demokraterne faktisk vinder flere pladser, end meningsmålinger og statistikere spår dem. Blandt andet fordi præsidentens popularitetstal er historisk lave - og har været det længe - og fordi valgdeltagelsen lader til at stige markant, hvilket burde være til Demokraternes fordel.

Med andre ord: Mange analytikere forventer fortsat, at der kommer en bl√• b√łlge.

Jeg tror ikke p√• den bl√• b√łlge.

Mit bud er, at vi f√•r en mere moderat demokratisk sejr at se, end m√•lingerne sp√•r. Blandt andet fordi der er et stort antal af v√¶lgere, der ikke har besluttet sig endnu og dermed ikke blev fanget i de sidste m√•linger f√łr valget, samt at pr√¶sident Trump har f√łrt valgkamp i hidtil uset historisk omfang. Jeg tror, at det kommer til at give pote.

Derfor forventer jeg, at Demokraterne underpræsterer i forhold til prognoserne og 'kun' vinder omkring de 30 pladser i Repræsentanternes Hus.

Republikanerne går frem i Senatet

Der er 35 pladser på spil i Senatet i år. Demokraterne skal forsvare hele 26 af disse 35 pladser. En konsekvens af deres flotte valg for præcis seks år siden, hvor Barack Obama suverænt blev genvalgt, og Demokraterne udbyggede deres flertal i Senatet med to pladser.

I år er der ti demokratiske senatorer, der er på valg i stater, som Donald Trump vandt i 2016. For at vinde flertallet i Senatet skal Demokraterne vinde to pladser.

Demokraterne skal altså vinde 28 ud af 35 senatsvalg i år. Blandt andet i klassiske republikanske bastioner som Tennessee og Texas, samtidig med at en række af deres kandidater er på valg i stater, som præsidenten vandt for to år siden. Med andre ord kæmper Demokraterne med nogle valgmatematiske udfordringer af historisk karakter.

Derfor er det mest sandsynlige scenarie, at pr√¶sidentens parti for f√łrste gang siden 2002 faktisk g√•r frem i Senatet ved et midtvejsvalg¬†og f√•r udbygget det spinkle flertal.

En tilbagevenden til mere klassiske magtforhold i USA

Op til valget har den overordnede fortælling været, at midtvejsvalget nok bliver en historisk tilbagevisning af den upopulære præsident Trump.

Mit bedste bud er, at vi efter midtvejsvalget kommer til at tale om en anden fortælling: Nemlig at den uortodokse præsident Trump led et helt almindeligt og konformt midtvejsvalgnederlag.

At vi så en tilbagevenden til mere klassiske magtforhold i form af en splittet kongres frem for en decideret tilbagevisning af Donald Trump.

Ved pr√¶sident Bill Clintons f√łrste midtvejsvalg tabte Demokraterne 60 pladser i Kongressen i 1994 og mistede flertallet i begge Kongressens kamre. Under Barack Obama tabte Demokraterne endnu st√łrre i 2010, nemlig hele 69 pladser, og mistede flertallet i Repr√¶sentanternes Hus.

Vi kommer n√¶ppe til at se det samme blodbad ved pr√¶sident Trump f√łrste midtvejsvalg, selvom Trumps parti nok ogs√• kommer til at tabe flertallet i Repr√¶sentanternes Hus.

Tværtimod er det mere sandsynligt, at Trumps tab kommer til at ligge på samme niveau som Ronald Reagan i 1982, hvor Republikanerne tabte 25 pladser i Kongressen.

Derfor forventer jeg ogs√•, at historien efter midtvejsvalget bliver, at vi fik en relativt normal historisk korrektur p√• Republikanernes dominante magtposition i amerikansk politik. En position, hvor partiet havde vundet Det Hvide Hus, havde flertal i begge Kongressens kamre, et republikansk udpeget flertal i Den Amerikanske H√łjesteret¬†samt sad p√• langt st√łrstedelen af guvern√łrposterne og flertallet i delstatsforsamlingerne i USA.

Kort sagt en situation, hvor Det Republikanske Parti ikke havde stået stærkere i amerikansk politik siden 1920'erne.

Set i det lys ville et tab p√• omtrent 30 pladser i Repr√¶sentanternes Hus og en fremgang i Senatet v√¶re mere end h√¶derligt og sv√¶rt at tolke som en historisk tilbagevisning af Trump. Selvom tabet af mange guvern√łrposter kommer til at svide for Republikanerne.

Modsat de gængse prognoser er mit bud derfor, at midtvejsvalget i 2018 bliver en del af en længerevarende tendens i amerikansk politik, der har stået på siden 1980'erne, hvor tabene for præsidentens parti er blevet relativt mindre i takt med, at polariseringen i USA er steget.

Medmindre man altså hedder Bill Clinton eller Barack Obama.