Bankmand advarede om hvidvask i Estland, men så blev han myrdet

Mens Danske Bank var i færd med at købe det pengeinstitut, der nu er centrum i en sag om mulig hvidvask for op mod 1500 milliarder kroner, kom der en advarsel om, at der var noget helt galt i filialen i Tallinn.

I juni måned 2006 holdt den russiske korruptionsbekæmper Andrei Kozlov nemlig møde med det estiske finanstilsyn og advarede om tre banker i Estland, der blev brugt til hvidvask og skatteunddragelse for milliarder af dollars.

En af bankerne var finske Sampo Bank, som Danske Bank var i færd med at købe. 

Det viser et fortroligt telegram fra amerikanske diplomater i Tallinn til USA's udenrigsministerium i Washington. Telegrammet blev sendt 13. november 2006, og det er efterfølgende blevet offentligt tilgængeligt på Wikileaks.

Da telegrammet nåede Washington, havde Danske Bank allerede afsluttet handlen og købt Sampo Bank.

Advarslerne om hvidvask var glemt, og ingen kom med flere anklager.

På det tidspunkt havde korruptionsbekæmperen Andrei Kozlov nemlig allerede været død i en måned.

Han var 41 år gammel og efterlod sig en hustru og tre børn.

Andrei Kozlov var ansat i den russiske centralbank og havde opnået rigdom og høj status for sin kamp mod korruption.

Derfor interesserede han sig for de mistænkelige pengestrømme, som han havde opdaget gik via Sampo Bank i Estland.

Men hans advarsler blev ikke taget alvorligt - heller ikke efter hans død.

Skudt efter fodbold

13. september 2006 deltog han i en fodboldkamp mellem kolleger i finanssektoren på Spartak Moskvas baner i det nordøstlige Moskva.

Hvad der dernæst skete er grundigt gengivet af konsulentvirksomheden Stratfor, der har undersøgt sagen.

Da fodboldkampen var slut, gik Andrei Kozlov tilbage til parkeringspladsen, hvor hans privatchauffør og sorte Mercedes ventede på ham.

I nærheden af bilen ventede også to mænd.

Vidner på stedet så, hvordan de to mænd skændtes med Andrei Kozlov og chaufføren.

Situationen udviklede sig dramatisk.

De to mænd havde pludselig pistoler i hænderne, og så åbnede de ild mod Andrei Kozlov og hans chauffør.

Chaufføren blev dræbt på stedet, mens Andrei Kozlov kom på hospitalet med skudsår i hovedet, brystet og maven.

Efter fem timer ved operationsbordet måtte lægerne give op.

De to drabsmænd flygtede lige efter skudepisoden.

Mændene smed deres pistoler fra sig på stedet og blev kørt væk af en tredje person, der ventede i en bil i nærheden.

Våbnene skulle vise sig at blive vigtige spor for politiet.

Lejemordet, der rystede Danske Bank

Det ene våben var en ombygget luftpistol, og det andet var et hjemmelavet skydevåben. Begge våben var omviklet med tape, så der ikke var fingeraftryk.

Beviserne fik efterfølgende russisk politi til at konkludere, at der var tale om en af den slags lejemord, hvor fattige forbrydere får en sum penge udbetalt på forhånd for at dræbe nogen.

Mordet blev bemærket over det meste af verden.

Allerede dagen efter kaldte Danske Bank mordet på Andrei Kozlov for "et jordskælv".

- Det er helt oplagt, at der er tale om et lejemord, sagde Ruslandsekspert og senioranalytiker i Danske Bank Lars Christensen dengang til Børsen.

- Det er et jordskælv, ikke bare for Rusland selv, men også for finansverdenen uden for landets grænser. Kozlov var en kompromisløs reformator af Ruslands banksystem, og han skaffede sig mange fjender, fortsatte Lars Christensen.

Men hvem havde bestilt lejemordet?

Ifølge de russiske myndigheder var skurken en 34-årig forretningsmand ved navn Alexei Frenkel.

- Motivet for forbrydelsen var hævn, sagde den offentlige anklager, Gulchekhra Ibragimova, under retssagen.

