Udland

USA er klar til at opruste mod russisk trussel i Ukraine

I maj i år godkendte Kongressen i USA militær assistance til Ukraine for cirka 1,6 milliarder kroner i 2019.

USA er klar til at øge våbenstøtten til Ukraine med henblik på at opbygge landets luftvåben og flåde.

Det sker i lyset af øget støtte fra Rusland til russiske separatister i det østlige Ukraine, siger USA's særlige udsending i Ukraine, Kurt Volker, i et interview med The Guardian.

Ifølge Kurt Volker er der stadig stor uenighed mellem USA og Rusland om, hvordan en fredsbevarende FN-styrke kan udsendes for at få ende på den fire år lange krig i området. Volker mener også, at det er muligt, at den russiske præsident, Vladimir Putin, vil afvente præsidentvalg og parlamentsvalg i Ukraine næste år, før han vil genoverveje sin forhandlingsposition.

Men Volker fremhæver også, at tiden ikke er på Ruslands side. Han mener, at den provestlige, anti-russiske stemning i Ukraine vokser måned for måned, og han siger, at Trump-regeringen er klar til yderligere våbenleverancer til de ukrainske styrker udover de anti-tank-missiler, USA leverede til Ukraine i april.

- De (Ukraine, red.) mister soldater hver uge, mens de forsvarer deres land. Så det er naturligt, at Ukraine bygger sit forsvar op med henblik på selvforsvar, og det er naturligt at bede om hjælp, og det er naturligt at andre lande skal hjælpe dem. Og selvfølgelig behøver de livsvigtig assistance, for der bliver skudt på dem, siger Kurt Volker, der tidligere har været USA's Nato-ambassadør.

Assistance for 1,6 milliarder kroner

I maj i år godkendte Kongressen i USA militærassistance for 250 millioner dollar (cirka 1,6 milliarder kroner, red.) til Ukraine i 2019. Kongressen har tidligere stemt for en lignende støtte, men det blev dengang blokeret af Obama-regeringen i USA. I december sidste år droppede Trump-regeringen den blokade og godkendte, at der blev sendt Javelin-missiler til Ukraine.

- Javelin-missilerne er fortrinsvis symbolske, og det står ikke helt klart, om de nogensinde vil blive brugt. Støtte til den ukrainske flåde og luftvåbnet er en stor ting og vil være langt vigtigere, siger Aric Toler, forsker hos tænketanken Atlantic Council til The Guardian.

Konflikten mellem Rusland og Ukraine blev skærpet fredag, da Aleksander Sakhartjenko, leder for de prorussiske oprørere i det østlige Ukraine, blev dræbt ved et bombeattentat på en café i Donetsk i Ukraine.

Ifølge CNN blev endnu en oprørsleder, Alexander Timofeev, alvorligt kvæstet ved angrebet.

Maria Zakharova, talsmand for det russiske udenrigsministerium, lægger ansvaret for bombeattentatet hos det ukrainske styre i Kiev.

- Der er al mulig grund til at tro, at regimet i Kiev, som gentagne gange har brugt lignende metoder til at eliminere dissidenter og uønskede personer, står bag dette mord, siger hun ifølge CNN.

Leder af selvudråbt republik med russisk støtte

Oprørslederen Aleksander Sakhartjenko havde siden 2014 været leder for den selvudråbte republik i Donetsk-regionen. Hans styre blev støttet fra Rusland politisk og militært.

Det var også i 2014, at Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim. En skrøbelig våbenhvile har været i kraft i det østlige Ukraine siden 2015. Men der er stadig kampe langs frontlinjen.

Det lykkedes de russiske oprørere at fordrive Ukraines hær fra den østlige del af landet.