Valg i Sverige

De kæmper om magten i Sverige

Det er især tre mænd, man skal lægge mærke til i kampen om at blive Sveriges næste statsminister.

Han sad og gemte sig i en stor BMW med tonede ruder i den lille by Strängnäs et godt stykke vest for Stockholm.

Jimmie Åkesson ventede på signal til, at nu var det hans tur. Han skulle levere endnu en tale på endnu et torv i endnu en svensk by.

Valg i Sverige

Den 9. september går svenskerne til valg.

Midterpartierne er under pres, og især det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna spås stor fremgang og omkring hver femte stemme.  

Ingen af Riksdagens partier vil dog arbejde sammen med Sverigedemokraterna, og det truer den politiske stabilitet i Folkhemmet.

De to mest oplagte statsministerkandidater er Socialdemokraternas Stefan Löfven (statsminister siden 2014) og Moderaternas Ulf Kristersson.

De står i spidsen for hver deres koalition - De Rödgröna og Alliansen. 

Sverigedemokraternas formand havde stået på snesevis af torve i denne valgkamp. Han var blevet hæs af det, sagde han.

Men han troede på det direkte møde med folk. Sociale medier kan være meget gode, men han ville møde svenskerne. I langt højere grad end nogen af de andre partiledere.

Møde er måske så meget sagt. Folk fik ikke lov at komme tæt på. Han havde livvagter. Han holdte en tale, der var én lang kritik af den siddende regering.

Folk klappede, det var menigheden, han talte til.

Bagefter gav han et par korte interview med pressen, så var det ind bag de tonede ruder igen og videre til Eskilstuna en halv time derfra, hvor det var forfra igen.

Åkesson er blevet behandlet som en udstødt

De mange møder har været en god strategi. Jimmie Åkesson er populær, og hans modstandere respekterer også hans talegaver. Misunder dem måske ligefrem.

Uden Åkesson, hans talegaver, hans evne til aldrig at miste hovedet og hans humor er det ikke godt at vide, hvor Sverigedemokraterna ville stå i dag.

Vi ved til gengæld, hvor de står med han, nemlig til hver femte stemme ved Riksdagsvalget. Måske endda flere.

Sådan er det gået før, meningsmålingerne har vist ét – men ved valget fik de flere stemmer. Mange er stadig ikke helt trygge ved at indrømme, at de stemmer på Sverigedemokraterna.

Jimmie Åkesson er blevet behandlet som en paria – en udstødt – i svensk politik. I Riksdagen har modstanderne skyet ham, ikke villet tale med ham. Men det har ændret sig, siger han.

Partiet kom i Riksdagen første gang i 2010 med lidt under seks procent af stemmerne. Ved sidste valg i 2014 fik de knap 13 procent. Og nu står de som sagt til ca. 20. procent.

Et tal, der ikke ser ud til at have ændret sig efter endnu en afsløring af, at der er kandidater med baggrund i nazistpartier i partiet. Nogle af dem er nu gået, andre smidt ud.

Når man ser på tilslutningen til partiet, må man konstatere, at mange er villige til at sluge nogle kameler i form af nazister.

Åkesson bedyrer, at man gør, hvad man kan for at luge ud i det værste ukrudt, ”men vi kan jo ikke røntgenfotografere folks hoveder og se, hvad de tænker”, som han siger.

Löfven virker opgivende

Den siddende statsminister Stefan Löfvén er stadig et bud på hvem, der indtager Rosenbad, statsministerboligen i Stockholm, efter valget. Men så skal der ske noget i slutspurten.

Löfvén er det, som mange ville kalde en rigtig socialdemokrat. I Danmark skal vi tilbage til Anker Jørgensen for at finde en statsminister med arbejderbaggrund. De er akademikere nu om dage. Löfvén har sin baggrund i fagbevægelsen, hvor han toppede som formand for metalarbejderne, inden han gik ind i politik.

