USA overholder ikke sin del af aftalen, lyder det fra Nordkorea

Så længe USA fortsat beskylder Nordkorea for at omgå deres sanktioner, vil en komplet nedrustning ikke ske.

Det skal være skidt, før det er godt.

Hvis det er tilfældet, har forhandlingerne mellem præsident Donald Trump og diktator Kim Jong-un taget et nyt skridt i den rigtige retning.

Nordkorea langer nu ud efter USA, fordi amerikanerne bliver ved med at skubbe pĂĄ for at sanktionere landet. Det skriver BBC.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, har tidligere sagt, at sanktioner mod Nordkorea først bliver ophævet efter en "komplet atomnedrustning" på Den Koreanske Halvø.

Men den aftale vil nordkoreanerne ikke følge til dørs.

Hvis det skal ske, skal USA begynde at opfylde deres del af aftalen, lyder det.

- SĂĄ længe USA nægter selv en høflig dialog og klamrer sig til det forældede skuespil, som alle de tidligere administrationer har forsøgt og mislykkedes med, kan man ikke forvente nogen fremskridt i gennemførelsen af ​​den fælles erklæring, sagde Nordkoreas udenrigsministerium torsdag ifølge BBC.

Nordkorea beskyldes for ikke at leve op til aftalen

Sanktionerne, der er blevet oprettet mod Nordkorea, er blandt andet en begrænsning pĂĄ Nordkoreas import af rĂĄolie og et totalforbud mod at importere tekstiler fra Nordkorea, og alle lande har fĂĄet forbud mod at udstede nye arbejdstilladelser til nordkoreanske gæstearbejdere. 

Udover sanktionerne er det særligt kravet om atomnedrustning, der har været pĂĄ tale.

I juni mødtes Donald Trump og Kim Jong-un til et topmøde, hvor de blev enige om en komplet atomnedrustning pĂĄ den koreanske halvø. Begge parter underskrev et fælles dokument med flere punkter.

To af punkterne var, at USA og Nordkorea ville samarbejde om at skabe en varig og stabil fred pĂĄ Den Koreanske Halvø, og at Nordkorea forpligtede sig til at arbejde mod en fuldstændig atomafrustning af Den Koreanske Halvø.

Dengang lød det, at aftalen var "historisk".

- Vi havde et historisk møde, hvor vi besluttede at lade fortid være fortid. Nu er vi ved at underskrive et historisk dokument, sagde Kim Jong-un på sit første pressemøde med den fri verdenspresse.

Men siden da er Nordkorea flere gange blevet beskyldt for at overtræde dele af aftalen.

Mistanke om nye missiler

Senest er det kommet frem, at Nordkorea blæser pĂĄ sanktionerne mod landet ved blandt andet at handle ulovligt med forskellige former for brændsel, og at landet ogsĂĄ fortsætter et militært samarbejde med den syriske regering.

Det fremgĂĄr ogsĂĄ, at Nordkorea har gjort forsøg pĂĄ at bevæbne houthierne i den verserende krig i Yemen, og i sidste uge kom det frem, at den amerikanske efterretningstjeneste havde konkret mistanke om ny produktion af missiler ved et nordkoreansk missilanlæg.

Dengang sagde udenrigsminister Mike Pompeo ifølge New York Times, at det var tydeligt, at Nordkorea endnu ikke levede op til de amerikanske krav om atomnedrustning:

- Formand Kim forpligtede sig til atomnedrustning. Vi kan se, at der stadig er et stykke vej, før vi når frem til et endeligt resultat med dem.