Valg i Sverige

FAQ: Det skal du vide om det svenske valg

Har du styr på partierne, valgets store emner og hovedpersonerne? Bliv klædt på til det svenske valg her.

Søndag den 9. september bestemmer de svenske vælgere, hvem der skal lede deres land de kommende fire år.

Valget er blevet udråbt som et skæbnevalg for Sverige, og ifølge flere meningsmålinger tyder meget også på, at det politiske landskab kan stå over for store forandringer.

Valg i Sverige

Den 9. september går svenskerne til valg.

Midterpartierne er under pres, og især det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna spås stor fremgang og omkring hver femte stemme.  

Ingen af Riksdagens partier vil dog arbejde sammen med Sverigedemokraterna, og det truer den politiske stabilitet i Folkhemmet.

De to mest oplagte statsministerkandidater er Socialdemokraternas Stefan Löfven (statsminister siden 2014) og Moderaternas Ulf Kristersson.

De står i spidsen for hver deres koalition - De Rödgröna og Alliansen. 

Det regeringsledende parti, Socialdemokraterna, står ifølge meningsmålingerne til en mindre vælgerlussing, mens det stærkt indvandrerkritiske højrefløjsparti Sverigedemokraterna i flere meningsmålinger står til at få omkring 20 procent af stemmerne.

Jimmie Åkesson, Ulf Kristersson og Stefan Löfven er de tre helt centrale figurer ved dette valg.

Svensk politik har i mange år været præget af brede koalitioner og politisk samarbejde, der har givet stabilitet.

Samtidig har landet været kendt som en humanistisk højborg, der åbnede grænserne for de flere hundredtusinder af flygtninge, som søgte asyl, da flygtningekrisen var på sit højeste.

Men hvilken retning tager Sverige efter valget?

TV 2 giver her et overblik over det, du skal vide om valget i Sverige:

PERSONERNE

Hvem er Stefan Löfven?

På trods af, at der er otte forskellige svenske partier, der alle søger genvalg ved valget, er der reelt kun tre personer, der kæmper om nøglerne til det svenske statsministerium:

Stefan Löfven (Socialdemokraterna) er 61 år gammel, socialdemokrat og landets siddende statsminister siden 2014.

Hans mor kunne ikke forsørge ham, så bare ti måneder gammel kom han på børnehjem. Kom senere i plejefamilie hos en fabriksarbejder og en hjemmegående.

Han er oprindelig uddannet svejser og brugte mange år på at komme til tops i metalarbejdernes fagforening, IF Metall, inden han skiftede svejseapparatet ud med jakkesæt og Rigsdagen.

På trods af en økonomi i fremgang og lav ledighed er opbakningen til Löfvens parti ifølge flere meningsmålinger den laveste i over 100 år.

Hvem er Ulf Kristersson?

Ulf Kristersson (Moderaterna) er 54 år gammel har kun været leder af det liberale-konservative parti Moderaterna siden 1. oktober sidste år. Han er hovedudfordrer til titlen som statsminister.

Efter en opvækst i en lille by tæt på Stockholm blev han uddannet civiløkonom. I 2010 blev han udnævnt til socialforsikringsminister af den siddende statsminister Fredrik Reinfeldt.

Siden han overtog formandskabet i Moderaterna, har han vendt den dalende popularitet og bragt den borgerlige koalition af partier tættere på regeringsmagten.

Hvem er Jimmie Åkesson?

Jimmie Åkesson (Sverigedemokraterne) er 39 år gammel og har været formand for det stærkt indvandrerkritiske, nationalkonservative Sverigedemokraterna siden 2005.

Han voksede op i Sölvesborg i Blekinge, inden han læste blandt andet filosofi, nationaløkonomi og statskundskab på universitetet i Lund. Han færdiggjorde aldrig sine studier.

Allerede som 15-årig meldte han sig ind i det relativt nye parti Sverigedemokraterna. I 2005 blev han valgt som formand for partiet, hvis popularitet siden har været på himmelflugt.

