Udland

USA og Canada redder vigtig handelsaftale i sidste øjeblik

Nafta kan fortsætte som en trilateral aftale mellem USA, Canada og Mexico, efter at Canada har tilsluttet sig.

Canada og USA er natten til mandag dansk tid nået til enighed om rammerne for en opdatering af Den Nordamerikanske Frihandelsaftale (Nafta).

Det skete kort før en deadline, som parterne selv havde sat til midnat søndag lokal tid (klokken seks mandag morgen dansk tid, red.).

Dermed kan Nafta fortsætte som en trilateral aftale mellem USA, Canada og Mexico. Den nye aftale ventes at blive underskrevet af de tre landes ledere inden for de næste 60 dage.

USA og Mexico blev i august enige om rammerne for en fornyelse af frihandelsaftalen. Aftalen har siden 1994 været grundlaget for samhandlen mellem de to lande samt Canada.

Udsatte pludselig offentliggørelse

Fredag udsatte USA og Mexico pludselig en planlagt offentliggørelse af indholdet i deres nye aftale.

Det skete for at give USA og Canada mere tid til at løse deres uenigheder og sikre, at aftalen også fremover omfatter tre lande.

Og nu er det altså lykkedes at nå til enighed.

Adgang til mejeriprodukter

Aftalen, som parterne nu har indgået, styrker blandt andet USA's adgang til det canadiske marked for mejeriprodukter. Det har været en af de helt store knaster i forhandlingerne.

Ifølge en embedsmand er Canada gået med til at justere mælkekvoterne, skriver nyhedsbureauet AFP.

USA's præsident, Donald Trump, havde forud for den indgåede aftale advaret Canada om, at USA ville lægge told på importerede biler og autodele fra naboen mod nord, hvis forhandlingerne løber ud i sandet.

Mexicos præsident, Enrique Peña Nieto, og Andres Manuel Lopez, som overtager præsidentposten fra Nieto til efteråret, har begge tidligere sagt, at en ny udgave af Nafta skal omfatte alle tre lande.

Handelskrig med Kina

Siden sin indsættelse i januar 2017 har USA's handelsaftaler været et væsentlig fokus hos præsident Trump, som efterhånden har udfordret flere aftaler.

Helt frem til sommeren var der tvivl om, hvorvidt USA og EU skulle ende i en regulær handelskrig, men det blev forhindret, da EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, 25. juli mødtes med Donald Trump i Det Hvide Hus.

Her blev det aftalt, at EU er klar til at importere mere soja og sænke toldsatser på nogle industri- og energivarer. Til gengæld lover USA at fjerne nogle toldsatser på biler.

Årsagen til aftalen med EU var muligvis, at USA allerede har kastet sig ud i en anden handelskrig - med Kina. Således har begge lande løbende siden foråret 2018 forhøjet toldsatserne på import af det andet lands produkter.

Trump har trukket stikket på flere aftaler

Men også andre aftaler end handelsaftaler har fået præsidentens kærlighed at føle.

Allerede samme år bekendtgjorde præsidenten, at han vil trække USA ud af klimaaftalen i Paris. Aftalen indeholder en ambition om, at temperaturen på kloden ikke må stige med mere end to grader sammenlignet med før industrialiseringen. Formelt kan USA dog først trække sig næste år.

Også Trans Pacific Partnership-aftalen (TPP), som Trumps forgænger, Barack Obama, forhandlede på plads med 11 andre lande om at sænke toldsatserne for at øge samhandel og skabe vækst, blev hurtigt skrottet efter regeringsskiftet. Siden døde aftalen.

I slutningen af 2017 trak USA sig ud af Unesco - FN's organisation for uddannelse, videnskab, kultur og information. USA havde i flere år kritiseret Unesco for at være for kritiske over for Israel. Et af stridspunkterne var, at Unesco i 2011 optog Palæstina som medlem.

I maj oplyste Donald Trump, at USA ikke vil overholde sin del af atomaftalen med Iran fra 2015. Ifølge aftalen gik Iran med til at begrænse antallet af centrifuger, der bruges til berigelse af uran, og reducere landets lager af uran med 98 procent. Til gengæld skulle Vesten ophæve sanktioner mod landet.