KOMMENTAR: Derfor godkender Trump saudiernes tvivlsomme forklaringer

16x9
Aktivister udklædt som Donald Trump og den saudiske kronprins Mohammad bin Salman demonstrerer foran det amerikanske justitsministerium for at indføre sanktioner mod Saudi-Arabien. Foto: Kevin Lamarque / Ritzau Scanpix

KOMMENTAR: USA's præsident prioriterer pengene og amerikanske arbejdspladser over drabet på en journalist.

Lad det være sagt som det første: Det er nok de færreste, der køber den seneste, skiftende forklaring fra Saudi-Arabien om, hvad der præcist skete med journalisten og dissidenten Jamal Khashoggi på det saudiske konsulat i Tyrkiet 2. oktober. Men som minimum er der nu enighed om det, mange havde formodet i ugevis: At Khashoggi ikke forlod konsulatet i live - som saudierne ellers startede med at påstå - men blev dræbt i konsulatet.

Ligeledes har Kongedømmet nu tilsyneladende fundet en – eller rette sagt 23 – syndebukke, der skal få opmærksomheden væk fra spekulationerne om, hvilken rolle landets kronprins, Mohammad bin Salman, har spillet i Khashoggis død. Ironisk nok ved at implicere nogle af kronprinsens tætteste medarbejdere såsom vicechefen for landets efterretningstjeneste og en af bin Salmans øverste rådgivere.

Spørgsmålet er så, om forklaringen er nok til at tilfredsstille præsident Trump i USA?

Det er der noget, der tyder på.

Trump godkender forklaring – men køber den næppe

Donald Trump og hans administration tilkendegav natten til lørdag dansk tid, at man anerkender forklaringen fra saudiernes egen undersøgelse. Ifølge Det Hvide Hus en undersøgelse, der er troværdig og et godt første skridt.

Her må man formode – eller måske snarere håbe – at præsidenten ikke selv køber den udlægning, men godkender den af politisk opportune årsager. De amerikanske efterretningstjenester deler i hvert fald ikke saudiernes udlægning og mener, at kronprinsen personligt er impliceret i drabet ved - som minimum - at have givet sin (stiltiende) accept til operationen.

Men vi har jo før set, at præsident Trump ikke nødvendigvis stoler mere på sine egne efterretningstjenester end udenlandske regeringschefer og statsledere, som han har en interesse i at opbygge og vedligeholde et godt forhold til. Husk for eksempel mødet med den russiske præsident Vladimir Putin i Helsinki 16. juli i år.

Geopolitik trumfer menneskerettigheder

For præsidentens kritikere er det saudiske drab på Khashoggi endnu et eksempel på en administration, der nærmest opildner andre nationer til at vove pelsen – her i form af drabet på en prominent dissident - da man ikke behøver at frygte for supermagtens reaktion. For hvis end ikke et drab på en prominent dissident bosat i USA er nok, ja, hvad skal der så til, kan man spørge retorisk.

Dertil vil Trump-støtternes modsvar nok være, at drabet på Khashoggi er en forfærdelig hændelse, der skal have konsekvenser for Kongedømmet, men at det ikke ændrer noget på det større, geopolitiske billede. Et billede, hvor præsident Trump og hans administration – særligt i form af Trumps svigersøn og rådgiver Jared Kushner – har valgt at placere deres æg i den saudiske kurv. Og her trumfer geopolitik altså menneskerettigheder eller andre mere ”bløde” hensyn.

Kongedømmet var det første land, som Trump besøgte som amerikansk præsident, og er en vigtig brik i forsøget på at isolere Iran i regionen. Så vigtigt at man for eksempel fra amerikansk side vælger at se igennem fingrene med Saudi-Arabiens brutale krig i Yemen.

Og så er der ikke mindst et betydeligt økonomisk aspekt i form af saudiske investeringer og våbenkøb. Et aspekt, der tilsyneladende trumfer at holde fanen højt for universelle værdier (eller noget så basalt som en skarp afstandtagen fra statsautoriserede mord).

Sidstnævnte kan man næppe være overrasket over, hvis man har fulgt Donald Trumps politiske karriere. For som præsidenten sagde under sit besøg i Saudi-Arabien i maj sidste år:

- Vi er ikke her for at fortælle andre mennesker, hvordan de skal leve, hvad de skal gøre, hvem de skal være, eller hvem de skal tilbede.

Penge styrer Trumps verden

Præsident Trump har lagt op til, at der kunne være en form for straf mod Saudi-Arabien, for eksempel i form af sanktioner. Men præsidenten gjorde det samtidig meget tydeligt, at disse sanktioner helst ikke skal inkludere våbenleveringer.

For igen: I Trumps verden er penge vigtigere end at holde fanen højt for menneskerettigheder. For hvis ikke amerikanske firmaer får disse penge i form af saudiske våbenkøb, så går pengene til kineserne eller russerne – og ”hvad får vi lige ud af det?,” som præsidenten spurgte retorisk den anden dag.

