Valg i Sverige

Her er de tre ting, svenskerne taler om efter valgnatten

Spændingen er intakt i det svenske valg, og vælgerne holder vejret, indtil det endelige resultat kommer. Brevstemmer kan få stor betydning.

Ingen klar vinder.

Det er status efter en regulær svensk valggyser, der har efterladt de to politiske blokke med næsten lige stor opbakning.

Valg i Sverige

Den 9. september går svenskerne til valg.

Midterpartierne er under pres, og især det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna spås stor fremgang og omkring hver femte stemme.  

Ingen af Riksdagens partier vil dog arbejde sammen med Sverigedemokraterna, og det truer den politiske stabilitet i Folkhemmet.

De to mest oplagte statsministerkandidater er Socialdemokraternas Stefan Löfven (statsminister siden 2014) og Moderaternas Ulf Kristersson.

De står i spidsen for hver deres koalition - De Rödgröna og Alliansen. 

Ingen af blokkene har flertal, og derfor venter der nu et vanskeligt forløb, formentlig flere uger med forhandlinger bag lukkede døre og hvisken i korridorerne.

Vil du vælge Stefan Löfven, eller vil du vælge Jimmie Åkesson?

Jimmie Åkesson

Efter en dramatisk valgaften søndag er der særligt tre ting, svenskerne taler om i dag:

Brikkerne i puslespillet

Ét mandat.

Det er alt, der skiller de to blokke i svensk politik efter valgdagen.

Den rødgrønne koalition med Stefan Löfven i spidsen fik 144 mandater, mens den borgerlige koalition Alliancen med Ulf Kristersson som frontmand fik 143.

Derfor kan ingen af blokkene mønstre de 175 mandater, der kræves for at have flertal.

Resultatet betyder, at de næste uger i svensk politik vil blive højdramatiske, vurderer den svenske tv-station SVT's politiske kommentator Mats Knutson.

- Vi kan vente os et politisk spil på højt niveau, hvor begge sider kommer til at forsøge at fremstille sig selv som en større vinder end modstandersiden for dermed at give sig selv større legitimitet i kampen om statsministerposten. For det er dét, som det kommer til at handle om nu. At man forsøger at omsætte valgresultatet i krav om at erobre statsministerposten efter et valg, som måske ikke har nogen indlysende vinder, udtaler han til SVT.

Det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterne fik sit bedste valg nogensinde med 17,6 procent at stemmerne, men der er ingen af de andre partier, der vil samarbejde med dem – endnu.

Derfor er den store rygtemølle i gang i Sverige, og politiske kommentatorer og analytikere fra ind- og udland spekulerer i konstellationer, koalitioner og statsministerkandidater.

Expressen har sammen med politologen Jenny Madestam set på ni forskellige scenarier.

Af de ni scenarier er der to, som Jenny Madestam ser som de mest sandsynlige:

Det ene er, at Alliancen allierer sig med Miljøpartiet. Partierne har tilsammen 158 mandater.

- Det er ikke helt utænkeligt. De ville ikke have flertal, og de ville virkelig skulle tale med Socialdemokraterne eller Venstrepartiet for at få dem til at bakke op. Men hvis de kan det, tror jeg også godt, man kan få vedtaget et budget, for det er ikke sandsynligt, at Socialdemokraterne, Venstrepartiet og Sverigedemokraterne vil stemme et alternativt budget igennem, siger Jenny Madestam til Expressen.

Det andet scenarie er, at der bliver lavet en koalition i midterfeltet, hvor Socialdemokraterne, De Liberale og Centerpartiet går sammen. Partierne vil sammen have 151 mandater.

- Det er jo det, Löfven vil. Man kan også forestille sig Miljøpartiet som en del af den konstellation. Den løsning kan være en mulighed for at få valgt en statsminister. Men så er der også et budget, der skal stemmes igennem, siger Jenny Madestam til Expressen.

Kan ’onsdagsstemmerne’ afgøre valget?

Inden der kan formes alliancer og byttes politiske holdkort, skal de sidste af de 7.495.927 stemmeberettigedes stemmer tælles op – og nogle steder tælles efter.

Og her kan ’onsdagsstemmerne’ komme til at spille en afgørende rolle.

’Onsdagsstemmerne’ er brevstemmer fra ind- og udland og stemmer, der er afgivet udenfor egen kommune.

Stefan Löfven, Ulf Kristersson og Jimmie Åkesson er de tre helt centrale figurer ved dette valg.

