Udland

USA genindfører sanktioner mod Iran

Iranerne er åbne over for at forhandle, hvis amerikanerne viser, at de er til at stole på, siger den iranske præsident, Hassan Rouhani.

Tirsdag morgen klokken 06.01 dansk tid har den amerikanske præsident Donald Trump indført en række økonomiske sanktioner imod Iran.

Sanktionerne vil ramme den iranske regerings opkøb af amerikanske dollar og handel med guld, iranske statsobligationer, landets bilsektor samt eksporten af tæpper og fødevarer.

De er et forsøg på at sætte gang i forhandlingerne om en ny atomaftale med iranerne og skal ifølge Donald Trump sætte Iran under "maksimalt økonomisk pres", skriver nyhedsbureauet AP.

Det sker, efter at Donald Trump i maj trak USA ud af den internationale aftale fra 2015, hvor Iran accepterede at begrænse landets atomprogram, mod at en række økonomiske sanktioner blev ophævet. En aftale, som Trump mente, var utilstrækkelig.

Iranerne kan ikke leve op til Trumps krav

USA's nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, håber, at de nye sanktioner vil få Iran til at forhandle med USA om at lave en ny aftale. 

- De kunne tage imod præsidentens tilbud om at forhandle om at give fuldstændig afkald på deres ballistiske missiler og atomvåbenprogram. Hvis Iran mente det alvorligt, kom de til forhandlingsbordet, siger John Bolton til Fox News. 

Men ifølge Rasmus Christian Elling, der forsker i iranske forhold ved Københavns Universitet, kan de nye sanktioner få Iran til at reagere lige modsat.

- Det tog årevis at komme frem til den her aftale, som bliver beskrevet som et diplomatisk mesterværk fra alle sider - pånær den amerikanske. Så hvorfor skulle iranerne have tillid til dem?

- De krav, som amerikanerne stiller, kan iranerne ikke leve op til. Det vil svare til, at de skal afskaffe sig selv, siger han og forklarer, at iranerne opfatter sanktionerne som en trussel.

- Det er Trump, der har vendt diplomatiet ryggen

Amerikanernes hårde linje sætter ifølge konsulent og Iran-ekspert Misha Zans den iranske præsident i en vanskelig situation. 

- Han har svært ved at flytte sig. For på den ene side har han de meget konservative hardliners, som fra starten var imod dialog med USA, som nu gentager, at man ikke kan stole på USA. Og på den anden side har han befolkningen, der er utilfreds, fordi de tidligere har prøvet at være under meget hårde økonomiske sanktioner, siger hun. 

Den iranske præsident Hassan Rouhani sagde mandag aften på iransk tv, at det er umuligt at forhandle med amerikanerne, hvis man har en trussel hængende over hovedet.

- Det er Trump og hans administration, der har afslået at forhandle, og det er Trump, der har vendt diplomatiet ryggen. Iran er rede til diplomati, hvis processen er ærlig og redelig, sagde han.

 - Hvordan viser de, at de er til at stole på? Ved at gå tilbage til den eksisterende atomaftale.

Rasmus Christian Elling mener heller ikke, at Trumps beslutning om at genindføre sanktioner hjælper på den diplomatiske situation.

- Men historien med Trump har jo vist sig at være, at man aldrig ved, hvad der kommer. Trump er et wildcard, og han er svær at regne med i modsætning til nogle af de andre statsledere, som iranerne har måttet forhandle med gennem årene. Så hvem ved, hvad der kan ske? siger han.

De økonomiske sanktioner, der tirsdag er trådt i kraft, er blot første runde af handelshindringer. Anden runde genindføres efter planen den 4. november og er rettet mod Irans vigtigste indtægtskilde: olie- og gassektoren.

Trumps sanktioner skal bringe Iran til forhandlingsbordet, men de kan vise sig at få den modsatte effekt, mener lektor på Københavns Universitet, Rasmus Christian Elling.