Meget kan man sige om Donald Trump - men næsten lige så ofte, som præsidenten udtaler åbenlyse usandheder, så ofte er han overraskende ærlig omkring sine politiske bevæggrunde. For eksempel i det her tilfælde, hvor Trump gør det meget tydeligt, at han ikke synes, at drabet på Khashoggi skal spolere de saudiske investeringer og våbenkøb.

Kort sagt: Amerikanske arbejdspladser er vigtigere end drabet på en saudisk dissident, der boede i USA. Så enkelt og kynisk er Trumps kalkule. Og modsat tidligere amerikanske præsidenter er han åben omkring den prioritering.

Trump, pengene og saudierne

Som så ofte med en præsident, der har en fortid som forretningsmand, har der været stor interesse for Trumps handelsrelationer og økonomiske interesser i forhold til Saudi-Arabien. Præsidenten afviste i denne uge på Twitter, at der skulle være tale om sådanne.

Eller gjorde han?

For hvis man nærstuderer Trumps tweet, er der som minimum tale om en sandhed med modifikationer. Så vidt vi ved, har Donald Trump ikke nogen økonomiske interesser i Saudi-Arabien.

Så den del af præsidentens tweet er for så vidt nok rigtigt nok. Men saudierne har til gengæld i årtier investeret i USA til gavn for Trump og hans organisationer.

Fox News lavet en fin lille oversigt, der viser, at der som minimum tidligere har været tale om et økonomisk sammenfald af interesser mellem Trump og Kongedømmet.

Et faktum, som præsidentkandidaten Trump faktisk tidligere har været ret åben omkring.

Så sent som i 2015 pralede Trump under et valgmøde i Alabama med, at han havde et fremragende forhold til saudierne, da de købte lejligheder af ham til en værdi af flere hundrede millioner danske kroner.

Ligeledes har saudierne valgt at overnatte på Trump-organisationens hoteller, efter forretningsmanden blev præsident. For eksempel overnattede den saudiske kronprins Mohammed bin Salmans entourage på Trumps hotel i New York i starten af året. Og på Trumps hotel i Chicago er antallet af saudiske gæster steget markant i sammenligning med de tidligere år, efter forretningsmanden Trump blev præsident Trump.

Privatmanden Trump og præsidenten Trump

Det betyder selvsagt ikke, at præsident Trump er kompromitteret af denne årsag eller fortid.

Men det vækker selvfølgelig en mistanke om, at det kunne være tilfældet, når udenlandske stater betaler for ydelser hos privatmanden Trump, potentielt med henblik på at influere præsidenten Trump.

Trump-organisationens advokater har gjort det tydeligt, at de mener, at det ikke er ulovligt, at privatmanden Trump tjener penge på den måde. Hvorvidt det også forholder sig sådan rent juridisk, mangler vi endnu at få svar på. Der er sager i det amerikanske retsvæsen, der beskæftiger sig med netop dette spørgsmål i skrivende stund. Dermed er det heller ikke usandsynligt, at den amerikanske højesteret på et tidspunkt skal forholde sig til spørgsmålet.

Hvad gør Kongressen?

Sidst, men ikke mindst, er der spørgsmålet om de politiske implikationer i Kongressen.

Det er som minimum tvivlsomt, at man i Senatet vil være med på en blød landing af drabet på Khashoggi. Allerede i sidste år var kritikerne af våbenleveringerne til saudierne kun fire stemmer fra at kunne blokere for leverancerne. Dengang med henvisning til saudiernes krig i Yemen.

I kølvandet på drabet på Jamal Khashoggi er det ikke usandsynligt, at der nu vil være et flertal for at sætte en (midlertidig) stopper for leverancerne og/eller indføre sanktioner mod den saudiske top samt advokere for mindre samhandel med Kongedømmet. Sanktioner, som præsident Trump i så fald måske vil kunne nedlægge veto imod – alt efter hvor stor tværpolitisk opbakning, der vil være i Kongressen til at begynde med.

Den store ubekendte i denne ligning er selvfølgelig det forestående amerikanske midtvejsvalg. Det Republikanske Parti er i forvejen udfordret og risikerer at miste flertallet i Kongressen 6. november. I denne prekære situation er det sidste, partiet har brug for, et åbent slagsmål med præsidenten om håndteringen af saudiernes drab på Jamal Khashoggi.

Af selvsamme årsag ville jeg ikke blive forbløffet, hvis vi de næste par uger ser et republikansk forsøg på at etablere en politisk syltekrukke, så man først for alvor skal forholde sig til emnet efter midtvejsvalget.

Men spørgsmålet er, om den folkelige opinion i USA ikke er for stærk til, at sagen kan parkeres så længe.