Det er særligt de svenskere, der bor i udlandet, der er fokus på. 165.000 af dem har stemmeret.

Man forventer dog lav valgdeltagelse og omkring 50.000 brevstemmer fra udlandet.

Men 50.000 stemmer er mange, når der er 0,3 procentpoint mellem de to blokke (40,3 til Alliancen og 40,6 til De Rødgrønne).

Ifølge Aftonbladet er det kun omkring 30.000 stemmer, der adskille de to blokke.

Dermed kan de allersidste stemmer, der bliver talt op, flytte på decimalerne til den ene eller anden side.

Valget er tidligere blevet afgjort af brevstemmer fra udlandet. Det skete i 1979, hvor stemmerne tippede valget til fordel for de borgerlige.

Jimmie Åkesson kræver indflydelse for at stemme for en regering.

Men flere svenske valgforskere og eksperter tvivler på, at onsdagsstemmerne kommer til at skubbe magtbalancen på afgørende vis.

- Hvis man antager, at det bliver samme forandring som ved det seneste valg, taber Socialdemokraterne et mandat til Miljøpartiet, mens Centerpartiet kan tabe et til Moderaterne. Men det ser ikke ud som om, at et mandat vil krydse over blokgrænsen, siger Svante Linusson, der er matematikprofessor ved KTH, til Expressen.

Udfordringen – får Sverigedemokraterne indflydelse?

En af de partiledere, der brugte det foreløbige valgresultat til at markere sin position, var Sverigedemokraternes formand, Jimmie Åkesson.

Kort om Jimmie Åkesson

Per Jimmie Åkesson blev født 17. maj 1979 og voksede op med sin mor i boligkompleks i Sölvesborg i Blekinge.  

Læste blandt andet filosofi, nationaløkonomi og statskundskab på universitetet i Lund. Han færdiggjorde dog aldrig sine studier.

Blev formand for Sverigedemokraterna i 2005, men var allerede i 1998 medlem af kommunalbestyrelsen i Sölvesborgs Kommune. 

Bor i Sölvesborg med konen Louise Erixon og deres fireårige søn.

Partilederen udtaler, han er villig til at samarbejde og forhandle med alle. Han har dog en særlig invitation til Ulf Kristersson Video: Malene Sørensen

For uden en klar vinder af valget kan Sverigedemokraterne stå med de afgørende mandater, der kan hjælpe den borgerlige kandidat Ulf Kristersson fra Moderaterne til magten - hvis han altså vil samarbejde med dem.

Og derfor sendte Åkesson en besked direkte til Kristersson, da han talte til sine tilhængere på valgaftenen.

- Hvordan har du tænkt dig at danne regering? Vil du vælge Stefan Löfven, eller vil du vælge Jimmie Åkesson? lød partiformandens udfordring til sin politiske kollega.

Den tone fortsatte mandag formiddag, hvor Åkesson igen appellerede til Moderaternes formand.

- Vil man have flertal i Rigsdagen, så bør man tale med os, sagde Jimmie Åkessson til Aftonbladet og understregede, at partiet ”kommer til at stemme nej til alle regeringer, der ikke giver os indflydelse”.

Kun et enkelt mandat adskiller de to blokke. De rødgrønne fik 144 mandater, mens Alliancen fik 143. Derfor kan ingen af blokkene mønstre de 175 mandater, der kræves for at have flertal. Video: Kasper B. Andreasen

Partiformanden fortalte også, at ingen partier indtil videre har kontaktet Sverigedemokraterne for at samarbejde.

Moderaternes formand, Ulf Kristersson, har ligesom alle andre partiledere afvist at arbejde sammen med Sverigedemokraterne. Men han har ikke været lige så klar i spyttet som den siddende statsminister, Stefan Löfven.

- Socialdemokraterne afviser blankt at samarbejde med Sverigedemokraterne i enhver form. Ulf Kristersson fra Moderaterne har ikke været lige så klar i sin afvisning. Der spekuleres i, om han vil være klar til at danne en regering, der sidder på Sverigedemokraternes nåde, forklarer TV 2s udsendte i Sverige, Hans Redder.

For at danne regering behøver han ikke direkte Sverigedemokraternes opbakning. Men det er nødvendigt, at de ikke aktivt stemmer imod ham.

Hvis du vil vide mere om partierne og personerne, er der hjælp at hente herunder:

PERSONERNE

Hvem er Stefan Löfven?