Mange spekulerede på, hvordan det dog skulle gå. Men mange års forhandlinger på arbejdsmarkedet var ikke spildt. De er blevet brugt dygtigt i Riksdagen, hvor situationen for Löfvén bestemt ikke har været nem.

Allerede kort efter, at han blev statsminister i 2014, begyndte problemerne for ham. Finansloven kom igennem med hiv og sving. Med i mindretalsregeringen er Miljöpartiet – og der hentes støtte fra socialistpartiet Vänsterpartiet.

Löfvén og hans parti afskyr Sverigedemokraterna. Der bliver under ingen omstændigheder noget samarbejde dér. Det kan måske gå i Danmark, men der er Sverige ikke. Endnu.

Garanten for trygheden

Löfvén har ideligt ført valgkamp på det, der med et svensk ord hedder ”vården”. Det dækker over sygehuse, sundhedsvæsen et cetera. Der er store mangler, lange ventelister og nedslidning.

Han bebrejdes fra alle sider, at det kunne han jo bare have gjort noget ved i de fire år, han har siddet for bordenden. Argumentet er, at det jo går godt for landets økonomi.

Han er ifølge sig selv garanten for trygheden i samfundet. Men det er netop den utryghed, som folk føler over de mange udlændinge, der får vælgerne til at sive fra Socialdemokratiet til Sverigedemokraterna – og til Vänsterpartiet på den anden fløj.

Löfvén har virket træt og uden energi flere gange under valgkampen. Under en partilederdebat for nylig tog han næsten kun ordet, når han var tvunget til det. Han lignede lidt én, der havde givet op.

Löfvén: Vi giver en uges ekstra ferie

Han trak en kanin op af hatten, da han for nogle dage siden lovede en uges ekstra ferie til børnefamilierne. Spørgsmålet er, om det er den gamechanger, der skal til, for at Socialdemokraterna skal undgå et meget dårligt valg.

En lederskribent skrev forleden i en kritik af statsministeren, at verden står i flammer, EU er ved at gå i opløsning, og klimakrisen er overvældende. Og så kommer Löfvén med... en uges ekstra ferie.

Det borgerlige bud

De borgerliges bedste bud på en statsminister er Moderaternas formand Ulf Kristersson.

Moderaterna kan sammenlignes med de konservative herhjemme. Kristersson er en slags leder af Alliancen, der består af hans eget parti samt De Liberale, Kristdemokraterna og Centerpartiet.

Kristersson har været inde og ude af politik med afstikkere til erhvervslivet. Han overtog formandsposten i Moderaterna i oktober sidste år, så han er forholdsvis ny som statsministerkandidat.

I partilederdebatterne taler han efter nogles mening lidt for meget i generelle vendinger. Det er hans parti, som Sverigedemokraterna har formået at tø lidt op og fri lidt til. I det mindste på lokalt plan.

Dog ikke, hvis man spørger Kristersson, som han blev i en debat. Han blev spurgt, om Sverigedemokraterna kunne komme med i regering ledet af ham.

Nej, det kunne de ikke.

Men det interessante var, hvad Kristersson ikke sagde, nemlig at man under ingen omstændigheder vil tale med dem.

Det kan han blive nødt til efter et valg, der i skrivende stund ser ud til at få et resultat, hvor ingen af blokkene har flertal. Altså uden Sverigedemokraterna.

Det skal blive spændende at se, om holdningen ændrer sig. Kristersson har under alle omstændigheder lagt afstand til den sidste statsminister fra Moderaterna, Fredrik Reinfeldt, der stod for en meget indvandrervenlig linje og ”de åbne hjerters politik”.

Den politik er lagt fuldstændig i graven.

Men så er der også kvinden i opløbet. Centerpartiets Annie Löôf, en ambitiøs politiker, en dygtig debattør med en skarp tunge, som med sin forholdsvis unge alder har erfaring, også som erhvervsminister under Reinfeldt.

Hun er lidt af en outsider i feltet, men hvis valgresultatet bliver, som meget tyder på, kan hun gå hen og blive den, der formår at skabe et samarbejde hen over midten.