Coca-Cola og andre giganter melder sig ind i kampen mod plastik i havet

Den producerede plastik skal i langt højere grad genbruges end ende som affald i naturen.

Verdenshavene lider, og der skal gøres noget.

Flere af verdens allerstørste virksomheder forpligtede sig derfor torsdag til at hjælpe med at reducere mængden af plastikforurening i havene.

De har tilsluttet sig forpligtelserne i aftalen Oceans Plastics Charter, der blev indgået ved G7-topmødet i juni.

Aftalen er underskrevet af Canada, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, EU samt Norge og Jamaica. Den har som vision at sikre, at 100 procent af det producerede plastik kan genbruges i 2030.

Blandt de virksomheder, der nu støtter aftalen, er blandt andre Coca-Cola, Ikea, Walmart og Nestlé, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Hver dag ender flere tusinde ton plastik i vores hav. Denne aftale giver os en ramme for fremadrettet samarbejde og bæredygtig udvikling – to afgørende elementer, hvis vi skal lykkes med at gøre noget ved problemet, udtaler Bruce Karas, vicedirektør for bæredygtighed i Coca-Colas nordamerikanske afdeling, i en pressemeddelelse.

Netop Coca-Cola har tidligere fået kritik af miljøorganisationen Greenpeace, der hævder, at milliarder af virksomhedens engangsplastflasker hvert år ender på strande, lossepladser og i havet.

Store mængder plastikaffald er gennem årene skyllet i land på strandene på den populære turistø Bali i Indonesien. Her et foto fra december 2017.
Store mængder plastikaffald er gennem årene skyllet i land på strandene på den populære turistø Bali i Indonesien. Her et foto fra december 2017. Foto: Sonny Tumbelaka / Ritzau Scanpix

Fødevaregiganten Unilever meddelte samtidig, at de lancerer en nonprofit-enhed for at reducere forbrugs- og affaldsspild, mens den svenske bilfabrikant Volvo øgede sit mål til nu at ville gøre 25 procent af plasten i bilerne genbrugeligt inden 2025.

Minister: Handling kræver mod

Aftalen om at reducere plastikspild blev offentliggjort af den canadiske miljøminister, Catherine McKenna, i forbindelse med et G7-ministermøde i den canadiske havneby Halifax.

- Globale udfordringer som at finde en løsning på plastikforurening og skrald, der ender i havet, kræver modige handlinger fra regeringer, industrien og virksomheder, forklarede McKenna.

Også herhjemme er der stort fokus på at reducere brugen af plastik. Tidligere på måneden kunne den danske bryggerigigant Carlsberg oplyse, at den ændrer sine pakker med seks dåseøl, så det fremover bliver lim, der holder pakken sammen, fremfor indpakning af plastik.

I august lød det fra dagligvarekæden Lidl, at både engangsservice og vatpinde i plastik bliver udfaset fra begyndelsen af 2019 i alle kædens 114 butikker i Danmark. I stedet vil produkterne blive erstattet med nogle af bæredygtige materialer, som ifølge Lidl vil betyde omkring 30 ton mindre plastik om året.

I flere amerikanske byer har de forbudt brugen af plastiksugerør, mens også store kæder som Starbucks tidligere har meldt sig klar til at udfase dem.

Efterladt fiskeudstyr dræber tusindvis af dyr

G7-landene har også fokus på de enorme mængder fiskenet og -udstyr, der ender som havaffald. Ifølge FN stammer 70 procent af plastikaffaldet i verdenshavene fra fiskeri.

- Det er et virkelig stort problem. Der er enighed i G7-landene om, at det er et meget vigtigt emne, og der er en klar forpligtelse til at gøre noget ved det, siger den canadiske fiskeriminister, Jonathan Wilkinson, ved mødet, ifølge AFP.

Det er syn som dette ved australske Christmas Island, der fremadrettet skal undgås.
Det er syn som dette ved australske Christmas Island, der fremadrettet skal undgås. Foto: Handout / Ritzau Scanpix

Organisationen World Animal Protection har tidligere anslået, at 640.000 ton net og fiskeudstyr efterlades i havene hvert år, og at det tager livet af 136.000 sæler, delfiner, søløver, skildpadder, mindre hvaler og havfugle.

G7 arbejder mod både at rense havene, men også at undgå, at affaldet overhovedet ender i vandet. Desuden kigger G7-landene mod måder, hvorpå man kan spore havaffald tilbage til skibe for at identificere forurenerne.

Den 8. september indledtes et storstilet forsøg på at fjerne plast fra verdenshavene. Projektet bliver omtalt som verdenshistoriens største forsøg på at opsamle plast og har dansk deltagelse.

Ved hjælp af en 600 meter lang plastikindfanger skal affaldet indsamles og tages ud af havet. Målet er, at inden for fem år skal 50 procent af alt plastikskrald i havene være samlet op.