Rekordmange har allerede stemt til midtvejsvalg: - Det ser ud til at v√¶re h√łjeste tal i 60 √•r

Det kan være et tegn på stor valgdeltagelse, vurderer USA-kendere.

Det amerikanske midtvejsvalg n√¶rmer sig med hastige skridt. Men allerede tre dage f√łr den endelige valghandling finder sted tirsdag 6. november, har 31,5 millioner amerikanere afgivet deres stemme enten per brev eller ved personligt fremm√łde.

De mange stemmer overgår med længder sidste midtvejsvalg for fire år siden, hvor amerikanere til sammenligning afgav godt 28 millioner tidlige stemmer. Og selv om man skal være forsigtig med at tolke på stemmetallene, ligger en ting fast:

- Vi er i nyt og ukendt terr√¶n med en interesse som den, vi har set her, siger Michael P. McDonald fra University of Florida til The New York Times.

Det er en indgroet del af sporten i at tolke på tal og tendenser i amerikansk politik og at udlede noget alene på antallet af de tidlige stemmer, selv om de i sagens natur forbliver i stemmeurnerne, indtil valghandlingen er overstået tirsdag.

Tidligere stemmer tolkes i to skoler

Betyder det, at flere vil bevæge sig hen for at stemme til midtvejsvalget end ellers?

Giver det fremgang til Demokraterne, eller er det Republikanernes kernepublikum¬†som her s√¶tter en fod i d√łren?

Har de mange stemmer nogen indflydelse på valgets udfald?

TV 2s USA-korrespondent Jesper Z√łlck fort√¶ller, at tolkningen af de tidligere stemmer fordeler sig p√• to skoler: Der er de iagttagere, som¬†nidk√¶rt fors√łger at vride betydning ud¬†af de tidlige v√¶lgerstemmer og s√• dem, der ikke mener, man kan l√¶se valide tendenser ud af dem overhovedet.

- Det ser ud, som om¬†det er de h√łjeste tal i 60 √•r med rekordmange tidligere stemmer¬†i 17 stater, s√• det er jo noget i sig selv, siger Jesper Z√łlck.

- Den g√¶ngse logik siger, at der er meget st√łrre entusiasme forud for dette midtvejsvalg, end vi tidligere har set. Ved midtvejsvalget i 2014 var stemmeprocenten p√• 37, s√• det kommer h√łjere op i √•r. Det er dog stadig s√•dan, at den samlede stemmeprocent ved et midtvejsvalg i USA ligger p√• under 50, fort√¶ller Jesper Z√łlck.

If√łlge lektor fra Center for Amerikanske Studier p√• Syddansk Universitet Niels Bjerre-Poulsen vil det v√¶re en fordel for Demokraterne, hvis flere amerikanere v√¶lger at¬†stemme¬†til midtvejsvalget.¬†

- De v√¶lgergrupper, som typisk ikke m√łder op og stemmer¬†- som f.eks.¬†unge v√¶lgere og minoritetsv√¶lgere, stemmer ofte¬†demokratisk. Republikanske v√¶lgere har en h√łjere disciplin, n√•r det kommer til at m√łde op og stemme, s√• i en lang r√¶kke stater fors√łger republikanske guvern√łrer faktisk at g√łre det sv√¶rere at f√• folk til at stemme, mens demokraterne arbejder for¬†at g√łre det nemmere for folk at stemme, siger han.¬†¬†

Det amerikanske midtvejsvalg er en s√¶rpr√¶get politisk st√łrrelse. Men n√•r det tiltvinger sig verdens bev√•genhed, skyldes det, at Donald Trump¬†umiddelbart ser ud til at kunne tabe magten i det ene af kongressens to kamre, og det vil begr√¶nse pr√¶sidentens muligheder betydeligt i resten af hans embedsperiode,¬†der udl√łber om to √•r.

Stater, der har modtaget flere brevstemmer, end de gjorde ved midtvejsvalget i 2014