Er danske soldater klar til at forsvare Norge? Det bliver nu sat på prøve

16x9
Danske soldater fra Jydske Dragonregiment gør klar til NATO-øvelsen, som er den største siden den kolde krig. Foto: Mads Anneberg / TV 2

TV 2 har besøgt den danske hær i Norge, hvor de deltager i den største NATO-øvelse siden den kolde krig.

Klokken er 12.42, da skuddene begynder at runge gennem de norske skove.

Nogle timer forinden har danske soldater fra Vikingkompagniet delt sig i to grupper; angreb og forsvar. TV 2 er løbet i hælene af den forsvarende gruppe, som har lagt sig i stilling i det mosbeklædte terræn bag et skjul af grangrene og nu skal forsøge at lokke de andre i baghold.

Bagholdet lykkes, og det ender i ildkamp.

Det er løse skud – men det er krig, som det så ud i gamle dage.

- Det er angreb og forsvar, kør frem, sæt dig i besiddelse af noget terræn, og slå nogle fjender ihjel, siger Henrik Lyhne, brigadegeneral for hærens 1. Brigade.

Hans brigade er ved at omstille sig til en virkelighed, hvor de ikke skal langt væk og kæmpe mod Taleban, men i stedet kan ende med at skulle forsvare et andet NATO-land mod en invasion. En omstilling, der også finder sted i resten af forsvarsalliancen, og som er grunden til, at vi befinder os mellem norske nåletræer.

De danske soldater skal begynde med at være på det hold, der
De danske soldater skal begynde med at være på det hold, der "forsvarer" Norge i øvelsen. Foto: Mads Anneberg / TV 2

Kan ikke sidde på hænderne

Torsdag gik en stor NATO-øvelse i gang ved navn Trident Juncture 2018, som simulerer et angreb på Norge og følgelig en undsætning fra de andre NATO-lande.

Video: Henrik Jensen

50.000 soldater fra 31 lande deltager i øvelsen, som varer i to uger. Længere, hvis man tæller den tid med, som soldater fra nær og fjern bruger på at komme til og fra Norge med alt fra skibe til kampvogne.

En stor grund til at gå tilbage til store og mere klassiske krigsøvelser som Trident Juncture har været Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø i 2014.

- Vores strategi er jo et udtryk for, at vi ikke bare kan sidde på hænderne og sige: ”Nå, gjorde de det?”, siger brigadegeneral Henrik Lyhne.

Pontonbroer og vinterbadning

Hvis man vil være i stand til at komme et land som Norge til undsætning, skal man dog kunne begå sig i et landskab, der er fundamentalt anderledes end det danske.

En forudsætning for af kunne forsvare Norge er at kunne holde varmen, og soldaterne får derfor træning i at lave bål.
En forudsætning for af kunne forsvare Norge er at kunne holde varmen, og soldaterne får derfor træning i at lave bål. Foto: Mads Anneberg / TV 2

Derfor er 850 soldater fra den danske hær taget op for at være med i den store NATO-øvelse. Og i disse dage finpudser de evnerne, så de matcher til de nye breddegrader.

Det gør de ved Haslemoen Camp, en nedlagt norsk kaserne godt en times kørsel fra Oslo, som nu er kommunal ejendom. Ved siden af lejren ligger Glomma, Norges længste elv, som spiller en prominent rolle i danskernes pensum.

En vigtig del af øvelsen er at kunne forcere det norske terræn - herunder elve.
En vigtig del af øvelsen er at kunne forcere det norske terræn - herunder elve. Foto: Mads Anneberg / TV 2

Soldater fra 1. panseringeniørbataljon øver sig i at bygge pontonbroer over det susende vand.

Og ikke mindst skal alle soldater en tur i elven i underbukser, hvor vandet kun er et par grader varmt – såkaldt ”personlig vintertræning”.

I tremandshold skal soldaterne skiftevis i vandet et par minutter og derefter hjælpe hinanden med at få varmen ved at tænde bål, få tørt tøj på og noget varmt at drikke og til sidst lunte en kort tur.
I tremandshold skal soldaterne skiftevis i vandet et par minutter og derefter hjælpe hinanden med at få varmen ved at tænde bål, få tørt tøj på og noget varmt at drikke og til sidst lunte en kort tur. Foto: Mads Anneberg / TV 2

Demonstration over for en østlig nabo

I skoven er det den forsvarende gruppe, der i sidste ende kan trække sig sejrrigt ud af skovbrynet og tilbage til campen.

Om nogle dage tager de danske soldater godt tre timers kørsel nordpå for at deltage i øvelsens store slag. Her skal de starte med, sammen med blandt andet briterne og tyskerne, at være på den side, der forsvarer Norge mod en ydre fjende.

Ifølge oberstløjtnant Kim B. Kristensen handler øvelsen om at vise, at Nato står sammen. Video: Henrik Jensen

Signalet til russerne er, at NATO har paraderne oppe.

Natos artikel 5

En af grundpillerne i Nato-samarbejdet er artikel 5 i den såkaldte Atlantpagt:

"Deltagerne er enige om, at et væbnet angreb mod en eller flere af dem i Europa eller Nordamerika skal betragtes som et angreb mod dem alle, og ..., at hvis et angreb finder sted, skal hver af dem ... bistå den eller de således angrebne deltagerlande ved straks, hver for sig og i forståelse med de øvrige deltagerlande, at tage sådanne skridt, derunder anvendelsen af væbnet magt, som hver af dem anser for nødvendige for at genoprette og opretholde det nordatlantiske områdes sikkerhed."

​Kilde: Nato

- NATO har nok behov for at demonstrere, ikke mindst over for en østlig nabo (Rusland, red.), at man kan leve op til sin artikel 5-forpligtelse; én for alle og alle for én, siger oberstløjtnant Kim B. Kristensen.

Spørgsmålet er så, om Danmark og NATO ville være klar til at forsvare Norge, hvis det blev alvor.

- Det er jeg helt overbevist om. Det er klart, at øvelsen her vil gøre os bedre, og at vi skal have pudset nogle ting af. Men jeg har en stor tro på det, vi laver; både i den store NATO-ramme og det, jeg laver med mine soldater til daglig, siger Henrik Lyhne.  

I 2024 skal hærens 1. Brigade være færdig med at omstille sig til det nye trusselsbillede. Blandt andet skal den firedobles i størrelse til 4000 soldater.
I 2024 skal hærens 1. Brigade være færdig med at omstille sig til det nye trusselsbillede. Blandt andet skal den firedobles i størrelse til 4000 soldater. Foto: Mads Anneberg / TV 2

Øvelsen i tal:

square to 16x9
square to 16x9

Grafik: Nial Nordbjerg. Kilder: Nato og det norske Forsvar.