Stefan Löfven (Socialdemokraterna) er 61 år gammel, socialdemokrat og landets siddende statsminister siden 2014.

Hans mor kunne ikke forsørge ham, så bare 10 måneder gammel kom han på børnehjem. Kom senere i plejefamilie hos en fabriksarbejder og en hjemmegående.

Han er oprindelig uddannet svejser og brugte mange år på at komme til tops i metalarbejdernes fagforening, IF Metall, inden han skiftede svejseapparatet ud med et jakkesæt og den svenske Rigsdag.

Hvem er Ulf Kristersson?

Ulf Kristersson (Moderaterna) er 54 år gammel og har kun været leder af det liberale-konservative parti Moderaterna siden den 1. oktober sidste år. Han er hovedudfordrer til titlen som statsminister.

Efter en opvækst i en lille by tæt på Stockholm blev han uddannet civiløkonom. I 2010 blev han udnævnt til socialminister af den siddende statsminister, Fredrik Reinfeldt.

Siden han overtog formandskabet i Moderaterna, har han vendt den dalende popularitet og bragt den borgerlige koalition af partier tættere på regeringsmagten.

Hvem er Jimmie Åkesson?

Jimmie Åkesson (Sverigedemokraterne) er 39 år gammel og har været formand for det indvandrerkritiske, nationalkonservative Sverigedemokraterna siden 2005.

Han voksede op i Sölvesborg i Blekinge, inden han læste blandt andet filosofi, nationaløkonomi og statskundskab på universitetet i Lund. Han færdiggjorde aldrig sine studier.

Allerede som 15-årig meldte han sig ind i det relativt nye parti Sverigedemokraterna. I 2005 blev han valgt som formand for partiet, hvis popularitet siden har været på himmelflugt.

Hvad vil Löfven og Socialdemokraterne?

Stefan Löfven og Socialdemokraterne går til valg på at ’styrke velfærden’ ved blandt andet at bruge flere penge på skolerne og sundhedsvæsenet.

Partiet har også bekendtgjort, at de vil arbejde for en ny integrationspolitik, der skal få flere indvandrere i arbejde.

Endelig har partiet også profileret sig på at ville sætte hårdere ind over for kriminelle.

Hvad vil Kristersson og Moderaterne?

Ulf Kristersson og Moderaterne vil sænke skatterne og styrke landets politi, så det kan bekæmpe bandekriminaliteten bedre.

Partiet vil også stramme immigrationspolitikken og arbejde for at styrke integrationen af landets flygtninge og indvandrere.

Hvad vil Åkesson og Sverigedemokraterne?

Jimmie Åkesson og Sverigedemokraterne går til valg på at stramme indvandringspolitikken markant. Samtidig vil partiet generelt sætte hårdere ind over for kriminalitet.

En anden af partiets mærkesager inden valget er at forbedre forholdene for landets pensionister. Det skal blandt andet ske ved at ændre skattereglerne.

PARTIERNE

Hvilke partier stillede op til valget?

Socialdemokraterne (S) er ledet af den nuværende statsminister, Stefan Löfven. Partiet fik 31 procent af stemmerne ved valget i 2014.

Moderaterne (M) er ledet af Ulf Kristersson. Partiet fik 23,3 procent af stemmerne ved valget i 2014.

Sverigedemokraterne (SD) er ledet af Jimmie Åkesson. Partiet fik 12,9 procent af stemmerne ved valget i 2014.

Miljøpartiet (MP) er ledet af Gustav Fridolin og Isabella Lövin (der kun er talspersoner, da partiet ledes kollektivt). Partiet fik 6,9 procent af stemmerne ved valget i 2014.

Centerpartiet (C) ledes af Annie Lööf. Partiet fik 6,1 procent af stemmerne ved valget i 2014.

Venstrepartiet (V) ledes af Jonas Sjöstedt. Partiet fik 5,7 procent af stemmerne ved valget i 2014.

Liberalerne (L) ledes af Jan Björklund. Partiet fik 5,4 procent af stemmerne ved valget i 2014.

Kristendemokraterne (KD) ledes af Ebba Busch Thor. Partiet fik 4,6 procent af stemmerne ved valget i 2014.

Der findes en række øvrige partier, der tilsammen fik 4,1 procent af stemmerne ved valget i 2014.

Hvilke koalitioner er der?

Der findes lige nu to hovedkoalitioner af partier ved valget i Sverige:

De Rødgrønne er en koalition mellem Socialdemokraterne, Venstrepartiet og Miljøpartiet. Ved valget i 2014 fik partierne tilsammen 43,6 procent af stemmerne.

