Udland

Kinesiske forskere vil bruge kunstig måne som gadelys

Projektet skal nedbringe kinesisk bys el-regning med cirka 1,1 milliarder kroner.

Nattehimmelen får måske snart endnu et himmellegeme.

Årsagen er, at månen er for svag til at lyse gader og stræder op om natten. Derfor planlægger kinesiske forskere at lave en ny.

Ifølge en rapport i kinesiske statsmedier arbejder forskerne på at sætte den kunstige måne i kredsløb i 2020 for at belyse byen Chengdus, hovedstaden i Kinas sydvestlige Sichuan-provins, gader efter mørkets frembrud.

Det imiterede himmellegeme - en oplyst satellit – skal udstyres med en reflekterende belægning, der kaster sollys tilbage til Jorden, hvor det skal supplere gadelysene efter mørkets frembrud.

Hvor og hvor meget den menneskeskabte måne skal lyse kan kontrolleres, så strålerne udelukkende rammer specifikke områder på de relevante tider af døgnet, fortæller en af folkene bag projektet til det kinesiske medie China Daily. 

Bedre end månen

Forskerne anslår, at den nye måne vil være otte gange mere lysende end den oprindelige måne, men dens bane vil også komme til at ligge langt tættere på jorden, omkring 500 kilometer væk, sammenlignet med månens 380.000 km.

Projektet er muligt, vurderer lektor i fysik og astronomi ved Aarhus Universitet Christoffer Karoff.

Han har dog svært ved at se formålet med projektet, og han mener, at det vil ændre noget helt centralt på Jorden.

- Det er et gigantisk forsøg, hvor man prøver at lave et centralt vilkår om for mennesker, dyr og planter, nemlig at der er lyst om dagen og mørkt om natten, siger han til Ritzau.

Han fortæller videre, at en kunstig, lysende måne vil have en lang række konsekvenser, der ikke er overblik over.

- Jeg synes, at det er en voldsomt dårlig idé. Jeg har faktisk svært ved at se nogen positive aspekter i det her projekt overhovedet, siger Karoff.

Pengebesparende

Den kunstige måne kan spare kineserne penge. Det fortæller Wu Chunfeng ifølge People's Daily.

Han er bestyrelsesformand for Casc, der er hovedleverandør af teknologi til det kinesiske rumprogram.

- Brugen af den menneskeskabte måne til at oplyse et område på 50 kvadratkilometer kan spare 1,2 milliarder yuan (cirka 1,1 milliarder kroner, red.) i elektricitet, fortæller han ifølge mediet.

Han fortæller videre, at månen også vil kunne belyse områder, der er ramt af strømsvigt efter en naturkatastrofe.

Hvis projektet viser sig at blive en succes, vil der i 2022 ifølge Wu Chunfeng kunne tilføjes endnu tre menneskeskabte måner til nattehimmelen.

Han påpeger dog, at der stadig er en del, der skal testes for at sikre, at planen er levedygtig og ikke vil have en skadelig virkning på det naturlige miljø.

- Vi vil gennemføre vores test i en ubeboet ørken, så lysstrålerne ikke vil forstyrre mennesker eller rumobservationsudstyr, fortalte Wu Chunfeng China Daily.

Christoffer Karoff påpeger, at lys er energi, og et højere energiniveau på jorden vil være et tryk på speederen i forhold til global opvarmning.

- Vi ved ikke, hvad resultatet bliver. Derfor er det en dårlig idé at begynde at lege med jorden på den måde, siger han.

Ikke den første af sin slags

Kinas rummål er ikke det første af sin art. Ifølge New York Times eksperimenterede Rusland i 1990'erne med et orbitalt spejl til at genspejle sollys til nogle af landets solfattige, nordlige byer. Projektet blev stoppet i 1999, efter spejlet ikke kunne folde sig ud og endte med at brænde op i atmosfæren.

I januar sendte det amerikanske firma Rocket Lab en satellit, der skulle lyse som en kunstig stjerne, ud i rummet. Men forskere kritiserede 'Humanity Star', som den reflekterende mini-satellit blev døbt, for at bidrage til kunstig lysforurening og ophobning af skrald i Jordens kredsløb.