Alexei Frenkel havde mistet kontrollen med fire mindre banker, som han ejede, på grund af Andrei Kozlovs kamp mod korruption.

Ifølge sagsakterne betalte han 300.000 dollars for mordet. Ud af det beløb modtog drabsmændene mellem 3000 og 8500 dollars, mens mellemmændene fik resten. 

Tilståelsen kom aldrig

Efter fire timers votering blev et nævningeting i Moskva enige om, at Alexei Frenkel var skyldig.

Seks andre personer blev dømt for at have hjulpet med forbrydelsen.

Alexei Frenkel blev idømt 19 års fængsel 13. november 2008.

Under hele retssagen nægtede han sig skyldig i at have bestilt lejemordet.

På dagen for domsafsigelsen var han tilsyneladende så sikker på, at han ville blive frikendt, at han havde bestilt sin chauffør til at samle ham op efter retsmødet, skriver Reuters.

Han har stadig ikke tilstået at have bestilt mordet efter ti år i et russisk fængsel.

Om Alexei Frenkel virkelig stod bag mordet på Andrei Kozlov, må vi tage den russiske domstols ord for.

Det er imidlertid sikkert, at Andrei Kozlov havde skaffet sig fjender med langt flere penge end Alexei Frenkel.

Og at rejsen til Estland, tre måneder før han blev skudt ned på parkeringspladsen i Moskva, har efterladt nogle åbne spørgsmål.

Alt var lovligt

Ifølge telegrammet fra de amerikanske diplomater blev bankmandens besøg hos de estiske myndigheder i juni måned 2006 beskrevet i avisen Eesti Ekspress.

En af artiklerne er stadig online.

Ifølge den estiske avis advarede Andrei Kozlov allerede dengang om, at der blev snydt med meget store pengebeløb. 

Han havde ikke bevismateriale med, og han kom ifølge avisen kun med beskyldningerne mundtligt.

De amerikanske diplomater spurgte efterfølgende de estiske myndigheder om, hvorvidt de havde fundet beviser for bankmandens beskyldninger.

Andres Palumaa fra det estiske finanstilsyn forsikrede diplomaterne om, at  "aktiviteterne på de respektive konti var lovlige og med normal volumen og aktivitetsniveau".

Han nævnte dog muligheden for, at den estiske filial kunne være led i "en lang kæde af internationale transaktioner".

Sagen lukkes

At der ikke var nogen papirer, der ledsagede Andrei Kozlovs beskyldninger, begrundede Andres Palumaa med, at der ikke var noget officielt samarbejde om hvidvask mellem Rusland og Estland på det tidspunkt.

Under besøget i Tallinn kom Andrei Kozlov ifølge Eesti Ekspress også med anklager mod to andre banker - en af dem var Nordea.

Ifølge avisen blev anklagerne mod Nordea også afvist af de estiske myndigheder. Myndighederne kom med den begrundelse, at Nordea kun havde en filial i Estland, og at den ikke sorterede under det estiske finanstilsyn.

Efter at have læst de estiske aviser og oplevet mordet på Andrei Kozlov i 2006 undersøgte de amerikanske diplomater også, om Rusland havde flere oplysninger i sagen.

Det havde russerne ikke.

Og så lukkede amerikanerne sagen.

De købte den estiske vurdering af, at problemet med lejemord på bankfolk i Rusland burde være årsag til større bekymring end sager om hvidvask af penge i Estland.

Hos Danske Bank, der jo netop havde købt den bank, som Andrei Kozlov advarede om, inden han døde, blev der ikke reageret.

I sin rapport om hvidvasksagen skriver banken, at den kort efter købet af Sampo Bank "havde en reel mulighed for at fastslå, at non-resident porteføljen indebar mistænkelig aktivitet", og at "Danske Bank på koncernniveau modtog konkret information fra den russiske centralbank".

- Danske Bank forpassede imidlertid denne første klare mulighed, hedder det videre.

Dermed kunne de kriminelle aktiviteter fortsætte i 12 år, hvor mistænkelige pengestrømme for 1500 milliarder kroner flød gennem Danske Bank.