Brødrene krammer hinanden i et historisk møde
Brødrene krammer hinanden i et historisk møde Foto: Korea Pool / Ritzau Scanpix

 89 sydkoreanere og deres familier satte sig i dag i busser og kørte op til et hotel i Nordkorea på vej til et møde, de har ventet på i 65 år.

Cho Hye-do, 86, krammer sin tre år ældre søster
Cho Hye-do, 86, krammer sin tre år ældre søster Foto: Lee Ji-eun / Ritzau Scanpix

De skulle møde familiemedlemmer, de ikke havde set siden Korea-krigen, fordi de bor i det andet Korea.

92-årige Lee Keum-seom kaster sig i sin søns arme. Han var blot 4 år, da hun så ham sidst. I dag er han 71 år. 

92-årige Lee Keum-seom omfavner sin nordekoreanske søn Sang Chol, som hun ikke har set, siden han var 4 år.
92-årige Lee Keum-seom omfavner sin nordekoreanske søn Sang Chol, som hun ikke har set, siden han var 4 år. Foto: Lee Ji-eun / Ritzau Scanpix

- Mor, det her er min far, siger Sang Chol og bryder ud i gråd, mens han viser et foto frem. Moren flygtede til Sydkorea med sin datter men blev skilt fra sin søn og mand, som hun ikke har set siden. 

Deres genforening var en af mange. Over 57.000 havde ansøgt om møde familiemedlemmer, men kun 89 familier vandt i lotteriet. Resten lever stadig i længsel.

Koreakrigen i 1950'erne rev mange familier over. Som en del af Den Kolde Krig delte USA og Sovjetunionen landet i to efter Anden Verdenskrig - og brugte det som en slagmark. 

*Det blev en katastrofe for befolkningen og drev mange på flugt. I 1953 blev der endelig våbenhvile. Men teknisk set er Nordkorea og Sydkorea stadig i krig. Derfor har familier været adskilt lige siden - indtil lykken nu vendte for 89 familier.

Sydkoreanske Bae Soon-Hee op 82 år ser på billeder sammen med sin nordkoreanske søster Bae Soon Bok på 87 år.
Sydkoreanske Bae Soon-Hee op 82 år ser på billeder sammen med sin nordkoreanske søster Bae Soon Bok på 87 år. Foto: - / Ritzau Scanpix

Siden år 2000 har man gennemført 21 genforeninger, men spændinger mellem Nord- og Sydkorea satte en stopper for dem i 2015 - indtil nu.

86-årige Jo Hye-do og 75-årige Jo Do-jae fra Sydkoreas genser deres nordkoreanske søster Jo Soon Do på 89 år (til højre).
86-årige Jo Hye-do og 75-årige Jo Do-jae fra Sydkoreas genser deres nordkoreanske søster Jo Soon Do på 89 år (til højre). Foto: Korea Pool / Ritzau Scanpix

*Men genforeningen er kortvarig.

Om tre dage vender busserne om og kører mod Sydkorea, og de 89 familier har formentlig set hinanden for sidste gang.

Det er formentlig sidste gang nogensinde, at 84-årige Choi Dong-gyu får lov at holde sin nordkoreanske familie i hånden.
Det er formentlig sidste gang nogensinde, at 84-årige Choi Dong-gyu får lov at holde sin nordkoreanske familie i hånden. Foto: - / Ritzau Scanpix

Imens kan familier kun håbe på at vinde næste gang i lotteriet. 

Der kigges i fotoalbum
Der kigges i fotoalbum Foto: - / Ritzau Scanpix

Vi tester i øjeblikket et nyt format, og din mening er vigtig. Klik her og svar på fire spørgsmål om det, du lige har læst.

Vend venligst telefonen.
Tilbage
Frem Tryk for at starte Tryk for at fortsætte