KOMMENTAR: Tre forudsigelser om det amerikanske midtvejsvalg

Natten til onsdag dansk tid møder USA's præsident, Donald Trump, og Det Republikanske Parti for første gang i større stil vælgerne siden det overraskende udfald af det amerikanske præsidentvalg i 2016.

Som analytiker bliver man ikke kun regelmæssigt afkrævet svar på, hvorfor tingene mon har udviklet sig på en bestemt måde. Mindst lige så ofte bliver man bedt om at vurdere, hvad der mon kommer til at ske fremadrettet. For hvem elsker ikke at kaste sig ud i kongedisciplinen, hvor man kommer med sit bud på udfaldet af et amerikansk valg?

Så med alle forbehold og usikkerheder in mente – og der er mange ved dette midtvejsvalg - kommer her tre forudsigelser om udgangen af det amerikanske midtvejsvalg. Men husk: Jeg har taget fejl før!

Demokraterne vinder flertallet i Repræsentanternes Hus – men mere snævert end forventet

Langt de fleste analytikere og målinger anser det for værende overvejende sandsynligt, at Demokraterne vinder flertallet i Repræsentanterne Hus. Partiet skal vinde 23 pladser i forhold til sidste valg og kan dermed i princippet nøjes med at forsvare alle pladser fra sidste valg plus vinde de 25 republikanske distrikter, som Hillary Clinton vandt ved præsidentvalget i 2016.

Det er med andre ord nok primært et spørgsmål om størrelsen af Demokraternes sejr. Her forventes det, at Demokraterne kommer til at hive omkring de 34-39 ekstra pladser hjem i Repræsentanternes Hus. Igen alt sammen forbundet med stor usikkerhed og mange åbne spørgsmål, da mange valg fortsat er åbne.

Men af samme årsag forventer mange analytikere, at Demokraterne faktisk vinder flere pladser, end meningsmålinger og statistikere spår dem. Blandt andet fordi præsidentens popularitetstal er historisk lave - og har været det længe - og fordi valgdeltagelsen lader til at stige markant, hvilket burde være til Demokraternes fordel.

Med andre ord: Mange analytikere forventer fortsat, at der kommer en blå bølge.

Jeg tror ikke på den blå bølge.

Mit bud er, at vi får en mere moderat demokratisk sejr at se, end målingerne spår. Blandt andet fordi der er et stort antal af vælgere, der ikke har besluttet sig endnu og dermed ikke blev fanget i de sidste målinger før valget, samt at præsident Trump har ført valgkamp i hidtil uset historisk omfang. Jeg tror, at det kommer til at give pote.

Derfor forventer jeg, at Demokraterne underpræsterer i forhold til prognoserne og 'kun' vinder omkring de 30 pladser i Repræsentanternes Hus.

Republikanerne går frem i Senatet

Der er 35 pladser på spil i Senatet i år. Demokraterne skal forsvare hele 26 af disse 35 pladser. En konsekvens af deres flotte valg for præcis seks år siden, hvor Barack Obama suverænt blev genvalgt, og Demokraterne udbyggede deres flertal i Senatet med to pladser.

I år er der ti demokratiske senatorer, der er på valg i stater, som Donald Trump vandt i 2016. For at vinde flertallet i Senatet skal Demokraterne vinde to pladser.

Demokraterne skal altså vinde 28 ud af 35 senatsvalg i år. Blandt andet i klassiske republikanske bastioner som Tennessee og Texas, samtidig med at en række af deres kandidater er på valg i stater, som præsidenten vandt for to år siden. Med andre ord kæmper Demokraterne med nogle valgmatematiske udfordringer af historisk karakter.

Derfor er det mest sandsynlige scenarie, at præsidentens parti for første gang siden 2002 faktisk går frem i Senatet ved et midtvejsvalg og får udbygget det spinkle flertal.

En tilbagevenden til mere klassiske magtforhold i USA

Op til valget har den overordnede fortælling været, at midtvejsvalget nok bliver en historisk tilbagevisning af den upopulære præsident Trump.

Mit bedste bud er, at vi efter midtvejsvalget kommer til at tale om en anden fortælling: Nemlig at den uortodokse præsident Trump led et helt almindeligt og konformt midtvejsvalgnederlag.

At vi så en tilbagevenden til mere klassiske magtforhold i form af en splittet kongres frem for en decideret tilbagevisning af Donald Trump.

Ved præsident Bill Clintons første midtvejsvalg tabte Demokraterne 60 pladser i Kongressen i 1994 og mistede flertallet i begge Kongressens kamre. Under Barack Obama tabte Demokraterne endnu større i 2010, nemlig hele 69 pladser, og mistede flertallet i Repræsentanternes Hus.

Vi kommer næppe til at se det samme blodbad ved præsident Trump første midtvejsvalg, selvom Trumps parti nok også kommer til at tabe flertallet i Repræsentanternes Hus.

Tværtimod er det mere sandsynligt, at Trumps tab kommer til at ligge på samme niveau som Ronald Reagan i 1982, hvor Republikanerne tabte 25 pladser i Kongressen.

Derfor forventer jeg også, at historien efter midtvejsvalget bliver, at vi fik en relativt normal historisk korrektur på Republikanernes dominante magtposition i amerikansk politik. En position, hvor partiet havde vundet Det Hvide Hus, havde flertal i begge Kongressens kamre, et republikansk udpeget flertal i Den Amerikanske Højesteret samt sad på langt størstedelen af guvernørposterne og flertallet i delstatsforsamlingerne i USA.

Kort sagt en situation, hvor Det Republikanske Parti ikke havde stået stærkere i amerikansk politik siden 1920'erne.

Set i det lys ville et tab på omtrent 30 pladser i Repræsentanternes Hus og en fremgang i Senatet være mere end hæderligt og svært at tolke som en historisk tilbagevisning af Trump. Selvom tabet af mange guvernørposter kommer til at svide for Republikanerne.

Modsat de gængse prognoser er mit bud derfor, at midtvejsvalget i 2018 bliver en del af en længerevarende tendens i amerikansk politik, der har stået på siden 1980'erne, hvor tabene for præsidentens parti er blevet relativt mindre i takt med, at polariseringen i USA er steget.

Medmindre man altså hedder Bill Clinton eller Barack Obama.