Udland

Carl Bildt: Sverige kommer til at ligne Danmark

Med stigende populisme og antimigration bliver Sverige desværre et ”normalt” europæisk land, siger den tidligere svenske statsminister.

Forud for valget i Sverige er den tidligere svenske statsminister og udenrigsminister gennem mange år, Carl Bildt, yderst aktiv i valgkampen. Der er meget på spil, ikke kun for Sverige, men for hele Europa, siger han:

- Man kan jo sige, at dette valg kommer til at føre til, at Sverige bliver et normalt, europæisk land. For sådan her ser det desværre ud i de fleste europæiske lande: et splittet politisk landskab, hvor det er svært at danne stabile regeringer. Så vi bliver normale, men Europa får sværere ved at bevæge sig fremad.

TV 2s hold i Bruxelles møder den tidligere svenske statsminister på tegneseriemuseet i EU's hovedstad, hvor han, flankeret af ikoniske belgiske tegneseriefigurer som Vakse Viggo og Tintin, taler på en af sine utallige europapolitiske konferencer.

Valg i Sverige

Den 9. september går svenskerne til valg.

Midterpartierne er under pres, og især det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna spås stor fremgang og omkring hver femte stemme.  

Ingen af Riksdagens partier vil dog arbejde sammen med Sverigedemokraterna, og det truer den politiske stabilitet i Folkhemmet.

De to mest oplagte statsministerkandidater er Socialdemokraternas Stefan Löfven (statsminister siden 2014) og Moderaternas Ulf Kristersson.

De står i spidsen for hver deres koalition - De Rödgröna og Alliansen. 

Carl Bildt er liberalkonservativ, medlem af partiet Moderaterna og var svensk statsminister fra 1991 til 1994 og udenrigsminister fra 2006 til 2014.

Han er stadig en yderst kendt europæisk stemme, og som så mange andre holder han især øje med, hvordan det højrenationale, stærkt indvandrekritiske parti, Sverigedemokraterna, klarer sig.

Et parti, der ønsker sig et såkaldt Swexit - altså at Sverige skal melde sig ud af EU. Og et parti, der i nogle målinger står til at få næsten 25 procent af stemmerne.

Kan føre til EU’s sammenbrud

- Hvis man kigger på det fra et nordisk perspektiv, er det jo en udvikling, som er kommet sidst til Sverige. Vi har allerede set det i Danmark, Norge og Finland. Nu kommer den til Sverige, siger Carl Bildt.

Han var en af drivkræfterne bag, at Sverige i 1995 blev medlem af EU, så det er hjerteblod for den tidligere statsminister.

Det svenske valg afholdes søndag den 9. september.

Han kan dog trøste sig med, at meningsmålingerne ikke tyder på, at Sverige bevæger sig væk fra fællesskabet. Blot 17 procent af svenskerne ønsker at følge briterne ud af EU, mens 57 procent stadig ønsker at blive indenfor.

Derfor er Carl Bildt på den korte bane forholdsvis rolig, når det gælder sit lands udenrigspolitiske linje. Men på længere sigt er han mere i tvivl.  

Og skulle man komme i en situation, hvor Marine Le Pens Front Nationale kommer til magten i Frankrig, Gert Wilders’ Frihedsparti i Holland, ligesindede i Italien, Sverigedemokraterna i Sverige og Dansk Folkeparti i Danmark, så mener Carl Bildt, at unionen bryder sammen:

- Det her er jo partier, som bygger deres politik på at modarbejde hinanden. Som eksempelvis fordelingen af flygtninge i Europa. Der er det jo disse partier, som spærrer for at gøre det europæiske samarbejde så effektivt og godt, som det er nødvendigt i denne tid. Og der har man en bekymrende situation. Men jeg tror, risikoen for, at vi havner der, er lille.

Carl Bildt: Desværre bliver Sverige nu et normalt, europæisk land. Video: Lotte Mejlhede & Mads Anneberg

SD vil have samme model som Norge

Men er der egentlig noget at være bange for, hvis Sverigedemokraterna får indflydelse ved det kommende valg?

For de, der er tilhængere af det nuværende europæiske samarbejde, er svaret ja.

TV 2 møder Kristina Winberg, den ene af Sverigedemokraternas to medlemmer af Europa-Parlamentet, på hendes kontor i Parlamentet i Bruxelles.

En bygning, hvis eksistens hun dybest set ikke bakker op om, men hvor hun trods alt har gjort det lidt hjemligt med et svensk flag, en dalahäst og en plakat med partiformanden Jimmie Åkesson.

Kort om Jimmie Åkesson

Per Jimmie Åkesson blev født 17. maj 1979 og voksede op med sin mor i boligkompleks i Sölvesborg i Blekinge.  

Læste blandt andet filosofi, nationaløkonomi og statskundskab på universitetet i Lund. Han færdiggjorde dog aldrig sine studier.

Blev formand for Sverigedemokraterna i 2005, men var allerede i 1998 medlem af kommunalbestyrelsen i Sölvesborgs Kommune. 

Bor i Sölvesborg med konen Louise Erixon og deres fireårige søn.

- Vi ser gerne et Swexit, så vi vil sætte EU-medlemskabet til folkeafstemning, siger Kristina Winberg.