Alliancen er en koalition mellem Moderaterne, Liberalerne, Kristendemokraterne og Centerpartiet. Ved valget i 2014 fik partierne tilsammen 39,4 procent af stemmerne.

Men vent, de to tal giver jo ikke 100, tænker du? Det var, fordi ingen af koalitionerne ville arbejde sammen med Sverigedemokraterne, der fik de resterende procenter af stemmerne.

Sverigedemokraterne er ikke med i nogen koalition – hvorfor ikke?

Det indvandrerkritiske nationalkonservative parti Sverigedemokraternes popularitet har det seneste årti været på himmelflugt.

Med partiformanden Jimmie Åkesson i spidsen har partiet særligt siden flygtninge- og indvandrerkrisens højeste i 2015 harceleret mod indvandringens omkostninger for Sverige.

Det har ramt en klangbund i Folkhemmet, og ved det forestående valg står partiet til at blive et af de største partier – muligvis det største.

Men partiet er stadigvæk stærkt kontroversielt i Sverige. Og politisk har partiet indtil nu været uden for reel politisk indflydelse – simpelthen fordi de andre partier ikke vil arbejde sammen med dem.

Sådan er det gået Sverigedemokraterne ved de seneste fem valg:

1998 = 0,37 procent af stemmerne

2002 = 1,44 procent af stemmerne

2006 = 2,93 procent af stemmerne

2010 = 5,70 procent af stemmerne

2014: 12,86 procent af stemmerne

VALGET

Hvad har det svenske folk stemt om?

Svenskerne satte på valgdagen tre krydser:

Ét til rigsdagsvalget, ét til landstingsvalget og ét til kommunalvalget.

Der er mest fokus på valget til Rigsdagen, da det er Sveriges svar på Folketinget, og det derfor er det valg, der kan have de største konsekvenser for landets overordnede politiske kurs de næste fire år.

Fortæl mig om Rigsdagen?

Rigsdagen er den svenske pendant til det danske folketing.

Men mens der sidder 179 politikere i Folketinget, sidder der hele 349 medlemmer i Rigsdagen.

Der skal derfor 175 mandater til for at have et flertal i Rigsdagen.

Der er valg til Rigsdagen hvert fjerde år – uanset hvad. Valget ligger altid i september måned.

Det betyder, at der ikke kan udskrives valg før tid, som vi mange gange har set i Danmark. Til gengæld kan der udskrives ’ekstra valg’.

Det sker oftest, hvis den siddende regerings politik er gået i hårdknude, og der ikke er andet valg end at udskrive et valg for at få befolkningens opbakning.

Hvad er de store emner ved valget?

Analyseinstituttet Novus har foretaget en rundspørge blandt de svenske vælgere for Sveriges Radio. De har spurgt vælgerne, hvilke emner der er vigtigst ved dette valg:

  • 20 procent svarede sundhed og ældrepleje
  • 19 procent svarede indvandring og flygtningepolitik
  • 12 procent svarede skole og uddannelse
  • 8 procent svarede miljø og klima
  • 7 procent svarede integration

Når det så er sagt, har valgkampen i flere måneder været domineret af debatten om Sveriges flygtninge- og indvandrerpolitik.

I sensommeren er klimadebatten også vokset i svenskernes bevidsthed, efter en serie voldsomme skovbrande hærgede mange steder i landet.

Ved det seneste valg i 2014 var beskæftigelse og uddannelse de største valgemner.

Hvordan foregik valget?

Valget i Sverige er meget forskelligt fra valget i Danmark.

I Sverige kan man ikke finde én fælles stemmeseddel med alle de partier, der stiller op i en given valgkreds eller kommune, i valglokalet.

I stedet har hvert enkelt parti sin egen stemmeseddel liggende fremme i valglokalet, hvor alle kan se dem.

Vælgeren tager så sin stemmeseddel fra det parti, han eller hun vil stemme på, med ind i stemmeboksen og lægger den i en konvolut. Man kan dog også skrive sit valg direkte på blanke stemmesedler i stemmeboksen, og det er også muligt at tage stemmesedler fra flere partier med ind i stemmeboksen.

Endelig uddeles der også stemmesedler uden for valglokalet af kandidater eller frivillige fra de forskellige partier.

Partierne kan også lægge stemmesedler i folks postkasser inden valgdagen.

Kilder: Socialdemokraterna.se, Moderaterne.se, sd.se