Udland

Brasilien sender soldater til grænsen for at beskytte flygtninge

Tusindvis af flygtninge fra Venezuela giver nabolandene store problemer. Den brasilianske præsident vil have soldater til at skabe 'lov og orden'.

Brasilien sender nu soldater til grænsen mod Venezuela, hvor tusindvis af flygtninge fra Venezuela har været i voldsomme sammenstød med de lokale, brasilianske beboere.

Tirsdag aften underskrev den brasilianske præsident, Michel Temer, et dekret, der sender soldaterne til landets nordligste provins Roraima for at genskabe ’lov og orden’, som det udtrykkes.

Den brasilianske præsident sagde samtidig, at skylden for flygtningekrisen bør lægges på regeringen i Venezuela.

- Indvandringsbølgen i Roraima er et resultat af de forfærdelige levevilkår, som befolkningen i Venezuela bliver udsat for, sagde Michel Temer i en tale fra præsidentpaladset.

Han understregede, at soldaternes opgave også bliver at beskytte flygtningene mod overgreb fra lokale brasilianere, skriver Tv-stationen CNN.

Flygtningekrise

Det økonomiske og politiske sammenbrud i Venezuela har ført til en strøm af flygtninge til nabolandene Colombia, Brasilien og Guyana og videre ned til lande som Peru og Ecuador.

Ifølge FN er flere end 2,3 millioner af Venezuelas 30 millioner indbyggere flygtet fra landet, siden krisen begyndte i 2014, skriver nyhedsbureauet AFP.

FN har beskrevet strømmen af flygtninge fra Venezuela som en krise, der er fuldt på højde med flygtningekrisen i Middelhavet.

- Venezuelas problem er ikke længere et internt problem. Det er en tragisk situation, der i øjeblikket berører næsten hele Sydamerika, sagde den brasilianske præsident i sin tale.

På Twitter forsikrede præsidenten, at soldaternes eneste opgave bliver at skabe sikkerhed:

- Jeg udstationerer udelukkende de væbnede styrker for at garantere lov og orden i delstaten Roraima. Og for at skabe sikkerhed for brasilianske borgere og for de de venezuelanske flygtninge, der er flygtet fra deres land for at søge tilflugt i Brasilien, skriver han. 

En enkelt grænseovergang

Få steder er situationen lige så kritisk som i den fattige, brasilianske delstat Roraima.

Grænsen mellem Brasilien og Venezuela går gennem 1000 kilometer næsten mennesketom natur, og der er kun én større grænseovergang på hele grænsen, hvor hovedvejen forbinder de to lande. Ved grænsen ligger byerne Pacaraima på den brasilianske side og Santa Elena de Uairén på den venezuelanske side.

Pacaraima er en lille by med 12.000 indbyggere. Ankomsten af flere hundrede flygtninge hver dag har i løbet af den seneste måned skabt fjendskab mellem de to befolkningsgrupper. 

Flygtninge flygtede tilbage

Tidligere på måneden brød fjendskabet ud i lys lue, da Pacaraimas indbyggere angreb flygtningenes lejre, brændte deres ejendele og tvang mindst 1200 flygtninge til at flygte tilbage til Venezuela.

Dengang blev 120 brasilianske soldater sendt til byen for at genoprette roen. Nu har præsidenten sendt flere soldater til byen – nu med øgede beføjelser, så de både skal kontrollere grænsen og beskytte flygtningene mod angreb fra lokale borgere.

Ingenmandsland

Den franske Tv-station ’France 24’ beretter fra grænseovergangen, hvordan nogle flygtninge fra Venezuela nu lever omkring det én kilometer brede ’ingenmandsland’ mellem de to landes grænseposter. Hver aften bliver flygtninge, der bor på gaden i Pacaraimas, tvunget væk af de brasilianske myndigheder. Så går de ud i ingenmandsland og sover i nærheden af Venezuelas grænsepost.

Herfra bliver de jaget væk hver morgen klokken fem – og så går de tilbage til den brasilianske side af grænsen.

Flygtningenes problemer bliver kun værre af, at mange af dem ikke har råd til at rejse videre fra Pacaraimas til andre dele af Brasilien. Den venezuelanske hyperinflation har gjort landets valuta stort set værdiløs, så selv om flygtningene har medbragt deres samlede opsparing, så rækker pengene ikke nødvendigvis til en busbillet væk fra Pacaramas.

Som en af flygtningene, Xiomariya Muñoz, siger til ’France 24’:

- Jeg er desperat efter at komme væk og til en anden del af Brasilien. Et sted med mere arbejde og mindre fjendtlighed. Men jeg har ikke penge til at rejse.