EU-lande får nu 45.000 kroner per migrant
EU-Kommissionen tager nu økonomiske incitamenter i brug for at få medlemslandene til at tage imod flere flygtninge og migranter.
EU-lande vil fremover modtage et beløb på 6000 euro, svarende til cirka 45.000 kroner, for hver af de første 500 migranter, de tager imod fra et skib.
I løbet af de seneste måneder har der været talrige eksempler på skibe med flygtninge og migranter ombord, der har været 'strandet' på Middelhavet efter at være blevet nægtet adgang til især italienske havne.
Nu tager EU-Kommissionen så checkhæftet frem for at komme problemet til livs og lette presset på Italien, hvis nye indvandrerkritiske regering har sendt et tydeligt signal til EU med havnelukningerne.
- Vi er klar til at støtte medlemslande og tredjelande, så de bedre kan samarbejde om at få sat de i land, der reddes til søs, siger EU-kommissæren for migration, Dimitris Avramopoulos, om tiltaget.
Færre situationer som Mærsk-skibet
Indtil videre er omfordelingen sket på frivillig basis, og især Spanien har taget en stor del af migranterne. Derfor er det ifølge Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF, vigtigt, at der nu bliver sat gang i et fælles initiativ.
- Dette er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Det er godt, at vi nu siger, at andre lande end bare Italien og Grækenland også skal ind og løfte byrden - og at vi er villige til at betale for det, siger hun.
Idéen falder dog ikke i god jord hos Aukens socialdemokratiske kollega i Parlamentet, Jeppe Kofod.
- Jeg synes ikke, det er en god idé. De penge er meget bedre brugt i nærområderne, så vi kan få stoppet menneskesmuglernes forretningsmodel, siger han.
Jeppe Kofod afviser, at det kan være en god idé midlertidigt at give EU-landene et incitament, så man kan undgå situationer som den, der udspillede sig med Alexander Mærsk; skibet, der i fire dage i juni var strandet ud for Italiens kyst med flere end 100 migranter ombord.
- Hvis vi hjælper tilstrækkeligt i nærområdet, vil der være færre migranter og færre situationer som den med Mærsk-skibet. Og de få, der vil være tilbage, vil landene godt kunne håndtere, siger han.
Asylcentre i Nordafrika
Udover de økonomiske incitamenter har EU-Kommissionen samtidig konkretiseret et forslag om modtagecentre for asylansøgere uden for EU: Formentlig i Nordafrika.
Forslaget kom for en måned siden og blev godkendt på et topmøde i slutningen af juni, hvor de 28 EU-ledere først nåede til enighed ved daggry efter langstrakte forhandlinger henover natten.
Der har dog indtil videre hersket en vis forvirring om, hvad der var op og ned i forslaget.
Dels fordi ingen lande har meldt sig klar til at huse modtagecentrene. Og dels fordi der har været bekymring for, om det ville resultere i endnu flere migranter, hvis man fremover ville kunne søge asyl uden for EU’s grænser.
Sidstnævnte har Kommissionen nu adresseret ved at sige, at omfordeling af asylansøgere fra centrene ”ikke skal være tilgængeligt for alle, der har krav på asyl” - og at omfordelingen ikke nødvendigvis skal ske til Europa.
- Pandoras æske
Den formulering er dog ikke nok for Dansk Folkeparti, som stadig er kritisk over for idéen om at oprette centrene.
- Vi har en fornemmelse af, at de (Rådet og Kommissionen, red.) ikke helt har forstået, hvad konsekvenserne vil være af de her lejre, hvis man også får mulighed for at søge asyl. Hvis der lige pludselig er en million, der har opnået asylrettigheder i Europa, så ved vi allerede nu, at der ikke vil være frivillige modtagerlande nok. Så det er lidt en Pandoras æske, man åbner med denne politik, siger Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for DF.
Ud over centrene uden for EU vil Kommissionen tilbyde både mandskab og økonomisk støtte til EU-lande, der på egen jord driver modtagecentre for migranter reddet til søs. Dette skal diskuteres af EU-landenes ambassadører på et møde onsdag.
Generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, Christian Friis Bach, udtrykker sig på Twitter positivt om forslaget, men noterer sig samtidig, at der er visse udfordringer: