Udland

NATO jager russiske ubåde i Det Arktiske Ocean

NATO indstillede sine operationer fra Island i 2006, men nu er alliancen tilbage og mere aktiv end i mange år.

I et hjørne af Island er en glød fra den kolde krig blusset op næsten 30 år efter, at krigen sluttede.

Omkring hver anden dag letter et NATO-overvågningsfly i øjeblikket fra den internationale lufthavn i Keflavik med et specifikt formål: At jage russiske ubåde.

Missionen er en reaktion på russernes voksende tilstedeværelse i Det Arktiske Ocean.

Et overvågningsfly af typen Hawkeye lægger an til landing på det franske hangarskib Charled de Gaulle under en øvelse i Middelhavet.

En tilstedeværelse, som NATO-landene tager så seriøst, at alliancen er blevet nødt til at genetablere sine aktiviteter på Island efter at have lukket helt ned for dem i 2006.

Siden da er antallet af dage, hvor alliancens fly opererer fra Keflavik, steget og endda syvdoblet de seneste tre år; fra 21 dage i 2014 til 153 i 2017.

- De lader os vide, at de er derude, siger admiral James G. Foggo III, der er øverstkommanderende for den amerikanske flåde i Europa ifølge CNN.

Ifølge admiralen opererer russerne mere talstærkt og på steder, hvor de ikke har opereret tidligere.

Største NATO-øvelse i årtier

Den øgede aktivitet i Nordatlanten er én af årsagerne til, at NATO torsdag påbegyndte Trident Juncture, alliancens største militærøvelse i årtier.

Øvelsen involverer 50.000 mand, 10.000 køretøjer, 250 fly og 65 flådefartøjer, der skal simulere, at et NATO-medlemsland, i dette tilfælde Norge, er blevet angrebet.

NATO Deltagere
Norge_NATO_ny_fun_facts

Men selv om spændingerne mellem Rusland og Vesten i kølvandet på Krim-krisen, Skripal-attentatforsøget og russisk indblanding i det amerikanske valg ikke har været højere siden den kolde krig, er øvelsen ikke ment som en trussel mod Rusland.

Russiske soldater og NATO-tropper vil være mere end 700 kilometer fra hinanden under manøvrerne, har admiral Foggo understreget overfor CNN.

Han tilføjer, at observatører fra både Rusland og Hviderusland er inviteret til at overvære øvelsen.

- Jeg vil gerne have dem der, fordi det (øvelsen, red.) viser alliancens styrke, sagde Foggo til CNN.

Udgør en væsentlig atomtrussel

Ubåde var en del af kernen i den trussel, som NATO og Sovjetunionen udgjorde for hinanden under den kolde krig, hvor parterne konkurrerede i at udvikle den mest lydløse og tungest bevæbnede undervandsbåd.

Skjult langt under havets overflade truede ubådene med at sejle så tæt på fjendens kyst, at hovedbyerne var inden for rækkevidde af deres langtrækkende atommissiler.

Den russiske ubåd Dmitry Donsky var som en del af den nu udtjente Typhoon-klasse en af de ubåde, der huserede under havoverfladen under den kolde krig.

Men med den kolde krigs afslutning og forbrødringen mellem NATO-landene og det tidligere Sovjet skiftede begge parters fokus imidlertid væk fra de neddykkede flådefartøjer.

I hvert fald i en årrække.

Russerne genopbygger ubådsflåde

Ved en årligt tilbagevendende festligholdelse og mindedag for ubådspersonel i Rusland talte viceadmiral Oleg Burtsev, der er tidligere chef for den russiske marine, om vigtigheden af at styrke landets undervandsflåde.

- Det skyldes, at vores lederes planer for vort land og vores forsvar er at sikre, at vi er i stand til at møde enhver sandsynlig fjende ligeværdigt på alle planer, lød det ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

En udtalelse, der blev bakket op af admiral Vladimir Komoyedo, der er tidligere chef for Ruslands sortehavsflåde.

- Jeg mener, at kvaliteten af vores flåde er rimelig høj lige nu, men dens kvantitet er endnu ikke god nok, sagde han i marts, også ifølge Tass.

NATO's problemer er selvforskyldte

Ifølge den amerikanske admiral James Foggo råder russerne over omkring 40 kampklare ubåde, hvoraf omkring 20 er koncentreret i den nordlige flåde, der kan operere i Nordatlanten og Det Arktiske Ocean.

Det er dem, NATO forsøger at holde styr på fra lufthavnen Keflavik i Island.

NATO's aktiviteter blev ellers fuldstændig indstillet i Keflavik i 2006, men Ruslands fortsatte agitation og fremfærd overfor vestlige interesser, samt øgede tilstedeværelse i både luften, på og under havets overflade, bekymrede det amerikanske forsvar så meget, at de genetablerede operationerne på Island.

En F-16 passerer himlen under Trident Juncture-øvelsen, der har sendt et amerikanske hangarskib nord for polarcirklen for første gang i 30 år.

Mange af NATO's bekymringer er dog selvforskyldt, vurderer Carl Schuster, der er tidligere kaptajn i den amerikanske flåde og nuværende professor ved Hawaii Pacific University.

- Meget af den nuværende trussel (fra den russiske undervandsflåde, red.) er baseret på udvidelsen af operationer og operationsområdet på et tidspunkt, hvor NATO-lande har reduceret deres flådekapaciet og antal af operationer, siger han til CNN.

Det er med andre ord:

- Kun en seriøs trussel, fordi NATO har ignoreret den indtil for nylig for at fokusere på andre områder.

Rusland er klar med en ny generation

Mens NATO's udvikling har været nedprioriteret, har russerne arbejdet på to primære områder:

Udvikling af helt nye ubådstyper og opdatering af ældre versioner.

Blandt de nyeste er ubåde af klassen Borei, der er udstyret med en nærmest lydløs, atomdrevet motor, og som kan affyre langtrækkende ballistiske missiler.

17. oktober 2016 tog Norske forsvarsstyrker dette billede, der viser en russisk ubåd passere den norske ø Andøya i internationale farvand.

- Dette er uden tvivl fremtiden for vores gruppe af strategiske atomare styrker, sagde den øverstkommanderende for Ruslands flåde, admiral Vladimir Korolev, for nylig ved dåben af endnu en færdigbygget Borei-klasse ubåd ifølge CNN.

Rusland har i øjeblikket fire af denne type ubåde i aktiv tjeneste, mens fire mere forventes at indtræde i tjeneste i 2020, ifølge Sputniknews.

- Rusland bestemmer tid og sted for en krise

Rusland arbejder også på at modernisere mange af landets ældre ubåde, som for eksempel den kombinerede elektriske og dieseldrevne Kilo-klasse.

Denne type kan nu forblive neddykket i længere tid end tidligere, og den er i stand til at fremføre og affyre fire krydsermissiler, hvilket de allerede har gjort med terrorbevægelsen Islamisk Stat i Syrien som mål.

Missilernes rækkevidde er så stor, at de vil kunne ramme enhver hovedstad i Europa.

Det anser den amerikanske admiral Foggo imidlertid ikke som et sandsynligt scenarie, men han understreger, at NATO hele tiden bliver nødt til at være klar over, hvor disse ubåde er.

- Moskvas aggressive handlinger og hensigt vil bestemme, hvor og hvornår en krise vil udspille sig, mens de vestlige nationer må være klar til at svare når som helst, lyder hans analyse.