Bygmesteren var en stjerne, men hans broer synker i grus en efter en
Ingeniør Riccardo Morandi blev hyldet som den store brobygger, og hans værker står verden over. Men de koster menneskeliv, og tirsdag skete det igen.
Boven på det 198 meter lange tankskib skar sig gennem søens natsorte vand.
Det var kort før midnat, og på skibet Esso Maracaibo var der panik.
De elektriske systemer var kortsluttet, og nu havde de 36.000 tons stål fyldt med råolie direkte kurs mod en bro.
En helt ny, næsten ni kilometer lang bro af armeret beton.
De 88 meter høje pyloner tårnede sig op forude, og der var ikke plads til, at tankskibet kunne passere ind mellem bropillerne.
Kaptajn Gonzalez Zulaica havde kun få øjeblikke til at reagere.
Motoren virkede ikke, men det var stadig muligt at styre skibet, så Gonzalez Zulaica besluttede at sætte skibet på grund ved at ramme en af bropillerne.
Metal mod beton
Hvis et drivende skib rammer en helt ny bro af armeret beton, går det så hårdest ud over skibet eller broen?
Gonzalez Zulaica kastede ankeret ud for at tage farten af skibet, og han håbede formentlig på, at skroget ville holde til sammenstødet.
Skibet holdt til sammenstødet.
Det gjorde broen ikke.
Da metal og beton mødtes, drejede skibet rundt og hamrede sidelæns ind i det næste sæt bropiller.
Betonkonstruktionen gav efter, og 300 ton materiale fra broen faldt ned og ramte tankskibet.
Resten forsvandt ned på søens bund.
Et hul på 216 meter havde åbnet sig i vejbanen.
Broens skaber
Ikke én eneste af de 42 besætningsmedlemmer kom til skade, men syv bilister, der ikke opdagede, at broen var ødelagt, kørte i søen og døde.
Det var i Venezuela i 1964, og dengang var General Rafael Urdaneta-broen den længste af sin slags i verden.
Oplysningerne om ulykken stammer fra den venezuelanske avis Panorama.
Men hvorfor er en 54 år gammel ulykke relevant i dag?
Svaret ligger hos broens skaber.
Han hed Riccardo Morandi og var en af Italiens mest berømte ingeniører.
I dag er hans ry begyndt at falme.
Riccardo Morandi er nemlig også manden bag Morandi-broen i Genova, der styrtede sammen den 14. august 2018 og krævede mindst 39 dødsofre.
Årsagen til sammenstyrtningen er endnu ikke klarlagt, men fejl i konstruktionen og dårlig vedligeholdelse har været nævnt.
Hvis man i dag kigger på, hvilke bygningsværker Riccardo Morandi står bag, begynder der at tegne sig et billede.
Et billede af beton.
Riccardo Morandis byggestil bliver kaldt brutalisme af folk med forstand på den slags, og han arbejdede som ingeniør på en lang række projekter i Italien i 1920'erne og 1930'erne.
Efter Anden Verdenskrig voksede størrelsen på hans opgaver.
Riccardo Morandi blev professor i brokonstruktioner ved universiteterne i Rom og Firenze og tog patent på en speciel type af forspændt beton.
De farlige broer
Inden han døde i 1989 havde Riccardo Morandi sat sin signatur på 11 store broer rundt om i verden.
De fleste af broerne står der endnu, selv om det er tvivlsomt, hvor længe de bliver der.
Flere af dem er nemlig i fare for at lide samme skæbne som broen i Genova.
En af dem er Afrikas næsthøjeste bro - Wadi el Kuf broen - i Libyen.
Den er 47 år gammel og hæver sig 160 meter over jorden.
Og selv om man måske skulle tro, at myndighederne i det uroplagede Libyen har andet at foretage sig, har de faktisk afgjort, at den er så farlig, at ingen må køre ud på den.
Sikkerhedsdirektoratet i byen Al-Bayda oplyser, at militærpolitiet har spærret broen på grund af revnedannelser. Det skrev mediet Libyaobserver i oktober sidste år.
På Sicilien står et andet af Riccardo Morandis værker.
Den bro er også lukket for trafik.
Det er Agrigento-viadukten, der er fire kilometer lang. Den blev lukket af de italienske myndigheder i 2015, fordi den var i så dårlig stand, at der ikke kunne køre biler på den.
Den blev genåbnet for en kort bemærkning, men i 2017 blev der offentliggjort videobilleder af så alvorlige skader, at den blev lukket igen.
Viadukten er nu under renovering og forventes at genåbne i 2021, skriver den italienske avis Corriere della Sera.
I Firenze stod der ind til for nylig også en bro af Riccardo Morandi. Den blev indviet i 1953, men var tæt på at styrte sammen allerede i 1966, da en oversvømmelse fik en af bropillerne til at kollapse.
Vandmasserne ramte også den berømte bro Ponte Vecchio fra 1345 - den blev stående.
Beton der smuldrer
Morandis bro blev repareret, men konstruktionen blev ved med at volde problemer, og i 2011 fik bystyret nok, så den blev revet ned, skriver hjemmesiden Olmastrello.
Faktisk står der stadig en Morandi-bro i Firenze. I november måned sidste år kunne avisen La Nazione vise billeder af, at broen var revnet i hele sin bredde.
Også i Rom og byen Canneto er der nu broer af Morandi, der er i søgelyset for mulige konstruktionsfejl.
Desuden er der broer af den italienske ingeniør i Canada, Colombia og Sydafrika.
Årsagen til, at de fleste af broerne er i dårlig stand, skyldes formentlig den måde professor Morandi byggede på.
Den type af forspændt beton, som professoren havde patent på, er sårbar over for korrosion.
Revner i betonen og rust i armeringen gør, at konstruktionen svækkes.
Antonio Brencich, der er professor på universitetet i Genova forudså allerede i 2016, at motorvejsbroen i byen var i fare for at styrte sammen.
Han siger til det italienske medie Primocanale, at det er bemærkelsesværdigt, at broen i Genova var i så dårlig stand, selv efter 30 år med intensivt vedligeholdelsesarbejde.
- Der er betonbroer, som ikke har forandret sig i 100 år, siger han.
I Venezuela er General Rafael Urdaneta-broen den eneste af Ricardo Morandis store hængebroer, der stadig er i brug. Efter kollisionen i 1964 blev den repareret af det selskab, der ejede olietankeren.
Riccardo Morandi havde ikke taget højde for, at den kunne blive ramt af et skib, da han designede den.
Der er planer om at bygge en ny bro over søen i Venezuela, men byggeriet er ikke nået længere end til en forundersøgelse.
Olietankeren Esso Maracaibo blev repareret og sejlede helt frem til 1985, hvor den blev hugget op.