Kina bandlyser Peter Plys - kan mobning af præsidenten være forklaringen?
Plysbjørnen har det seneste år været bandlyst på sociale medier i Kina. Og 'Peter Plys' er blot et af en lang række censurerede udsagn.
Mange mindes med barndomsglæde den buttede, honningglade bjørn fra Hundredemeterskoven, Peter Plys, der har været en del af Disneys univers siden 1977.
Efter en pause på syv år er han endelig tilbage på det hvide lærred i den nye Disney-film ’Christopher Robin’. Denne gang i computeranimeret form.
Christopher Robin er det engelske navn for plysdyrets menneskelige følgesvend, Jakob, der i den nye film spilles af skuespilleren Ewan McGregor. Og gensynet med den skøre bjørn har allerede få dage efter fredagens amerikanske premiere skovlet penge ind i billetindtægter.
Og det er måske meget heldigt. For Disney kommer ikke til at have samme indtjening på verdens andenstørste filmmarked. Kina har nemlig ifølge The Hollywood Reporter afvist at vise filmen i landets biografer.
Kina har bandlyst Peter Plys
De kinesiske filmmyndigheder har ikke givet en grund til, at kineserne ikke får et gensyn med Jakob og Peter Plys.
Det kan skyldes, at de har en begrænsning på, hvor mange udenlandske film de vil vise på de kinesiske lærreder om året. Den var ifølge China Film Insider på 39 i 2016.
Men ifølge flere internationale medier som Vox og BBC kan det også skyldes, at Kinas præsident, Xi Jinping, ikke har særlig gode minder om den rødblusede bjørn, og at filmen derfor er blevet offer for landets vidtrækkende censur.
Kina har siden 2017 blokeret brugen af ordene ”Winnie the Pooh" - Peter Plys' engelske navn - på platformene Weibo og WeChat - Kinas pendanter til Facebook og Messenger. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at lave et indlæg eller sende en besked med bamsens navn.
Censuren af den muntre bjørn skyldes, at den kinesiske leder flere gange er blevet sammenlignet med bamsen.
Det skete første gang i 2013, hvor et billede, der sammenlignede Xi Jinping og USA’s daværende præsident, Barack Obama, med Peter Plys og hans ven Tigerdyr, gik viralt.
Det gentog sig året efter, hvor et billede af Xi Jinping sammen med Japans premierminister, Shinzo Abe, led samme skæbne.
Og i 2015 nåede drillerierne sit højeste, da denne sammenligning mellem de to ifølge Global Risk Insights blev det års mest censurerede billede i Kina:
Vil ikke tabe ansigt
Censuren virker måske som en overreaktion på en harmløs spøg. Men i et land som Kina går det ikke, at folk, der har en vigtig og høj position, bliver gjort til grin og taber ansigt, fortæller forfatter og journalist Christina Boutrup, der har fulgt landet gennem flere år.
- Xi Jinping har, siden han kom til magten, opbygget en personlighedskult om sig selv, der går på, at han er en stor leder, der skal føre Kina frem, så Kina får den respekt og anseelse, de mener, de bør have. Det er et autoritært styre, og der er ikke plads til, at man gør grin med lederen, siger hun.
Og Peter Plys er ikke den eneste tv-personlighed, der er blevet underlagt kinesisk censur for at lave sjov med landets leder.
Tilbage i juni gik det ud over komikeren John Oliver, efter han i sit ugentlige program på HBO, Last Week Tonight, i 20 minutter kritiserede Xi Jinping og i samme ombæring kom ind på lederens anstrengte forhold til Peter Plys.
Det fik Kina til at blokere brugen af ’John Oliver’ på sociale medier og lukke ned for adgangen til streamingtjenesten HBO.
Vidtrækkende censur
Men censuren og overvågningen strækker sig meget længere end plysbamser og tv-værter.
China Digital Times har samlet en lang liste over ord, Kinas regering har bandlyst på sociale medier for at lægge bånd på den offentlige debat.
Den indeholder udsagn som ’uenig’, ’jeg er imod’, ’uduelig leder’ og ’livslang kontrol’.
Sidstnævnte udsagn blev tilføjet til listen i marts, efter Xi Jinping fik fjernet begrænsningen på, hvor længe en præsident kan sidde på magten. Dermed kan han sidde på magten til sin død.
En begrænsning, der ellers var indført for at undgå netop det.
Regeringens kontrol, overvågning og censur foregår ikke kun på nettet og har været et livsvilkår for den kinesiske befolkning, siden Xi Jinpings kommunistparti, CCP, overtog magten i 1949, fortæller Christina Boutrup. Men i takt med den teknologiske udvikling er det kun blevet mere sofistikeret.
- For at censuren skal være effektiv, skal den være der, hvor folk er. Så dengang sociale medier begyndte at spille en rolle, gik det op for regeringen, at borgerne har fået et magtfuldt redskab. De har samme udvikling, som vi har, hvor flere ting foregår på nettet. Regeringen er nervøs for, at der starter en kampagne mod regeringen, siger Kina-eksperten.
- Under Det Arabiske Forår lykkedes det at orkestrere demonstrationer på Facebook, der i sidste ende var med til at vælte regeringer. Det har de set, så de ønsker kontrol. De har set, hvad der kan ske.
Timing og kontekst
Men selvom censuren på de sociale medier ifølge Christina Boutrup er til stor irritation og gene for befolkningen, så betyder det ikke, at der ikke er plads til debat.
Der er livlig debat om samfundsmæssige udfordringer, og hvordan samfundet skal fungere, fortæller hun. Medmindre det rammer ind i en forkert timing.
- Hvis regeringen for eksempel lige har sagt, hvad de vil gøre ved fattigdom, skal det tages godt imod. Det er frem og tilbage og meget kontekstafhængigt. Det, du skriver i dag, kan du måske ikke skrive om to uger, siger Christina Boutrup.
Om det er forkert timing, der har ramt Disneys nye film, får folk uden for den kinesiske regering højst sandsynligt ikke svar på. Men faktum er, at kineserne ikke får Jakob og plysdyrene i Hundredemeterskoven at se på det hvide lærred.
Det gør vi til gengæld i Danmark, når filmen rammer de danske biografer den 11. oktober.