KOMMENTAR: Ord har betydning. Men timingen og tankegangen er mere afgørende.

I løbet af det seneste døgns tid er verdens translatører og opslagsværker igen kommet på overarbejde. Årsagen er et udtryk, præsident Trump gentog i et interview med tv-stationen CBS Evening News: ”foe”.

Ordet ”foe” kan oversættes på flere måder. Ifølge opslagsværket Cambridge Dictionary ville den gængse oversættelse typisk være ”fjende”. Men som opslagsværket også gør opmærksom på, er der et hav af synonymer, der også ville kunne bruges afhængig af konteksten. For eksempel udtrykkene ”konkurrent”, ”modstander” eller ”rival”. Ordets betydning afhænger med andre ord af konteksten, som det bruges i.

Ud fra den konkrete kontekst, som Trump bruger udtrykket i under interviewet med journalisten Jeff Glor, mener jeg, at termerne konkurrent eller rival vil være en mere retvisende oversættelse end udtrykket fjende, der har været den dominerende fortolkning i de danske medier. Særligt det faktum, at det er journalisten, der interviewer Trump, der først bruger udtrykket ”foe” – som Trump så ukritisk overtager – er væsentlig, men mangler mange steder. Det er en afgørende nuance.

Det ændrer selvfølgelig ikke noget ved, at hovedansvaret for den efterfølgende diskussion og ordkløveriet ligger hos Trump. Præsidenten havde ikke behøvet at overtage journalistens udtryk og kunne have differentieret endnu mere omhyggeligt i sit svar. Trump inviterede med andre ord endnu engang til at blive (mis-)forstået. 

Men i bund og grund misser hele ordkløveriet en større pointe, der er langt mere relevant og tankevækkende.

Timingen og tankegangen er opsigtsvækkende

For uagtet om præsident Trump tænkte på EU som en fjende, en konkurrent, en modstander, eller en rival, så er det Trumps tankegang og timing, der er afgørende her:

At USA's præsident uden tøven vælger at putte EU, Kina og Rusland i samme kategori, er tankevækkende.

Ikke fordi Trump ikke i bund og grund har ret i, at EU og USA er konkurrenter eller rivaler på handelsområdet. Men fordi amerikanske præsidenter typisk vil have trukket en klarere ideologisk skillelinje mellem EU på den ene side og Rusland og Kina på den anden side. Der er trods alt et markant større ideologisk og værdimæssigt fællesskab mellem EU`s medlemslande og USA end mellem kineserne, russere og amerikanere.

Dette bringer os til en anden relevant pointe. USA's nuværende præsident tillægger det værdimæssige fællesskab tydeligvis ikke nogen større betydning i sin udenrigspolitiske ageren. Hermed adskiller Trump sig markant fra sine forgængere på posten.

Uenighederne in mente havde hans forgængere i embedet typisk valgt at tale lighederne frem for uenighederne op. Særligt hvis de havde stået på tærsklen til at skulle mødes med den russiske præsident Vladimir Putin og lige var kommet fra en række kontroversielle møder med de gamle europæiske allierede.

Det er den store pointe her, som vi ikke skal overse i hele diskussionen om den korrekte oversættelse.

Særligt med det in mente, at Trump mødes med Putin om få timer.