KOMMENTAR: Skandalebolden ruller i Frankrig - Monsieur Propre har siddet på hænderne

Bolden hopper let og elegant over banen i Benalla-skandalen. Så er det indenrigsministeren Gerard Collombs skyld, at livvagten Alexandre Benalla ikke blev meldt til politiet efter at have tævet demonstranter 1.maj.

Så skyder Collomb den over til politiet. Politiet skulle have meldt ham, da de så ham gå over gevind og havde billeder af det, synes mange. Også indenrigsministeren.

Så skyder politiet bolden videre til staben i Elyseet, det franske svar på Det hvide Hus.

Livvagtens foresatte burde have anmeldt ham i stedet for blot at give ham en mild intern afklapsning.

Det gjorde de ikke.  

Så røg bolden i går videre til Benallas advokater, der siger, at klienten 1.maj  udelukkende ville hjælpe politiet i kamp med voldelige demonstranter, og at deres klient er fortumlet over postyret. Retssagen skal i gang.

Godt de er så gode til at spille bold i Frankrig. Det så vi for nyligt i Rusland.

Mens bolden triller, så skader det præsidenten. Han har været ved magten i 14 måneder. Hans popularitet er lav. Han fik ingen fodboldgevinst.

Da landsholdet i 1998 vandt VM hjemme i Frankrig, da sparkede det daværende præsident Jacques Chiracs popularitet opad med 18 procent. 

Denne gang har fodboldspillernes sejrende spark ingen virkning haft på Macrons popularitet. Præsidentens popularitet er nede på under 40 procent, skønt han sprang entusiastisk rundt i Rusland og siden i Paris efter VM-sejren. Den er forblevet nede.

Livvagtens spark på demonstranterne gør det værre i disse dage. De kommer ikke til at koste præsidenten livet. Sagen ender formodentlig med, at livvagten får en straf. Og at medlemmer af staben i Elyseet bliver forflyttet eller fyret for manglende omhu og antenner, da sagen begyndte at rulle i maj.

De var for sløve. De lugtede ikke lunten. Det samme hos politiet. De prøvede at holde sagen hemmelig.

I vore dage er der ingen hemmeligheder. Hemmeligheder bliver hacket frem på nettet på et tidspunkt, eller sladret frem i dagslyset. Internettet glemmer aldrig. Hvis der er billeder af et forløb, så kommer de også frem.

At tro at politibilleder af et voldeligt overfald kunne forblive hemmelige, det er naivt. Også at tro at politiets billeder var de eneste eksisterende. Demonstranter tager ustandseligt billeder. Alle tager billeder af alt. Naturligvis endte demonstranternes billeder i avisen.

Præsident Macron er ikke politiker. Han var bankmand og embedsmand, inden han dannede sin een mands bevægelse. Den havde han succes med.

Men han var måske mest heldig. 

De borgerlige havde Francois Fillon som kandidat. Han røg ud af opløbet, fordi han havde betalt sin kone store summer for arbejde, hun aldrig havde udført. Socialisterne førte en ukendt kandidat fra venstrefløjen frem, deres foregående præsident Francois Hollande havde været en fiasko.

Det kunne aldrig i 2017 blive socialisternes tur – igen.

Så unge, uprøvede Macron skulle blot slå Marine le Pen fra Nationalfronten i slutrunden.  Alle, der ikke kan lide hende, støttede derfor Macron, altså borgerlige og socialister, venstrefløjsaktivister.

De stemte på Macron, men mange af dem kun for at holde Marine ude. Så på det grundlag scorede Macron præsidentposten.

Han sejr var derfor ikke historisk. Han blev valgt som det – i mange franskmænds øjne – mindste onde. Han var heldig.

Hans kritikere siger, at han mangler øjne i nakken. Det skal en politiker have.

En politiker skal regne ud, hvordan ting virker på folkestemningen. At hvis han køber et meget dyrt middagsstel til Elyseet, så bliver der ballade. Især fordi han har givet skattelettelser til de rige, fjernet formueskatten og sat selskabsskatterne ned. Og samtidig skærer han ned i de offentlige udgifter, hæver pensionsalderen og er i gang med det store opgør med fagbevægelsen.

Derfor fortolkes sagen om den, i ordets mest bogstavelige forstand, meget nævenyttige 26-årige Benalla som endnu et tegn på manglende føling med folkestemningen.

En arrogance, der er svært forenelig med en meget kritisk fransk presse, og som ikke signalerer imødekommenhed over for vælgerne. Som i sidste instans har magten til både at vælge ham og vælte ham.

Ingen 4-2 sejr til Macron i Benalla-sagen. Inden han blev valgt, sagde han, at han ville være ”Monsieur Propre”, manden med de rene hænder. I modsætning til alle fidusmagerne i fransk politik.  

I sagen om livvagten har han siddet på sine hænder, rene eller ej.