Dette billede har kastet Macron ud i politisk modvind

En storsmilende Emmanuel Macron fik i weekenden taget et billede, der trækker overskrifter i flere franske medier.

Den franske præsident Emmanuel Macron blev forleden fotograferet sammen med to lokale unge mænd, da han besøgte den caribiske ø Saint Martin.

Saint Martin hører delvist under Frankrig, og præsidenten havde taget turen dertil for at følge genopbygningen af øen, der for lidt over et år siden blev ramt af orkanen Irma, skriver BFM TV.

Men det kan være farligt at fĂĄ taget billeder med fremmede. For pĂĄ billedet valgte den ene af de to mænd at række 'fuckfinger' til kameraet, mens den anden mand har vist sig at være tidligere straffet.

Da det gik op for Emmanuel Macrons politiske modstandere, brugte de billedet som en mulighed for at kritisere præsidenten.

Den mest fremtrædende kritiker var lederen af det højrenationale parti National Samling, Marine Le Pen.

- Vi kan ikke finde ord til at udtrykke vores vrede. Frankrig fortjener bestemt ikke det her. Det er utilgiveligt, skrev Marine Le Pen pĂĄ Twitter.

Geoffroy Didier, der er vicegeneralsekretær for det konservative parti Republikanerne, kaldte ifølge CNN episoden for ”ubærlig overfor alle de ærlige mennesker, der respekterer loven”.

Macron forsvarer episoden

Efter billedet havde ramt de hjemlige medier, valgte præsidenten søndag at tage til genmæle.

- Grunden til, at jeg kæmpede for at blive valgt i stedet for Marine Le Pen, og grunden til, at jeg er her i dag, er, at jeg elsker alle republikkens børn uanset deres tidligere problemer, sagde præsidenten ifølge France 24.

Inden det omdiskuterede billede blev taget, havde præsidenten ifølge France 24 bedt den unge mand om at droppe den kriminelle levevej. Manden var for nyligt blevet løsladt fra fængslet efter en straf for et røveri, og Macron mente, at mandens mor ”fortjente mere end det”.

Senere hjalp de to mænd med at bære en handicappet pige, der gerne ville hilse på præsidenten.

Ifølge Emmanuel Macron var de to unge mænd i stand til at hjælpe pigen, fordi præsidenten havde vist dem "respekt".

Trods kritikken sagde præsidenten søndag, at han fortsat har tænkt sig at tale med fremmede, nĂĄr han rejser.