Det er næsten utænkeligt, at den unge partiformand bliver Sveriges næste statsminister, men med meningsmålinger der viser 20 procents opbakning hos den svenske befolkning, er alles øjne rettet mod den karismatiske partiformand.

Hvad vil Löfven og Socialdemokraterna?

Stefan Löfven og Socialdemokraterna går til valg på at ’styrke velfærden’ ved blandt andet at bruge flere penge på skolerne og sundhedsvæsenet.

Partiet har også bekendtgjort, at de vil arbejde for en ny integrationspolitik, der skal få flere indvandrere i arbejde. 

Endelig har partiet også profileret sig på at ville sætte hårdere ind over for kriminelle.

Hvad vil Kristersson og Moderaterna?

Ulf Kristersson og Moderaterna vil sænke skatterne og styrke landets politi, så det kan bekæmpe bandekriminaliteten bedre.

Partiet vil også stramme immigrations-politikken og arbejde for at styrke integrationen af landets flygtninge og indvandrere.

Hvad vil Åkesson og Sverigedemokraterna?

Jimmie Åkesson og Sverigedemokraterne går til valg på at stramme indvandringspolitikken markant. Samtidig vil partiet generelt sætte hårdere ind over for kriminalitet.

En anden af partiets mærkesager inden valget er at forbedre forholdene for landets pensionister. Det skal blandt andet ske ved at ændre skattereglerne.

PARTIERNE

Hvilke partier stiller op til valget?

Socialdemokraterna (S) er ledet af den nuværende statsminister, Stefan Löfven. Partiet fik 31 procent af stemmerne ved det seneste valg.

Moderaterna (M) er ledet af Ulf Kristersson. Partiet fik 23,3 procent af stemmerne ved det seneste valg.

Sverigedemokraterna (SD) er ledet af Jimmie Åkesson. Partiet fik 12,9 procent af stemmerne ved det seneste valg.

Miljöpartiet (MP) er ledet af Gustav Fridolin og Isabella Lövin (der er kun talspersoner, da partiet ledes kollektivt).  Partiet fik 6,9 procent af stemmerne ved det seneste valg.

Centerpartiet (C) ledes af Annie Lööf. Partiet fik 6,1 procent af stemmerne ved det seneste valg.

Vänsterpartiet (V) ledes af Jonas Sjöstedt. Partiet fik 5,7 procent af stemmerne ved det seneste valg.

Liberalerna (L) ledes af Jan Björklund. Partiet fik 5,4 procent af stemmerne ved det seneste valg.

Kristdemokraterna (KD) ledes af Ebba Busch Thor. Partiet fik 4,6 procent af stemmerne ved det seneste valg.

Der findes en række øvrige partier, der tilsammen fik 4,1 procent af stemmerne ved det seneste valg.

Hvilke koalitioner er der?

Der findes lige nu to hovedkoalitioner af partier ved valget i Sverige:

De Rödgröna er en koalition mellem Socialdemokraterna, Vänsterpartiet og Miljöpartiet. Ved valget i 2014 fik partierne tilsammen 43,6 procent af stemmerne.

Alliansen er en koalition mellem Moderaterna, Liberalerna, Kristdemokraterna og Centerpartiet. Ved valget i 2014 fik partierne tilsammen 39,4 procent af stemmerne.

Men vent, de to tal giver jo ikke 100, tænker du? Det var fordi, ingen af koalitionerne ville arbejde sammen med Sverigedemokraterna, der fik de resterende procenter af stemmerne.

Sverigedemokraterna er ikke med i nogen koalition – hvorfor ikke?

Det indvandrerkritiske nationalkonservative parti Sverigedemokraternas popularitet har det seneste årti været på himmelflugt.

Med partiformanden Jimmie Åkesson i spidsen har partiet særligt siden flygtninge- og indvandrerkrisens højeste i 2015 harceleret mod indvandringens omkostninger for Sverige.

Det har ramt en klangbund i Folkhemmet, og ved det forestående valg står partiet til at blive et af de største partier – muligvis det største.

