Udland

Presset hviler på Merkel før skæbnemøde i Bruxelles

Torsdag begynder et skæbnemøde mellem EU's stats- og regeringschefer, som blandt andet skal diskutere muligheden for at drive asylcentre i Nordafrika.

Det er blevet kaldt et af de mest tætpakkede topmøder i nyere tid og samtidig et af de mest afgørende.

Migration er øverst på dagsordenen efter at være kommet ind, ikke fra højre, men snarere fra Tyskland og Italien, hvor spørgsmålet de seneste uger har domineret de indenrigspolitiske dagsordener.

Den tyske kansler, Angela Merkel, skal derfor have noget med hjem fra topmødet, der kan mildne konflikten med søsterpartiet CSU. Men det bliver ifølge TV 2s europakorrespondent Lotte Mejlhede en svær opgave.

- Man vil ikke kunne blive enige om, hvem der har ansvaret for de mange flygtninge og migranter, der allerede er kommet ind i Europa. Italien føler sig overbebyrdet, mens en presset Merkel ønsker, at italienerne skal tage flere tilbage, som uretmæssigt er kommet ind i Tyskland fra Italien, siger Lotte Mejlhede.

Hvis ikke den tyske forbundskansler vender hjem med udsigt til aftaler om, at Tyskland kan sende asylansøgere ud igen, hvis de allerede har forsøgt sig i et andet EU-land, risikerer hendes regering at blive væltet. 

Josef Janning, der er senioranalytiker ved tænketanken European Council on Foreign Relations i Berlin, finder det usikkert, om EU's længst siddende leder kan blive eller må gå efter topmødet. 

- Jeg tror, at det er 60-40 for, at hun overlever, siger Janning ifølge Ritzau.

- Men det er et meget åbent spørgsmål, tilføjer han.

Kontroversielle asylcentre

Nogle emner vil de fleste EU-ledere dog kunne enes om - for eksempel at der skal oprustes ved de ydre grænser, hvor der fra de nuværende 1300 grænse- og kystvagter er foreslået en forøgelse til 10.000 i år 2020.

Det helt store trumfkort fra EU er et forslag om at undersøge, hvorvidt man kan oprette såkaldte 'disembarkation platforms' - et udtryk, der kan oversættes til 'afsætningscentre' eller 'gå-i-land-centre', hvor migranter kan sættes i land, når de bliver reddet til søs - og hvor det kan afgøres, om de har ret til asyl eller ej.

Forslaget - og udtrykket - kommer oprindeligt fra FN's flygtningehøjkommissariat, UNHCR, og er afledt af den situation, der for nylig udspillede sig i Middelhavet med skibet Aquarius.

Migranter på dækket af Aquarius, skibet, som til sidst fik lov til at anløbe havnen i Valencia efter at være blevet afvist af både Italien og Malta. Det er situationer som denne, der skal undgås med det nye EU-forslag.

Det NGO-ejede skib måtte nemlig ikke sætte de 630 migranter i land i hverken Italien eller Malta, og derfor er der ifølge UNHCR brug for en "ny tilgang", der skal være med til at redde liv på Middelhavet.

Lyn-analyse

Noget af det mest kontroversielle, som sandsynligvis vil blive vedtaget på topmødet, er at undersøge muligheden for at oprette disse 'afsætningscentre' uden for Europa – langt væk fra Italien og formentlig i Nordafrika. I hvert fald et sted, der ikke er særligt attraktivt, og som skal sørge for, at disse mennesker ikke flygter i første omgang. Det er helt nye toner fra EU's side og noget, som ville have været uhørt for bare kort tid siden, fordi det indtil nu har været for rabiat for mange lande.

Undgå en situation som de seneste ti dage

FN's flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, sendte den 18. juni et brev til det bulgarske EU-formandskab, hvori han foreslår at "diskutere nye samarbejdsarrangementer, inden for og uden for EU, for at sikre pålidelig og sikker landsætning af de, der reddes til søs".

UNHCR vil altså, under visse betingelser, samarbejde med EU om at drive centrene, som flere EU-lande helst ser placeret uden for unionen. Gerne i Nordafrika, selvom ingen lande endnu har vist interesse i at huse centrene. 

- Vi står klar til at hjælpe de europæiske lande, så vi kan undgå en gentagelse af den situation, vi har set de seneste 10 dage, siger Charlie Yaxley, talsmand for UNHCR i Asien og Europa, til TV 2.

Migranter går i land fra det danske containerskib Alexander Mærsk i den italienske havneby Pozzallo efter at have ventet i tre dage på grønt lys fra de italienske myndigheder.

Dage, hvor skibene Lifeline og danske Alexander Mærsk som bekendt har ligget i uvished i Middelhavet.

- Hvis vi ikke har en klar og forudsigelig mekanisme, risikerer vi, at et skib måske vil tænke sig om en ekstra gang, før det samler nogen op til søs, siger talsmanden, som understreger, at hans udtalelser skal ses i en generel kontekst og ikke som led i de forhandlinger, der skal finde sted torsdag mellem de 28 EU-ledere.

Hvad er en 'disembarkation platform'?

Det, som alle spørger sig selv om her dagen før topmødet, er således, hvad en 'disembarkation platform' egentlig er.

- Det er ikke en lejr, uddyber en EU-kilde, som TV 2 har talt med, og som samtidig understreger, at formålet med centrene skal være at ramme menneskesmuglernes forretningsmodel og dermed have en præventiv effekt.

Derudover er strukturen stadig uklar. Men måske er det netop en fordel, at forslaget endnu er ukonkret, så det er sværere for medlemslandene at være uenige i.

- Måske er det den nøgle, som kan åbne døren bare en smule på klem for et ellers fuldstændigt fastlåst Europa, når det handler om, hvem der har ansvar for at håndtere de flygtninge og migranter, der vil ind i EU, siger Lotte Mejlhede.

Én ting ligger dog fast - centrene bliver ikke et sted, hvor man kan sende migranter hen, hvis de ikke får asyl i et EU-land, sådan som Danmark og Østrig ellers har foreslået. Det understregede EU-Kommissionen mandag, dagen efter at have været vært ved et minitopmøde om migration.

Ud over migration skal EU-lederne i løbet af torsdag og fredag blandt andet også diskutere Trump og handelssituationen samt Brexit.