Kvinderne kan afgøre midtvejsvalget i USA - vil have Trump til at ændre tonen
Et rekordhøjt antal kvinder stiller op som kandidater til Kongressen ved midtvejsvalget i USA. Spørgsmålet er, om Donald Trump kan holde stand.
Når amerikanerne i næste uge skal stemme ved midtvejsvalget, bliver det med et rekordstort antal kvinder, der kæmper om en plads i Kongressen. Langt de fleste for Demokraterne.
Det er i en grad, så man taler om, at 2018 kan blive et nyt 'kvindernes år' - et udtryk, der stammer fra 1992, hvor en række nye kvindelige kandidater netop blev valgt til Kongressen.
- Demokraterne har målrettet forsøgt at rekruttere ekstra mange kvinder til deres midtvejsvalg og det har de haft held med. En del af kvinderne siger så også, at de er blevet motiveret af at have set Donald Trump i rollen som præsident, siger historiker og USA-ekspert Niels Bjerre-Poulsen til TV 2.
Donald Trump er ikke selv på valg før præsidentvalget i 2020, men ved midtvejsvalget 6. november kan der alligevel være bevægelser, som kan give et fingerpeg om, hvorvidt Trump også kan fortsætte på posten efter 2020.
Der er især spænding om Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne ser ud til at kunne vinde flertallet tilbage fra Republikanerne. Det kræver mobilisering af samtlige deres kernevælgere og ikke mindst kvinder, som vil kunne rykke den hårfine balance i amerikansk politik.
- Man ser på, om der kommer sådan en #metoo-effekt, både i forhold til antallet af kvindelige kandidater, men også hvor mange kvinder, der vælger at stemme. Her er der en forventning om, at flere kvindelige kandidater kan få flere kvinder til at stemme demokratisk, forklarer Niels Bjerrre-Poulsen.
Ifølge USA-eksperten er det samtidig en fordel for Demokraterne, at det ser ud som om andelen af kvindelige minoritetsvælgere vil være højere end normalt.
Selv om det ikke er et direkte opgør om præsidentembedet, kan midtvejsvalget gøre livet sværere i den resterende del af Donald Trumps tid som USA's førstemand.
Hvis Demokraterne får flertal i Repræsentanternes Hus, bliver det langt sværere for præsidenten at få gennemført love eller politiske tiltag. Demokraterne vil have lettere ved at spænde ben for Republikanernes og Donald Trumps politiske dagsorden.
Valgsejr med mofikationer
Ved valget i 2016, hvor Donald Trump slog sin kvindelige modkandidat, Hillary Clinton, blev fortællingen fra den nuværende præsident, at han ikke mindst gjorde det i kraft af det kvindelige vælgerkorps.
Den sandhed kan dog ikke sendes i omløb uden modifikationer, påpeger Niels Bjerrre Poulsen.
- Donald Trump siger selv, at han havde 52 procent af de kvindelige vælgere bag sig, da han blev valgt til præsidentembedet. Men det var altså den hvide del af vælgerkorpset, påpeger Poulsen.
Trump skal arbejde med tonen
En af de kvinder, der stod bag Trump for to år siden, er Anne Stone fra organisationen Women Vote Trump. Hun mener fortsat, at han er den rette til at lede landet.
- Han er faktisk kommet meget længere end nogen anden præsident, når det kommer til at opfylde de løfter, han kom med i valgkampen, og det respekterer folk, siger Anne Stone til TV 2 Norge.
Ifølge Anne Stone gør det øjensynligt mindre, at Donald Trump i sin regeringstid er blevet anklaget for ægteskabeligt sidespring med en pornostjerne, at han støttede udnævnelsen af en kontroversiel højesteretsdommer trods anklager om sexovergreb, eller at der har været globalt fokus på en #metoo-bevægelsen og en bevidsthed om, hvor magtfuldkomne mænd har misbrugt deres position.
Donald Trump kom også i fokus, da han på optagelser blev afsløret i at have sagt om kvinder, at han kunne "grab them by the pussy" (tage dem i fissen, red.) og efterfølgende blev mødt af protestaktioner.
- Selvfølgelig vil vi gerne have, at Trump ændrer tonen, men han skal nok arbejde med det. Sagen er jo, at han fornærmer mænd og kvinder lige meget, siger Anne Stone.