Men partiet er stadigvæk stærkt kontroversielt i Sverige på grund af dets kritiske holdninger til flygtninge og indvandrere. Og politisk har partiet indtil nu været uden for reel politisk indflydelse – simpelthen fordi de andre partier ikke vil arbejde sammen med dem.

Sådan er det gået Sverigedemokraterna ved de seneste fem valg:

1998 = 0,37 procent af stemmerne

2002 = 1,44 procent af stemmerne

2006 = 2,93 procent af stemmerne

2010 = 5,70 procent af stemmerne

2014: 12,86 procent af stemmerne

Hvad siger meningsmålingerne?

Meningsmålinger skal altid tages med et gran salt, og der kommer også næsten dagligt nye målinger før et stort valg.

Men meningsmålingerne har, siden valgkampen begyndte sidst på foråret, peget i nogenlunde samme retning:

Sverigedemokraterna har haft voksende støtte hos befolkningen, mens det siddende regeringsparti Socialdemokraterna har tabt vælgerterræn.

Det betyder, at meningsmålingerne har peget på, at Socialdemokraterna, Moderaterna og Sverigedemokraterna står til at blive nogenlunde lige store.

VALGET

Hvad skal det svenske folk stemme om? 

Når svenskerne går i stemmeboksen den 9. september, skal de sætte tre krydser.

Ét til rigsdagsvalget, ét til landstingsvalget og ét til kommunalvalget.

Der er mest fokus på valget til Riksdagen, da det er Sveriges svar på Folketinget, og det derfor er det valg, der kan have de største konsekvenser for landets overordnede politiske kurs de næste fire år.

Fortæl mig om Riksdagen?

Riksdagen er den svenske pendant til det danske folketing.

Men mens der sidder 179 politikere i Folketinget, sidder der hele 349 medlemmer i Riksdagen.

Der skal derfor 175 mandater til for at have et flertal i Riksdagen.

Der er valg til Riksdagen hvert fjerde år – uanset hvad. Valget ligger altid i september måned. 

Det betyder, at der ikke kan udskrives valg før tid, som vi mange gange har set i Danmark. Til gengæld kan der udskrives ’ekstra valg’.

Det sker oftest, hvis den siddende regerings politik er gået i hårdknude, og der ikke er andet valg end at udskrive et valg for at få befolkningens opbakning.

Hvad er de store emner ved valget?

Analyseinstituttet Novus har foretaget en rundspørge blandt de svenske vælgere for Sveriges Radio. De har spurgt vælgerne, hvilke emner der er vigtigst ved dette valg:

  • 20 procent svarede sundhed og ældrepleje
  • 19 procent svarede indvandring og flygtningepolitik
  • 12 procent svarede skole og uddannelse
  • 8 procent svarede miljø og klima
  • 7 procent svarede integration

Når det så er sagt, har valgkampen i flere måneder været domineret af debatten om Sveriges flygtninge- og indvandrerpolitik.

I sensommeren er klima-debatten også vokset i svenskernes bevidsthed, efter en serie voldsomme skovbrande hærgede mange steder i landet. 

Ved det seneste valg i 2014 var beskæftigelse og uddannelse de største valgemner.

Hvordan foregår valget?

Valget i Sverige er meget forskelligt fra valget i Danmark.

I Sverige kan man ikke finde én fælles stemmeseddel med alle de partier, der stiller op i en given valgkreds eller kommune, i valglokalet.

I stedet har hvert enkelt parti sin egen stemmeseddel liggende fremme i valglokalet, hvor alle kan se dem.

Vælgeren tager så sin stemmeseddel fra det parti, han eller hun vil stemme på med ind i stemmeboksen og lægger den i en konvolut. Man kan dog også skrive sit valg direkte på blanke stemmesedler i stemmeboksen, og det er også muligt at tage stemmesedler fra flere partier med ind i stemmeboksen.

Endeligt uddeles der også stemmesedler uden for valglokalet af kandidater eller frivillige fra de forskellige partier.

Partierne kan også lægge stemmesedler i folks postkasser inden valgdagen.

Kilder: Socialdemokraterna.se, Moderaterne.se, sd.se