Han kaldes homofob, racist og chauvinist - men 'Brasiliens Trump' fører præsidentvalgkamp

16x9
Jair Bolsonaro ved et vælgermøde tidligere på måneden. Foto: Evaristo Sa / Ritzau Scanpix

Brasiliens rigsadvokat har sigtet Jair Bolsonaro for at tilskynde til diskrimination mod sorte, homoseksuelle og kvinder.

Den brasilianske politiker Jair Bolsonaro kunne umuligt elske en homoseksuel søn – så vil han hellere se sin søn dø i en ulykke.

Det fortalte han til Playboy Magazine i 2011. Det er den slags kommentarer, som den 63-årige brasilianske præsidentkandidat er kendt for. Og det er både homoseksuelle, kvinder, sorte og Brasiliens oprindelige folk, der står for skud.

Bolsonaro fører lige nu meningsmålingerne frem mod præsidentvalget i Brasilien den 7. oktober. Den tidligere præsident Luiz Inacio Lula da Silva har ellers ligget forrest, men en valgdomstol i Brasilien har afgjort, at han ikke kan stille op på grund af en dom for korruption.

Bolsonaro var torsdag offer for et knivangreb, hvor han blev alvorligt såret. Han er blevet opereret, og han ventes at komme sig.

Under et valgkampsarrangement blev Jair Bolsonaro stukket ned med en kniv. Video: Rikke Museth Janniche

Lover lov og orden

Kriminalitetsbekæmpelse er et helt centralt punkt på Bolsonaros valgprogram. Og det er et af hans stærkeste kort.

- Bolsonaro repræsenterer lov og orden for sine følgere. Og det er et meget overbevisende budskab i et land med 60.000 drab om året, og den største korruptionsskandale der er blevet afsløret noget sted, siger Brian Winter, der er chefredaktør på mediet Americas Quarterly til The Guardian.

Han henviser til skandalen i det statsejede brasilianske olieselskab, Petrobras.

Og Bolsonaros syn på lov og orden er både benhårdt og kontroversielt.

- I Brasilien har man det udtryk, at en god kriminel er en død kriminel. Den tilgang står Bolsonaro for. Han mener blandt andet, at politiet skal have immunitet, så de ikke kan retsforfølges, når de skyder folk. Og så går han ind for, at alle skal have lov til at bære våben, så de kan forsvare sig selv. Og det er noget, der er stemmer i, siger Marie Kolling, der er postdoc ved SDU, og som følger udviklingen i Brasilien. 

Den tropiske Trump

Bolsonaro bliver mange steder sammenlignet med den amerikanske præsident Donald Trump. Og han lægger sig da også på flere punkter op ad Trump - både i sine budskaber og sin stil.

Ligesom Trump nægter han at ligge under for politisk korrekthed, og han profilerer sig som en modstander af det etablerede politiske system. Men modsat Trump har han lang politisk erfaring, forklarer Marie Kolling.

- Det er første gang, han stiller op som præsident, men han er ikke ny i politik. Han har siddet i senatet siden 1991, men han profilerer alligevel sig selv som en outsider. Det forklarer han ved, at han altid har været medlem af små partier – og han beskriver sig selv som værende uden for det politiske establishment, siger hun.

Ligesom Twitter-præsidenten Trump bruger han de sociale medier som en vigtig måde at kommunikere til sine vælgere. Han har næsten seks millioner følgere på Facebook.

Og i Brasilien kan det give god mening at lade sig inspirere af Trump, siger Brian Winter til The Guardian.

- Donald Trump blev valgt ved at sige, at kriminaliteten i byerne var ude af kontrol, at økonomien var en katastrofe, og at hele den politiske klasse var korrupt. Alle de ting er uomtvisteligt sande i Brasilien, siger han.

Bolsonaro selv har ikke noget imod at blive sammenlignet med Trump. De to er i samme båd, siger han.

- Trump er blevet beskyldt for de samme ting som mig – at han er homofob, facist, racist, nazist – men folk troede på hans politik, og jeg heppede på ham, sagde han til Reuters tidligere på måneden.

Vil ikke undskylde

I april bragte Bolsonaros mange kontroversielle kommentarer ham en sag på halsen. Landets rigsadvokat har sigtet ham for at tilskynde til diskrimination af sorte, oprindelige folk, kvinder og homoseksuelle.

Han har blandt andet sagt om en gruppe brasilianere med afrikansk baggrund, at de ”ingenting lavede”.

- Jeg tror ikke engang, at de kan tage sig sammen til at formere sig, sagde han sidste år i en tale i Rio de Janeiro.

I samme tale fortalte han, at han har fire sønner – og en datter, hvilket var udtryk for, at han havde haft et øjebliks svaghed.

I 2014 sagde han om en kvindelig politiker, at hun var så grim, at hun ikke engang var værd at voldtage.

Og den slags udtalelser er ikke noget, han senere fortryder.

- Han har mange gange udtalt sig racistisk, homofobisk og nedsættende om kvinder. Og han undskylder ikke bagefter. Han har også sagt, at homoseksuelle ikke har fået nok tæsk som børn, og det er derfor, de er blevet homoseksuelle – og den type kommentarer står han ved, siger Marie Kolling.

Han har da også været ud og sige, at anklagen mod ham er grundløs.

- For guds skyld. Man kan jo ikke sige noget som helst her i landet, sagde han i et interview, som blev offentliggjort på hans egne sociale mediekonti.

Trump blev valgt, så det kan han sikkert også blive

Marie Kolling, postdoc ved SDU

Længslen efter en stærk mand

Et af de helt centrale punkter i Bolsonaros valgkamp er hans løfte om at rydde op i den korruption, der præger brasiliansk politik. Og det er en vindersag.

- Det med korruption er noget, brasilianerne gerne vil høre. Alle - høj som lav - er rigtig trætte af det. Det underminerer demokratiet og den økonomiske udvikling. Men hvis han vinder, vil han skulle fungere i et system, som bygger på korrupte praksisser, siger Marie Kolling.

- Der er lige nu en højredrejning i gang i Brasilien. Der har været et kæmpe politisk kaos de seneste år, og økonomien har det ikke særlig godt lige nu. Så det med, at der kan komme en stærk mand og sætte tingene på plads, appellerer til nogle, fortsætter hun.

Bolsonaros søn efter knivangreb: Min far er stærkere end nogensinde

En stærk og autoritær ledelse er da også noget, som Bolsonaro kan lide. Han har offentligt udtalt sig positivt om militærdiktaturet i Brasilien 1964 og 1985. Han har selv militær baggrund og har lovet at fylde sin regering med militærfolk, hvis han skulle blive valgt.

Skal have over halvdelen af stemmerne

At han bliver valgt, er dog usikkert. For at vinde præsidentposten ved valget den 7. oktober skal han have over 50 procent af stemmerne, og lige nu står han til lidt over 20 procent i meningsmålingerne. Hvis ingen kandidat får mere end 50 procent, skal de to ledende kandidater videre til en anden runde den 28. oktober.

- Om han vinder her, er svært at forudsige, men det kan ikke udelukkes, vurderer Marie Kolling.

- Det kommer meget an på, hvem han er oppe imod, og det er et åbent spørgsmål lige nu. Alt kan ske - Trump blev valgt, så det kan han sikkert også blive, siger hun.