Tonsvis af skrald skyllet op på populær strand
Ifølge miljøministeren i Den Dominikanske Republik opstår problemet hver gang, der er kommet et større regnskyl.
Normalt er stranden Playa Montesinos et populært turistmål for badeglade gæster i Den Dominikanske Republik. Men i disse dage skændes den populære strand ud for hovedstaden Santo Domingo af gigantiske mængder af skrald.
Plastikforureningen har nu fået miljøorganisationen Parley til at slå alarm og lægge en video af de store mængder skrald ud på de sociale medier. Miljøorganisationen skriver, at over 500 mennesker arbejder for at rydde op på stranden.
- Efter tre dages oprydning har vi samlet over 30 ton plastik sammen, men der er meget mere arbejde forude, skriver Parley på Instagram.
Ikke et nyt problem
De store mængder skrald, der har samlet sig på stranden, skulle ifølge avisen Domincan Today stamme fra floderne Ozama og Isabela, som efter et regnskyl har sendt mængder af skrald mod havet.
Ifølge landets miljøminister er de store mængder af plastik ikke en éngangsforeteelse:
- Hvert regnskyl gør, at flere ton plastik sejler rundt i vores gader og stræder. Det skrald ender i vores floder og søer. Effekten af dette kender vi endnu ikke, men vi ved, at ud fra et økonomisk, miljø- og sundhedsmæssigt perspektiv, er det meget alvorligt - og at problemet kun vil blive værre og værre over tid, hvis ikke der bliver gjort noget for at rette op på situationen, siger miljøminister Ángel Estévez til avisen Dominican Today.
Otte millioner tons plastik udledes hvert år i havet
Plastikforurening er ikke kun et problem i den Dominikanske Republik. Forskere anslår, at verdenshavene gemmer på 150 millioner ton plastik, og ifølge miljøorganisationen Plastic Change udledes der hvert år omkring 8 millioner tons affald i verdenshavene. Det svarer til indholdet af en skraldebil hvert minut året rundt. Dette forventes at blive fordoblet i løbet af de næste ti år.
Hvis vi fortsætter med at forurene havene med plastik, risikerer vi, at der en dag vil være mere plastik i verdenshavene end fisk, oplyser organisationen.
Det er især de asiatiske lande, der er slemme til at forurene med plastik. En opgørelse fra 2015 viser, at det er fire asiatiske lande, der står for over halvdelen af plastikforureningen i verden. Kina og Indonesien ligger helt i top, mens de efterfølgende pladser indtages af Filippinerne og Vietnam.
Billede blev et symbol på plastikforurening
Sidste år blev et billede af en søhest til et symbol på den plastikforurening af havene, der hver dag finder sted.
Billedet er taget på den indonesiske ø Sumbawa, et stykke øst for Bali, og manden bag, den amerikanske naturfotograf Justin Hofman, har over for den amerikanske avis Washington Post forklaret, hvordan billedet blev til:
- Jeg nød at følge søhestens færd i vandet, hoppende fra tang til næste undervandsplante med hjælp fra sin fine hale. Men jo tættere jeg kom på kysten, desto mere skrald, spildevand og slam fyldte overfladen. Og da en vind satte gang i havet, udnyttede søhesten vatpinden som transportmiddel.
Til TV 2 har fotografen tidligere sagt:
- Jeg håber, at folk tænker over, at vores handlinger kan have uforudsete og store konsekvenser for naturen. Plastikaffald kan i fremtiden fylde mere end fisk i oceanerne, og hvis ikke vi handler og begrænser vores forbrug, vil ikke kun naturen, men også vores eget helbred være i fare. Vi har brug for havene, så vi må gøre alt for at beskytte dem, siger Justin Hofman.
Nyt EU-forslag skal forhindre forurening med plastik
Som tidligere beskrevet af TV 2 er plastikforurening også blevet et problem, som man tydeligt kan se, hvis man færdes langs strandene i Danmark. Under en 15 minutter lang gåtur tur langs Roskilde Fjord, fandt TV 2 og seniorforsker ved Aarhus Universitet Jakob Strand hele 38 vatpinde. De var endt dér, fordi folk har skyllet dem ud i toilettet.
Et nyt EU-forslag vil dog forhindre borgerne i at bruge flere typer af engangsplast.
I dag bliver kun 14 procent af plastikemballage indsamlet til genbrug. Til sammenligning er den globale genbrugsprocent for papir oppe på 58 procent, mens den for jern og stål er på 70 til 90 procent.