Hun mener, at den norske model kunne være et forbillede for Sveriges forhold til EU, hvor man uden at være medlem har et yderst tæt samarbejde. 

Ifølge Sverigedemokraternas Kristina Winberg har nordmændene fundet den rette formular i deres forhold til EU.

Det har dog lange udsigter at melde Sverige ud af EU. Dels fordi det er en langvarig proces, og dels fordi det endnu ikke er noget folkekrav i Sverige.

Som en plan B vil Kristina Winberg og hendes partifæller forsøge så godt de kan at modarbejde EU’s indflydelse i Sverige - ikke mindst på migrationsspørgsmålet.

Migration den ”største trussel mod EU”

Men det kan også være, at EU ender med at komme Sverigedemokraterna i forkøbet, indskyder hun.

- Den største trussel mod EU er migration. Hvis ikke de får styr på det i de kommende år, så kollapser unionen. Så behøver vi slet ingen folkeafstemning, siger Kristina Winberg.  

Ifølge tal fra Eurostat er Sverige det land i EU, der i årene 2015 til 2017 har tildelt asyl til flest mennesker per indbygger. Det højeste tal var i 2016, hvor 6710 mennesker fik tildelt asyl for hver million indbyggere i Sverige.

Tyskland indtager andenpladsen, og netop de to lande, Sverige og Tyskland, har haft de åbne armes politik overfor flygtninge til fælles. I 2014 udtalte Carl Bildts partifælle, den daværende statsminister Fredrik Reinfeldt, sine berømte ord om, at svenskerne skulle åbne deres hjerter for de mest udsatte mennesker i verden og være tålmodige og solidariske.

Det er af flere blevet udlagt som hans skæbnetale på linje med Merkels udtalelse i 2015 om, at ”wir schaffen das” (vi klarer det) om Tysklands evne til at klare migrationspresset.

Carl Bildt svarer ikke direkte på TV 2s spørgsmål, om Reinfeldts udtalelse var en fejl, men siger, at man sikkert burde have bedrevet en anden og mere effektiv europæisk udenrigspolitik og sat en stopper for krigen i Syrien.

Velfungerende i forhold til Italien

Taler man med embedsfolk i Bruxelles, så er der ingen tvivl om, at EU-systemet holder øje med det svenske valg. Men man ligger ikke søvnløs.

- I forhold til problembarnet Italien, så er Sverige stadig et yderst velfungerende og stabilt land. Og så længe det ikke ser ud til, at Sverigedemokraterna kommer i regering og får direkte indflydelse på europapolitikken, så er vi ikke lige nu og her voldsomt bekymrede, siger en embedsmand til TV 2.

Han erkender dog, at det kan være problematisk for et europæisk samarbejde, at Sverige nu cementerer en tendens i Europa, hvor midterpartierne ser ud til at blive straffet og fløjene styrket.

En anden erfaren embedsmand bemærker, at det kan blive svært at få ting gennemført i EU, hvis udviklingen fortsætter:

- Tidligere i historien har man typisk set, at når presset var stort, utrygheden herskede, og der var fjender på trapperne, at så søgte man mod midten politisk. Nu ser vi det modsatte. Både i Europa og USA søger befolkningerne mod fløjene. Og vi må forvente, at den tendens også vil forplante sig til næste års valg til Europa-Parlamentet. Det i sig selv kan gøre det sværere at få beslutningerne gennemført i EU.

2,2 procent af de stemmeberettigede svenskere bor i udlandet, og i Bruxelles har udlandssvenskerne stået i kø for at stemme.

Bruxelles skal være selvkritisk

Også Carl Bildt er nervøs for, hvilket valg hans landsmænd træffer på søndag.

- Jeg er altid nervøs for valg. Det skal man være. Men jeg tror stadig, vi har en solid opbakning til EU, og at den europæiske orientering er fast forankret i det svenske politiske landskab. Men det er klart, at Sverigedemokraterna forsøger at sætte spørgsmålstegn ved dette, siger Carl Bildt.

Men hvem har ansvaret for den europæiske udvikling, som vi nu ser Sverige tilslutte sig?

- For de, der sidder her i Bruxelles, er dette en anledning til at være mere selvkritiske. Vi skal have forankret den europæiske politik meget tydeligere ude i de forskellige lande. Bruxelles har troet, at man kunne trække nationerne i en bestemt retning. Det går ikke, siger Carl Bildt.

Han mener, Bruxelles i for høj grad har lukket sig om sig selv.

- Her går man og diskuterer ”spitzenkandidat” (hvem der skal være spidskandidat til posten som kommissionsformand, red.) dag ud og nat ind. Tag på en bar i København eller Stockholm og tal med folk. Ingen har hørt om det, og ingen går op i det.

Så hvordan skal man række hånden ud til befolkningerne, for eksempel til svenskerne?

- Jeg tror, det er vigtigt, at svenske politikere i valgkampen taler mere om europæiske spørgsmål. Det er åbenlyst, at det har vi længe ikke været gode nok til. Og så er der en risiko for at andre opfattelser og fejlagtige informationer spredes. Vi så, hvad det kan føre til i Storbritannien.

Her kan du se hele interviewet med Carl Bildt:

I et interview med TV 2 giver den tidligere svenske statsminister udtryk for bekymring over, at Sverige nu bliver et normalt, europæisk land. Video: Lotte Mejlhede & Mads Anneberg