Hvem ejer Nilens vand? Gigantisk dæmning kan sætte prop i Egyptens livline

Nilen skaber livsgrundlag for millioner af mennesker. Men en etiopisk dæmning kan ændre forholdene voldsomt.

Vand er ikke bare vand. Vand er også liv. Og en ressource, der kan omsættes i guld og grønne marker.

Ikke mange steder ses det mere skarpt optegnet end langs Nilen.

For et land som Egypten har floden været livsvigtig igennem årtusinder. Hovedparten af den egyptiske befolkning på lige knap 100 millioner bor i nærheden eller langs de forgreninger, der skaber muligheden for landbrug og fiskeri i et land, som ellers er kendt for gold ørken og mere sand end vand.

Vandbøfler tager sig en svømmetur i Nilen. 85 procent af vandmasserne kommer fra Nilens etiopiske udspring - den såkaldte Blå Nilen.
Vandbøfler tager sig en svømmetur i Nilen. 85 procent af vandmasserne kommer fra Nilens etiopiske udspring - den såkaldte Blå Nilen. Foto: Amr Abdallah Dalsh / Ritzau Scanpix

Alt det kan ændre sig drastisk, når Etiopien inden for de nærmeste år får færdiggjort Den Store Renæssancedæmning. Her skal Nilens vandmasser udnyttes til produktion af elektricitet. Når det sker, stopper op imod 85 procent af den vandforsyning, som indtil nu er løbet via Nilen og ind i Egypten. Og konsekvenserne vil selvsagt berøre millioner af mennesker.

- Det er, som hvis nogen kan lukke for hanen. Hvis den etiopiske befolkning vil begrænse mængden af vand, der strømmer til Egypten, vil det være et stort problem, siger professor Aly El-Bahrawy fra Kairos Ain Shaim Universitet til CNN.

Hvem ejer vandet i Nilen?

Det store spørgsmål er, hvem der ejer vandet i Nilen.

Etiopien hævder, at de må bestemme over den flod og det vand, der løber igennem landet. 

Egypten, derimod, henholder sig til en 89 år gammel traktat med den forhenværende kolonimagt England, der lovmæssigt sikrer landet adgang til Nilens ressourcer. Og den er yderligere stadfæstet i en aftale mellem Egypten og Sudan fra 1959.

Ifølge den aftale har Egypten ret til 55,5 millioner kubikmeter vand om året. Men når det gigantiske dæmningsprojekt i Etiopien står færdig, er det en illusion.

Med nærmest ingen nedbør er egyptisk landbrug afhængig af de vandreserver, man kan trække på fra Nilen.
Med nærmest ingen nedbør er egyptisk landbrug afhængig af de vandreserver, man kan trække på fra Nilen. Foto: Khaled Elfiqi / Ritzau Scanpix

Så hvem ejer vandet i den næsten 7.000 kilometer lange Nilen, og hvad man vil bruge det til? 

Det er stridens kerne. Egypten hævder at have veto-ret over tiltag som Den Store Renæssancedæmning; man kan med andre ord ikke pille ved Nilen, så det påvirker vandtilstrømningen mod Egypten.

Kritikere peger på, at hverken Etiopien eller Sudan, hvor Nilen også spiller en central rolle, nogensinde er blevet hørt i de historiske aftaler, der er blevet indgået.

- Den eneste grund til, at Egypten i sin tid fik så favorable betingelser, er fordi englænderne ville beskytte egne interesser og ikke mindst landets bomuldsproduktion, siger John Mukum Mbaku, professor i økonomi ved Weber State University i Utah.

Tager tid at fylde badekarret

Når man bygger en dæmning af de helt store, tager det groft sagt tid at fylde "badekarret", inden man kan åbne for afløbet i dæmningen og påbegynde den planlagte produktion af elektricitet.

Hvis man lukker helt ned for afstrømningen, tager det måske tre år. Det er Etiopiens ønske. Egypten, derimod, vil gerne have det kommer til at strække sig over en periode på ti år, hvor man stadig kan trække på vandforsyninger, fordi man lader vand slippe igennem Den Store Renæssancedæmning. Ellers risikerer man at blive ramt af en tørke og vandmangel, der kan koste de mange landbrug i Nilens frodige delta tocifrede milliardbeløb årligt i mistede afgrøder.

- Det er et spørgsmål om liv og død. Ingen skal røre Egyptens andel af vandressourcer fra Nilen, sagde præsident Abdel Fattah i august 2017.

Det er en retorik, der afspejler det fravær af frugtbarhed i de forhandlinger, som siden 2015 er pågået mellem Etiopien, Sudan og Egypten.

Den store dæmning skulle have været færdiggjort allerede i 2017, men her var man kun godt og vel halvvejs med byggeriet.

Slaget om Nilen har været sprængfarlig for regionen. Men de politiske vinde i Etiopien er måske blæst egypternes vej.

I april måned åbnede Etiopiens nyvalgte premierminister Abiy Ahmed for første gang for kompromisets vej ved at slå fast overfor den egyptiske præsident, at man ikke ville lade udviklingen skade det egyptiske folk.