Valg i Sverige

Ambassadør: Debatten i Sverige er blevet mere dansk

Svenske partier har omfavnet en strammere kurs på udlændingeområdet, siger dansk ambassadør i Sverige.

Sammenligningerne mellem dansk og svensk politik er mange, og debatten om "svenske tilstande" på integrations- og udlændingeområdet er et yndet fikspunkt for nogle danske politikere.

Men hvis man spørger Ove Ullerup, Danmarks ambassadør i Sverige, så viser den svenske valgkamp, at den politiske debat om udlændinge i Sverige har ændret sig markant på bare få år – og nærmet sig den danske.

- I 2015 var der mange ting, man ikke sagde offentligt om integration og asyl. Der er tonen og den måde, man diskuterer de her spørgsmål, blevet meget mere åben og meget mere konfrontatorisk, siger Ove Ullerup.

Og den ændring er til gavn for demokratiet, mener ambassadøren, der har været udsendt til Stockholm siden 2015.

- Hvis man ser det fra et dansk synspunkt, har det været vores holdning, at hvis man skal løse problemer, så er man nødt til at tale åbent om det. Og der har svenskerne måske været noget mere tilbageholdende og mere politisk korrekte.

- Det kan godt være, at det i sidste instans gavner dem, at man får lagt de her problemstillinger på bordet, så man kan håndtere dem i en åben debat.

I 2015 oplevede Sverige ligesom det øvrige Europa en markant stigning af flygtninge fra tredjeverdenslande, og hvor blandt andet Danmark var hurtig til at stramme asylreglerne.

Valg i Sverige

Den 9. september går svenskerne til valg.

Midterpartierne er under pres, og især det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna spås stor fremgang og omkring hver femte stemme.  

Ingen af Riksdagens partier vil dog arbejde sammen med Sverigedemokraterna, og det truer den politiske stabilitet i Folkhemmet.

De to mest oplagte statsministerkandidater er Socialdemokraternas Stefan Löfven (statsminister siden 2014) og Moderaternas Ulf Kristersson.

De står i spidsen for hver deres koalition - De Rödgröna og Alliansen. 

Partier har skiftet holdning

Hvor man i 2014 bød flygtninge velkommen "med åbne hjerter", som den daværende svenske statsminister Fredrik Reinfeldt formulerede det, er der nu andre - og strammere - toner i Sverige, siger Ove Ullerup.

- Man kan konstatere, at hovedparten af de svenske partier har ændret politik (på rets- og integrationsområdet, red.) siden 2015.

- Der er en erkendelse i det svenske politiske system, af at man var ude af stand til at håndtere så mange flygtninge på én gang på en forsvarlig facon.

Ambassadøren ser søndagens valg som afgørende for Sveriges udvikling, men at resultatet er overordentligt uforudsigeligt.

- Det er sjældent, at man går til valg og næsten med sikkerhed kan sige, at der dagen efter valget formentlig ikke er klarhed over, hvilken regering man får, siger Ove Ullerup.

- Det er politisk set en noget usikker fremtid, Sverige går ind i de næste uger.

Bildt: EU-skepsis er nået til Sverige

Også Sveriges tidligere statminister Carl Bildt, som TV 2 forleden mødtes til en længere snak med, følger indgående valget, da han med bekymring kan konstatere, at den Europaskeptiske linje, som vi i Danmark har kendt i flere år, også er nået Sverige.

- Hvis man kigger på det fra et nordisk perspektiv, er det jo en udvikling, som er kommet sidst til Sverige. Vi har allerede set det i Danmark, Norge og Finland. Nu kommer den til Sverige, fortalte Carl Bildt.

Carl Bildt: Desværre bliver Sverige nu et normalt, europæisk land. Video: Lotte Mejlhede & Mads Anneberg

Han var en af drivkræfterne bag, at Sverige i 1995 blev medlem af EU, så det er hjerteblod for den tidligere statsminister. Han holder især øje med, hvordan det højrenationale parti Sverigedemokraterna klarer sig ved valget, da partiet ikke har lagt skjul på, at de ønsker et såkaldt Swexit - et svensk farvel til EU-samarbejdet.

Bekymret for et svensk adjø til EU er Carl Bildt dog ikke endnu, men hvis Marine Le Pens Front Nationale kommer til magten i Frankrig, Gert Wilders’ Frihedsparti i Holland, ligesindede i Italien, Sverigedemokraterna i Sverige og Dansk Folkeparti i Danmark, så mener Carl Bildt, at unionen bryder sammen:

- Det her er jo partier, som bygger deres politik på at modarbejde hinanden. Som eksempelvis fordelingen af flygtninge i Europa. Der er det jo disse partier, som spærrer for at gøre det europæiske samarbejde så effektivt og godt, som det er nødvendigt i denne tid. Og der har man en bekymrende situation. Men jeg tror, risikoen for, at vi havner der, er lille.