Udland

Øjenfejl kan have hjulpet Leonardo da Vinci med verdensberømte værker

Leonardo da Vincis nok mest kendte værk Mona Lisa

Dansk øjenlæge og professor er skeptisk over for resultater.

En almindelig øjenforstyrrelse kan bidrage til at forklare Leonardo da Vincis talent for blandt andet at male og tegne tredimensionelt.

Det viser ny forskning offentliggjort i det akademiske tidsskrift JAMA Opthalmology.

Studiet har kigget på to skulpturer, to oliemalerier og to tegninger af renæssancemaleren, som det siger, alle viser en konsekvent vindøjet vinkel på -10,3 grader.

At være vindøjet betyder, at pupillerne i øjnene skeler udad og er det modsatte af at være skeløjet, hvor øjnene skeler indad. På fagsprog har man fællesbetegnelsen strabismus, som dækker over begge former for skelen med øjnene.

Personer, der skeler, har ofte et enøjet syn i stedet for et toøjet, hvilket betyder, at begge øjne bruges separat.

Derfor øges synsfeltet og dybdeopfattelsen, og tilstedeværelsen af vindøjethed hos Leonardo da Vinci kan dermed have bidraget til hans evne til at fange plads på det flade lærred, lyder det ifølge de nye forskningsresultater

- Da Vinci's øjenfejl ville være særdeles nyttig til at skildre den tredimensionelle soliditet af ansigter og objekter i verden og den fjerne dybderecession i bjergscener, lyder det i studiet offentliggjort i JAMA Opthalmology.

For spekulativt

Det er professor Christopher Tyler fra City University of London, der har gennemført studiet, og han påpeger, at flere store kunstnere, fra Rembrandt til Picasso, menes at have haft strabismus.

- Det tyder på, at da Vinci også havde det. Tilstanden er ret praktisk for en maler, da man ser verden med et øje, hvilket muliggør en direkte sammenligning med det flade billede, der bliver tegnet eller malet, siger han ifølge nyhedsbureauet France 24.

'Den Sidste Nadver' er et godt eksempel på, hvordan da Vinci udviklede perspektivet. Bordet er ikke bare en firkant men mere formet som en rombe.

Professor og overlæge på øjenklinikken på Rigshospitalet Morten La Cour er ikke helt enig med de nye forskningsresultater og kalder umiddelbart studiet for relativt spekulativt.

Ifølge ham vil ens dybdesyn være dårligere, hvis man skeler, hvor Professor Christopher Tyler skriver det modsatte.

- Der kommer mange af sådanne nogle historier, og mange elsker at skrive om, hvad kunstnere har set og ikke har set, siger Morten La Cour til TV 2.

Han fortæller, at mange maleres øjenfejl er velkendte og beskrevet flittigt. For eksempel fik nogle ekspressionistiske malere grå stær og havde derfor mere blåt i farverne, fordi de ikke kunne se det blå.

Resultater er noget sludder

Renæssancen, hvor Leonardo Da Vinci havde sin storhedstid, er specielt kendt for, hvordan mange kunstnere udviklede perspektivet i deres malerier - at nogle ting er tydelige i forgrunden og andre i baggrunden.

Man lavede et todimensionelt motiv, der ser tredimensionelt ud, og gjorde det flade billede dybt.

Resultaterne fra det nye studie er fremkommet ved at montere cirkler og ellipser på pupillerne, iriserne og øjenlågsåbningerne i de seks motiver fra Leonardo da Vinci, som man har undersøgt, og efterfølgende målt deres relative placeringer.

Morten La Cour er dog ikke begejstret for den fremgangsmåde.

- Det er en ret imponerende kunstnerisk udvikling, og jeg synes, det er lidt søgt at sige, det skyldes, at da Vinci skelede.

- Hvis der er nogen, som påstår, at man på baggrund af hans tegninger og malerier kan finde ud af, hvor meget han skelede, så er det noget sludder. Det vil jeg gerne lægge hovedet på blokken for, siger Morten La Cour til TV 2.