Russiske internet-trolde skaber usikkerhed om vaccine

Når der diskuteres vaccinering af børn på sociale medier, er det ofte falske profiler, der argumenterer både for og imod, viser ny forskning.

De russiske internet-trolde, der spredte misinformation på de sociale medier i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg, havde samtidigt travlt med at sprede misinformation og forvirring omkring vaccinering af børn.

Det har forskere pÃ¥ George Washington Universitet i den amerikanske hovedstad Washington D.C. nu afsløret, skriver den britiske avis The Guardian.

Forskerne opdagede, at tusindvis af Twitter-beskeder om risikoen ved at lade sine børn vaccinere kunne spores tilbage til det russiske Internet Research Agency, som USA anklager for at blande sig i det amerikanske præsidentvalg med falske nyheder og beskeder på Twitter og Facebook under falske navne.

De russiske ’trolde’ har brugt forskellige strategier til at skade amerikanernes tiltro til vaccinationer.

Dels har de udsendt tusindvis af robotgenererede tweets, der satte spørgsmålstegn ved, om vaccinerne er sikre. Disse tweets har ofte indeholdt konspirationsteorier om, at den amerikanske regering bevidst skjuler, hvor mange børn der er blevet skadet af vaccine.

BÃ¥de for og imod

Dels har troldene blandet sig i debatter på Twitter om vaccinering. I debatterne har troldene fremført argumenter både for og imod, men har kørt debatterne af sporet ved at forbinde dem med kontroversielle argumenter om religion, race eller dyrevelfærd, skriver The Guardian.

- Ved at argumentere på begge sider, har de fået den folkelige opbakning til vaccinationerne til at smuldre, og de har udsat os alle sammen for risikoen for smitsomme sygdomme, siger Mark Dredze, der er professor i datavidenskab og har deltaget i undersøgelsen.

En anden af forskerne, David Broniatowski siger:

- Det store flertal af amerikanere tror på, at vacciner er sikre og effektive, men hvis man ser på Twitter, så får man det indtryk, at der er en masse debat om det.

Sletter falske konti

Undersøgelsen fra George Washington Universitet omhandler 1,7 millioner tweets udsendt mellem 2014 og 2017. Den viser, at én ud af hver 550 tweets fra ’troldene’ handlede om vaccine.

Twitter har ikke ønsket at kommentere sagen, men har travlt med at slette disse falske konti. Alene i februar slettede Twitter 3800 konti, der havde forbindelse til det russiske Internet Research Agency.

De amerikanske forskere har ikke undersøgt det andet store sociale medie Facebook. Men her har man også løbende slettet konti med tilknytning til Rusland. Alene i april fjernede Facebook 135 konti med tilknytning til Internet Research Agency.