323 rensdyr dræbt af lyn - nu opstår nyt liv fra kadaverne

16x9
Da rensdyrene blev fundet, lå de spredt ud over et større område Foto: Håvard Kjøntvedt, Miljødirektoratet/Statens naturoppsyn

Da et lynnedslag slog over 300 rensdyr ihjel, blev de gjort til et forskningsprojekt.

For godt to år siden, den 23. august 2016, var der et voldsomt uvejr omkring Vesle Saure, en sø i et naturområde i det sydlige Norge.

Det kolde vejr fik en større rensdyrflok til at stimle sammen på en bakkeskråning i et forsøg på bedre at kunne holde varmen. Men da et lyn slog ned i det våde underlag, gik det også op gennem kroppen på de over 300 rensdyr og dræbte dem på stedet.

Da lokale medarbejdere fra den norske naturstyrelse fandt den dræbte rensdyrflok, indkaldte de repræsentanter fra det nationale institut for naturforskning for at finde ud af, hvad man skulle stille op med de mange kadavere.

Beslutningen blev at lade dem ligge og rådne op. Man ønskede at se, hvad der ville ske med den omkringliggende natur. De døde rensdyr blev et forskningsprojekt.

Dyrelort bragte plantefrø med sig

Mens de 323 kadavere gik i forrådnelse, blev de fyldt med tusindvis af maddiker, der mæskede sig i de oppustede kroppe. Og omkring de døde rensdyr var et virvar af fuglearter, mens også ådselædere som ræve og jærve var hyppige gæster på stedet.  

- Vores undersøgelse giver et nyt indblik i, hvordan ådselædere kan have indflydelse på plantevæksten direkte gennem frøspredning i et område med nedbrudte kadavere, skriver Sam Steyaert, en forsker fra Sydøstnorges Universitet, i en afhandling om forskningsprojektet.

Med den store fremkomst af forskellige dyr og fugle på bakkeskråningen fulgte nemlig også en ligeså stor fremkomst af dyrelort. Efterladenskaber som var fyldt med blandt andet forskellige plantefrø fra hele det omkringliggende naturområde.

I alt blev 323 rensdyr dræbt af lydnedslaget.
I alt blev 323 rensdyr dræbt af lydnedslaget. Foto: Håvard Kjøntvedt, Miljødirektoratet/Statens naturoppsyn (Arkiv)

Vigtig plante spirer blandt rensdyrene

En af de vigtigste planter i det omkringliggende område er kragebærbusken. Dens bær fungerer som en vigtig brik i fødekæden og bidrager med meget næring til økosystemet. Den type planter kræver dog forholdsvis bar og næringsholdig jord for at kunne spire.

- Og det (næringsholdige jord, red.) er præcis, hvad kadaverne skaber, siger Sam Steyaert til New York Times.

Med de indbragte frø fra dyrelort og den næringsholdige jord, blev drabsstedet for de 323 rensdyr pludselig til et ideelt sted for planter at spire.

I dag er der kun knoglerne fra rensdyrene tilbage på bakkeskråningen. Og blandt dem er en masse kragebærbuske begyndt at spire.

 - Fra døden kommer livet, som Sam Steyaert formulerer det til New York Times.

I dag er koglerne fra de døde rensdyr det eneste, der er tilbage. Alt imens er en lang række planter er begyndt at spire mellem dyrenes jordiske rester.
I dag er koglerne fra de døde rensdyr det eneste, der er tilbage. Alt imens er en lang række planter er begyndt at spire mellem dyrenes jordiske rester. Foto: Håvard Kjøntvedt / Miljødirektoratet/Statens naturoppsyn