Udland

Danmark tøver - men Putins gasledning er allerede på vej gennem Østersøen

Den danske regering har endnu ikke givet tilladelse, men byggeriet af den omstridte gasledning Nord Stream 2 er i fuld gang. TV 2 har været med.

Borgmester Axel Vogt er en travl mand for tiden.

Om formiddagen passer han sit sagførerjob i retten i Greifswald. Om eftermiddagen kravler han op i livreddertårnet ved badebroen i Lubmin for at holde et vågent øje med feriegæsterne.

Og så er han også fuldtidsadvokat for sin by og ikke mindst for det projekt, som har rykket den stille badeby ved Østersøen lige midt ind i verdenspolitikken, nemlig det russiske gasrørledningsprojekt Nord Stream 2.

- Vi ved, hvad der venter os, forklarer borgmester Vogt til TV 2:

- Derfor er der bred accept af projektet i lokalbefolkningen, og vi er overbevist om, at Nord Stream 2 nok skal blive en succes!

Lubmin er ganske ufrivilligt blevet et hotspot i den internationale energipolitik.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har set sig gal på projektet og kaldt Tyskland for ”Ruslands fange”, fordi landet vil øge importen af billig russisk gas.

Flere EU-lande har også vendt sig mod projektet, som de frygter vil gøre EU endnu mere afhængig af Rusland, mens Ukraine kan se frem til at miste milliardindtægter, hvis russerne holder op med at sende gas gennem de ukrainske rørledninger.

Der er endda dem, der mener, at projektet risikerer aldrig nogensinde at blive til virkelighed. Men den slags bekymringer tager de i stiv arm her i Lubmin.

For på Freesendorfer Weg er Nord Stream allerede i gang med at bygge det anlæg, der skal tage imod og videresende den russiske gas. Og fire kilometer ude i bugten mellem Lubmin og Rügen har rørlæggerskibet Castoro 10 allerede lagt de første otte kilometer betonindpakkede stålrør ned i havbunden.

Nord Stream 2 er altså på vej til at blive en realitet, og det på trods af Trumps udfald og på trods af dansk tøven.

Det danske dilemma

Oprindeligt var det meningen, at Nord Stream 2 skulle skære gennem dansk territorialfarvand på 139 kilometer ud af den 1224 kilometer lange strækning fra Vyborg i Rusland til Lubmin i Tyskland. Akkurat lige som den eksisterende Nord Stream gasledning, som stod færdig i 2011 og dengang blev godkendt af den danske regering uden dikkedarer.

Men siden har verden som bekendt forandret sig. Rusland er blevet lagt på is af Vesten på grund af landets mere og mere aggressive opførsel, annekteringen af Krim, indblandingen i Østukraine, hacker-angrebene og forsøgene på at undergrave og underminere de vestlige samfund.

Hvem skulle have nogen som helst grund til at frygte en gasledning.

Jens D. Müller, talsmand, Nord Stream 2 AG

Den danske regering stod derfor i et dilemma, da Nord Stream 2-konsortiet søgte om de nødvendige danske tilladelser tilbage i april 2017.

På den ene side risikerer man at lægge sig ud med det mægtige Rusland. På den anden side vil regeringen nødigt på kollisionskurs med USA og et vigtigt naboland som Polen.

Så mens Finland, Sverige, Rusland og Tyskland for længst har godkendt projektet, så venter Nord Stream 2-selskabet stadig på den danske godkendelse.

Det er den danske tøven, der for en uges tid siden fik Nord Stream 2 til at ansøge om en alternativ linjeføring, som vil gøre det svært for Danmark at spænde ben for projektet.

I stedet for at sende gasledningen den mere direkte vej syd om Bornholm og dermed gennem dansk territorialfarvand, så foreslår Nord Stream 2-selskabet nu en alternativ rute nord om klippeøen.

Den er godt nok 36 kilometer længere men har den fordel, at den ikke går gennem dansk farvand. Den alternative rute går kun gennem den danske økonomiske zone, hvor man ikke bare kan sige nej til rørledninger eller kabler, medmindre det vil skabe problemer for skibsfarten eller miljøet.

Storpolitikken spiller ikke den store rolle her i Lubmin.

Axel Vogt, borgmester

En løsning, der kan redde Danmark ud af den politiske kattepine, men som vil koste Nord Stream 2 både tid og penge. Så talsmand Jens D. Müller fra det 100 procent russiskejede Nord Stream 2 AG, lægger ikke skjul på, at selskabet ”nu som før mener, at der er gode grunde til at vælge den optimale ruteføring”, altså den mere direkte linje gennem dansk territorialfarvand.

Den billige russiske gas

Talsmand Jens D. Müller er i det hele taget en forsigtig mand, der nødigt vil kommentere de geopolitiske aspekter af gasledningen.

Ligesom den tyske regering, så foretrækker talsmand Müller at betragte Nord Stream 2 som et rent kommercielt projekt, der skal sikre stabile leverancer af russisk gas til især det store tyske marked, og det i en tid hvor leverancerne af gas fra Nordsøen og især fra de hollandske felter er for nedadgående.

- Hvem skulle have nogen som helst grund til at frygte en gasledning, lyder hans retoriske spørgsmål, mens han i en lille båd kredser rundt om rørlægningsskibet Castoro 10:

- En rørledning bringer bare flere muligheder til markedet. Det er ikke leverandøren, det er heller ikke en eller anden regering men markedet, der bestemmer, hvem der skal købe gassen, siger Jens D. Müller.

Når netop den amerikanske præsident har vendt sig mod en ny russisk-tysk gasledning, så sker det ikke kun ud fra politiske men også ud fra kommercielle betragtninger, lyder det fra tysk side.

For amerikanerne er nemlig opsatte på at sende naturgas pr. tankskib til Europa, såkaldt LNG-gas. Der er bare den hage ved tankskibsgassen, at den er 30 procent dyrere end den russiske naturgas, og den prisforskel er noget, der mærkes i et industriland som Tyskland.

Alene kemikoncernen BASF's fabriksanlæg i Ludwigshafen i det sydvestlige Tyskland har et gasforbrug, der er større end hele Danmarks.

Det fjerne Amerika

Tilbage på molen i Lubmin foretrækker borgmester Vogt også at adskille forretning og politik.

- Storpolitikken spiller ikke den store rolle her i Lubmin, lyder hans forklaring:

- De geostrategiske overvejelser mellem Rusland, EU, og USA har afgørende betydning for lokalbefolkningen eller lokalpolitikken, siger borgmesteren. 

Men hvad så med Ruslands opførsel på Krim, i Ukraine og landets forsøg på at destabilisere Vesten? Uanset hvad, så er det business as usual i Lubmin, hvor borgmesteren ser et projekt som Nord Stream 2 som en stabiliserende faktor:

- Det er aldrig forkert at tale sammen, lyder det fra Axel Vogt:

- Hvis man ikke er i dialog med hinanden, så kan det føre til alvorlige sammenstød i verdenspolitikken. Og erhvervssamarbejdet med Rusland fungerer upåklageligt. 

Vi er med andre ord på en egn, hvor storpolitikken føles langt væk og Rusland og de russiske investeringer helt anderledes tæt på.

Lubmin er nemlig også stedet, hvor den første Nord Stream-gasledning fra 2011 rammer fast grund efter turen gennem Østersøen. Ganske ufrivilligt er byen blevet et hotspot i den internationale energipolitik.